Skåne: Göinge
Den middelalderlige kirke bestod oprindeligt af skib, kor og apsis, mens et bredt tårn blev tilføjet senere. Et våbenhus blev opført foran sydindgangen en gang i middelalderen. Der var krydshvælv i tårnrummet. I skibet var der to krydshvælv, i koret ét og i tårnrummet også ét. Krydshvælvene var opført af teglsten. Indgangen var på skibets sydside. Ved norddøren var der opført en ”vanprydlig utbyggnad med kupig träbotten” (Brunius). Alle mure havde skråkantsokkel, dobbelte buegesimser, og var opført af tilhuggede kampesten med listeværk og hjørner af fint tilhuggede sandsten.
...
Skib, kor, apsis og tårn er opført i anden halvdel af 1100-tallet. Det brede vesttårns østmur er fælles med skibets vestmur. Der er glamhuller i alle verdenshjørner med to todelte på de to lange sider Kirken er opført af tilhuggede kampesten og har skråkantsokkel. Skibet havde døre mod nord og syd. Norddøren blev tilmuret på et tidligt tidspunkt. Muligvis var der været en oprindelig indgang i tårnets vestside, som blev genåbnet ved en senere ombygning.
...
Den første kirke var opført i 1280’erne. Det oplyses om den, at den havde havde et våbenhus ved den sydlige indgang og en tilbygning ved koret. Af en skrivelse fra danske kancelli af 16. august 1570 fremgår det, at kirken var gået i forfald:
Befaling til Kirkeværger og Sognemænd i Brobye Sogn at svare Kronens Part af Tienden til Glimagger Kirkes Bygning, hvilket de hidtil have nægtet trods Kongens Ordre og Stiftsskriver Hr.
...
Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet. Både skib, kor, apsis og tårn er oprindelige. Det brede vesttårn er bredere end skibet. Kirken har haft nord- og syddøre. To rundbuede åbninger forbandt skib og tårnrum. I senmiddelalderen blev der bygget et våbenhus foran syddøren, og skib og kor fik hvælv med kalkmalerier.
I 1600-tallet blev det øverste af tårnet revet ned, da det var i dårlig stand. Vinduerne blev udvidet i 1700-tallt, og de to rundbuede åbninger mellem skib og tårn blev ændret.
...
På stedet lå der en kirke, som blev brændt ned 1568 under den nordiske syvårskrig. Den gamle kirkes alder og udseende er ukendt, men det er ikke usandsynligt, at det var en middelalderlig kirke. Den nuværende kirke blev opført 1591. Ifølge en tegning fra 1696 bestod den af skib og kor uden apsis. Den havde fire vinduer i skibets sydside og et i koret. I koret var der en indgangsdør.
...
Da den nuværende kirke blev indviet 1882, afløste den en romansk kirke fra slutningen 1100-tallet. Den bestod af skib og kor og var uden tårn. I senmiddelalderen fik den et våbenhus, og i 1400-tallet blev der bygget hvælvinger. Den lå 50 meter nordøst for den nuværende kirke.
Wahlöö 2014, s 220.
Bebyggelseregistret
Stednavn
#
Agerupp 1548, Ogerupp 1548, Aagerup 1569, 1570, Ogerup 1572, Aagerup 1574, 1582, 1590, 1596 Aagerup 1601, Aagarp 1610, Aagerup 1616, 1626, 1640, 1651, 1657.
...
Den første kirke lå lidt syd for den nuværende kirke og var af træ opført 1570. I 1620 blev en kirke indviet og taget i brug. Det er uklart, om det er en ny kirke eller en restaurering af den gamle. 1660 blev den forlænget mod vest, hvorved den blev dobbelt så stor. I 1708 begyndte man opførelsen af en korsarm mod nord, som blev færdigbygget 1721. 1726 blev der bygget et våbenhus og endeligt et sakristi 1740.
...
Kirken blev bygget i 1200-tallet af kampesten. Oprindeligt bestod den af skib, kor og apsis. I senmiddelalderen blev der bygget et våbenhus ved den sydlige indgang. Våbenhuset var af træ. Kirken var blytækket. På kirkegården stod en klokkestapel, som var spåntækt.
I 1701 blev den nordlige korsarm opført, og i 1770 blev der bygget en korsarm mod syd.
Det middelalderlige skib blev revet ned i 1833-1835, og et nyt blev opført.
...
Kirken er opført i anden halvdel af 1100-tallet med skib, kor og apsis. Senere fik den et våbenhus, og i 1400-tallet blev der bygget hvælvinger. 1643-1644 blev skibet forlænget mod vest.
1837-1838 blev apsis og våbenhus revet ned. En plan om at nedrive koret blev ikke udført. I stedet flyttede man alteret ned i skibet, lukkede triumfbuen med en mur og indrettede sakristi i det gamle kor. Nord for skibet blev der bygget en nykirke.
...
Kirken er bygget af kampesten sandsynligvis i 1200-tallet. Den bestod fra starten af skib og kor. I korets sydvæg har der været en præstedør. Et våbenhus på skibets sydside blev opført i 1400-tallet. Den har haft fladt bjælkeloft, og der er ingen tegn på, at den har haft hvælvinger. Af regnskaber fra 1600-tallet fremgår det, at facaderne var pudsede og havde dekorativ bemaling. Tagene var tækket med bly og spån.
...
Kirken er opført i 1100- eller 1200-tallet med skib og kor. 1376 er lokaliteten Havrelynge – Havraljunga omtalt som sogn og dermed kirkeplads. Havrelynge ligger kun cirka tre kilometer fra Vittsjö – ¬¬Vidsø kirke. Korvinduet, triumfbuen og konsekrationskors i Vidsø peger dog på, at kirken er romansk, og at en eventuel kirke i Havrelynge ikke kan have været en forgængerkirke.
I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i kor og skib, men er kun bevaret i koret.
...