Färlöv

Den oprindelige del af kirken består af skib, kor, apsis og et bredt tårn. Den er opført af granitkvadersten, som er temmelig store, og søjleskafterne er hugget i et stykke. Tårnet er et tvillingtårn og det eneste bevarede romanske tvillingtårn i Skåne. To andre er kendt, men findes ikke mere: domkirken og Væ. På Sjælland er der en halv snes stykker. Tårnet er bredere end skibet og meget smalt i øst-vestlig retning. Det er kun i det østlige Skåne, der findes tårne, der er bredere end skibet. Tvillingtårnene har på hver side en todelt glug med en midtersøjle, som bærer to rundbuer. Ved en restaurering er søjlerne blevet vendt på hovedet med baserne øverst. Baserne har trekantede hjørneblade af samme type som foden til døbefonten. Den type er ellers ukendt i Skåne, men udbredt i dele af Jylland. Monica Rycbeck fremhæver, at granitten, søjlebaserne og pillen med søjler i skibets vestende ”närmar byggnaden till Jyllands granitkyrkor”, og at det antagelig er en jysk bygmester, der har bygget kirken.

Tre hanebjælker i taget på skibet er dendrodateret til 1025-1040. Det kan betyde, at der er genanvendt bjælker fra en ældre trækirke. Andre bjælker er dateret til slutningen af 1200-tallet og begyndelsen af 1400-tallet. Korets tag er det oprindelige. Bjælkerne er dateret til 1155-1160, hvilket anses for perioden for kirkens opførelse. På en bjælke i koret findes en runeindskrift, som menes at være et navn.

Bygningen har skråkantsokler, men ingen gesimser. I skibets sydside og i korets nordside er der spor efter romanske vinduer. I apsis er der spor efter tre. Alle små og højtsiddende. To oprindelige vinduer i skibet og et på hver side af koret er blevet udvidet.

I senmiddelalderen har skibet fået seks krydshvælv, som blev båret af sidepilastre og midterpiller. Koret har har bevaret sit krydshvælv. Triumfbuen er halvrund, og i triumfvæggen er der alternicher.

Tegning af kirken med våbenhus før opførelse af den store korsarm mod syd. Tegning: J. Kornerup. Nationalmuseet. Public Domain.

I senmiddelalderen blev der bygget et våbenhus på sydsiden og et sakristi på korets nordside. Disse tilbygninger var opført af teglsten. Våbehusets udseende fremgår af J. Kornerups tegning.

1776 blev der bygget en korsarm mod nord. I den forbindelse blev skibets hvælvinger revet ned. 1882 blev den sydlige korsarm opført, og våbenhuset blev revet ned. Apsis blev også bygget om, hvorved apsishvælvingen med kalkmalerier gik tabt.

Portal #

På skibets sydside mod vest er en indgang med to søjler og to buer, hvoraf den ene hviler på tårnets sydøsthjørne. På et af vederlagene har der været et menneskehoved. Søjlerne er hugget i ét stykke. Baldakinen har to tøndehvælv. På skibets nordside er der spor efter en nu tilmuret norddør. Der findes ingen oplysninger om nogen baldakinportal på nordsiden. Det er den eneste bevarede baldakinportal i Skåne. Væ, Simris og den nedrevne kirke i Tryde har også haft baldakinportaler.

Døren, som er fra middelalderen, har beslag af vandrette jernbånd. Nøgleskiltet er ovalt, og midt på døren har der sikkert været et ringhåndtag.

Brunius 1850, s. 146-149.
Rydbeck, M. 1936, s. 320-321.
Mackeprang 1948, s. 25, 228.
Jacobsen 1993, s. 146.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Færaldæ 1336, Ferelde 1348, Ferløf 1390, Færilde 1448, 1506, Ferille 1566, Fierløff 1584, Ferreløff 1584, Ferløf 1610, Ferløff 1611, 1617, 1625, 1631, 1639, Ferløf 1648, 1658.

Ferlöff 1667, Färlöff 1671, Ferlöef 1672, Ferlöf 1678, Färlöf 1712, 1745, 1783, 1838, 1853, 1887, 1909.

Skib #

I kirkens romanske dele står murenes kvadersten upudsede. Det er pyntet med sirlige hvide og røde kantlinier i fugerne.

En firkantet midterpille i skibets vestende bærer tårnmuren og giver adgang til tårnrummet. De to buer er delt i yderligere to buer, som bæres af en søjle, i alt fire rundbuer.

På triumfvæggen er der to høje sidealternicher. Ved en undersøgelse i 1977 fandt man rester af et fundament til et sidealter i den nordlige niche.

Rydbeck, M. 1936, s. 320.
Karlsson 2015, s. 379.

Pulpitur #

Skrivelse fra kancelliet af 31. december 1639:

Miss. til Jockim Beck og Bispen i Lund [Dr. Peder Vinstrup]. Der tilsendes dem et Indlæg fra Hr. Christoffer Ulfeldt til Svenstrup, Embedsmand paa Helsingborg Slot, om hvilket de snarest skal erklære sig. Saafremt de finder, at der ikke er andet i Vejen, skal Jockim Beck straks anordne, at der snarest bygges et Pulpitur i Færløf Kirke, for at de unge Karle, Boelsmænd og Husmænd kan have deres Stolestader deroppe og Gaardmændene kan faa deres Stolestader nede i Kirken igen.

Kancelliets Brevbøger 1637-1639, s. 976.

Lysekroner #

Over døbefonten hænger en 14-armet lysekrone fra 1655. Ifølge en inskription blev den skænket til kirken af Niels Jensen, Gummestrup 1655.

Kor #

Triumfbuens kragsten er profilerede.

Koret har et krydshvælv med kalkmalerier. I apsis i væggen mod nord findes et indmuret skab, som menes at have været et sakramentskab. Hvælvvingen i apsis er ommuret ved en renovering af kirken i 1800-tallet.

Alterkalk #

Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Kalken bærer sølvsmed Hans Pouelsøns stempel og er tilvirket 1609. Hans Pouelsøn var sølvsmed i Væ. Den er udført af forgyldt sølv. Bægeret omgives af en kurv af blomsterblade. Foden er sekspasformet. På foden sidder et lille krucifix. Der er to indskrifter. Den ene lyder Memento more (husk, at du skal dø). På den anden står der:

Denne kalck er giort thil Ferreløf kirke anno domini 1609.

Under Gustaf II Adolfs felttog i Skåne blev landsbyen Ferlev brændt ned den 6. februar 1612 og kirken hærget. Det er det samme felttog, som omtales i Ravlunde kirke. Svenskerne tog kirkesølvet med sig, og kalk og disk har lige siden været i Väsjö domkirke. Den omtales første gang i domkirkens inventarliste 1628.

Kalken tilhører nu Växjö domkirke. Ifølge traditionen er den kommet dertil som krigsbytte.

Andersson 1964, s. 28-29.
Olofson og Olén 1980, s. 27.

Altertavle #

Altertavlen er ifølge Bebyggelseregistret fra 1630’erne. Den er umalet og har mange bruskbarokelementer. På predellaen er der to tomme tekstfelter. En rigt udskåret gesims bærer hovedstykket, hvor billedet forestiller nadveren. Rammen er i lighed med gesimsen rigt udskåret med en flad slynget ornamentik. Billedet flankeres af Matthæus og Markus. De er langskæggede og bærer begge to en bog. De er iklædt en dragt med markerede folder. De står på en konsol, og på hovedet har de en korintisk kapitæl, der bærer et bjælkelag. Baggrunden kantes af lodrette dukater på snor. Vingerne er udfyldt af bruskværk med et hoved midt i. På bjælkelaget står der:

Esaias 33 Cap. v 20. Sku Zion / vor Høytids Stad / Dine Øyen skulle see Jerusalem / En tryg Bolig en Tabernackel som icke skal bortføris / hues Nagle skulle aldrig udragis / ock hendis Ref skulle icke sønderryckes.

I den moderne oversættelse lyder verset således:

Betragt Zion, vore festtiders by, dine øjne skal se Jerusalem, den sorgløse boplads, et telt, der ikke tages ned, hvis pløkke aldrig rykkes op, og hvis reb ikke brister.

Gesimsen har en æggestav. Ligesom på predellaen er konsollerne smykket med englehoveder.

Billedet på topstykket viser Kristus med tornekrone. Det flankeres af Moses og Johannes Døber. På vingerne sidder Lukas og Johannes. Johannes er den eneste evangelist, som ikke er skægget. Øverst på topstykket står den opstandne.

Bebyggelseregistret karakteriserer stilen som Christian IVs renæssancestil.

Bebyggelseregistret

Døbefont #

Døbefont af granit. Den har et stort udtømningshul. På kummen, som er kugleformet, står fire løver, hvis haler ender i blade. To og to deler de et kraftigt fremspringende mandshoved. Foden er firkantet med høje hjørneknopper, en kraftig rundstav og høje trekantede hjørneblade.

Fonten tilhører en undergruppe af østjyske løvefonte. Der findes 180 i alt. De aller fleste findes i området fra Limfjorden i nord til Vejle Fjord i syd. Undergruppen udgøres af 24 fonte, hvoraf langt de fleste findes i kirker rundt omkring Randers – deraf navnet Randerstypen.

Randerstypen er kendetegnet ved, at dobbeltløverne er fremstillet i lavt relief, mens hovederne er kraftigt fremspringende mandshoveder. Kun tre af fontene har løvehoveder. Løvekroppene er uden detaljer. Ingen af dem har manke. Halen ligger oftest henad ryggen og kan ende i en dusk eller et blad som Ferlev. Nogle gange berører bagkroppene ikke hinanden som i Ferlev, men andre gange kan ben og haler krydse hinanden.

Kummerne har rundede sider, som i forskellig grad smalner ind foroven.

Foden med de trekantede hjørneblade findes på mange af fontene. Randerstypen er som nævnt udbredt omkring Randers. Kun tre er kommet langt væk. Udover Ferlev er det Hornbæk ved Helsingør og Hals lige nord for Limfjorden. I Nordjylland, men syd for Limfjorden, findes der også en i Kongens Tisted.

M. Mackeprang anser det for usandsynligt, at fonten er blevet transporteret fra Østjylland til Skåne. I stedet mener han, at stenhuggeren er rejst til Skåne. Ebbe Nyborg holder det derimod for sandsynligt, at fonten er blevet transporteret fra stenhuggerværkstedet og nævner flere eksempler på sådanne transporter.

Lars Tynell, der også er opmærksom på forbindelsen til de jyske fonte, kalder gruppen for *Färlöfsgruppen”. Det er den betegnelse, der bliver anvendt her, da princippet for de skånske fontes vedkommende er at følge Lars Tynells grupperinger. Til gruppen regner han også fonten i Ellerød – Eljaröd, selvom den ikke har løver. Også foden på fonten i Brøsesup – Brösarp hører til gruppen.

Brunius 1850, s. 502.
Tynell 1913-1921, s. 10, 43.
Rydbeck, M. 1936, s. 321.
Mackeprang 1941, s. 14, 16, 229-233.
Olofson og Olén 1980, 22-25.
Nyborg 2017, s 47.

Prædikestol #

Pædikestolen er ifølge en indskrift på rygstykket færdiggjort 1636. Ligesom altertavlen er den heller ikke bemalet.

Udover kurven består den af trappeopgang med dør, rygstykke og lydhimmel.

Kurven har fem storfelter med smalfelter foroven og forneden. De øverste smalfelter er tomme. De fire storfelter har små figurer af evangelisterne. De står på en konsol i en ramme med rulleværk. Deres navne står i smalfelterne nedenunder. Det femte storfelt på den mest fremtrædende plads har Christian IVs monogram. I smalfeltet nedunder ses en forkortelse af hans valgsprog: Regna fir. Pie. for Regna firmat pietas (Fromhed styrker rigerne).

På kraftige fremspring med løvehoveder står kvindefigurer i hjørnerne. De bærer det øverste bjælkelag med smalfelterne. Mellem hoved og kapitæl ligger en pude. Figurerne fremstiller dyder: Troen (kors og kalk), Håbet (anker og fugl), Kærligheden (hjerte og barn), Retfærdigheden (vægt), en kvinde med et bæger, som kan være Mådehold, og Klogskab (slange om armen).

Hængestykkerne har løvehoveder i rulleværk, og under konsollerne er der kugler med frugter.

Underbaldakinen er karinisformet og har en støttende funktion.

Døren er smykket med riflede pilastre og to rundbuefelter med et citat fra Ps. 121,8, som begynder i det øverste felt og slutter i det nederste:

Ps. 121:8. Herren bevare din udgang oc indgang fra nu indtil evig tid.

Dørrammen er udsmykket med et skælagtigt ornament.

Overstykket har også et rundbuefelt. Ligesom de to i døren består rammen af et slyngbånd. Feltet er udfyldt med våbenskjold for Juul og Ramel. Rundbuefeltet flankeres af riflede plastre ligesom døren. Der er små vinger med fladt relief. Stykket krones foroven af et gavlstykke med en engel.

Rygstykket har to rundbuefelter i lighed med de tre på dør og overstykke. De har våbenskjold og tilhørende initialer. O.W. står Ove Urup. F.K.K. står for Fru Kirsten Kaas.

Ovenover står der:

Anno 1636 tempore pastoris domini Olai Marti Crop A pavi o pictore hic labor finitus est.

Lydhimlen har rigt udskårne opsatser med spir, urner og englehoveder. På hjørnerne står putti på konsoller og spiller på forskellige musikinstrumenter.

Gregor Paulsson mener, prædikestolen er blevet til på et værksted i Kristianstad. De tre andre prædikestole i gruppen er bemalede.

Paulsson 1915, s. 217.

Krucifix #

Krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet.

Hovedet er bøjet forover mod højre. Tornekronen er snoet. Armene er udstrakt horisontalt med åbne hænder og let bøjede fingre. Sidesåret er bredt. Lændeklædet er kort og bundet foran. Fødderne peger nedad med højre fod lagt ind over venstre.

Korset har en rundet forside med kantlister og cirkelrunde knopper langs kanterne. Midterskiven er lille og rund. Endepladerne er firpasformede med hjørneblade. Motiver mangler.

Bemalingen stammer fra en senere tid.

Liepe 1995-2, s. 271.

Alterskab #

Alterskab med Skt. Peter fra første del af 1500-tallet.

Figuren står med løftede arme og holder i højre hånd en stor nøgle. I venstre hånd holder han en bogpose. Han er iklædt kjortel og kappe med et bånd over brystet, der holder kappen fast.

Figuren står i en rekonstruktion af helgenskabet. De oprindelige døre befinder sig på Lunds Universitets Historiska Museum. På dørene er malet billeder af Skt. Olav, Paulus, Andreas og Laurentius.

Bemalingen af Skt. Peter-figuren er ikke oprindelig.

Liepe 1995, s. 201.
Liepe 1995-2, s. 271.

Kalkmalerier #

Kalkmalerierne er udført af Linderødværkstedet omkring 1500. I dag er det kun billederne i koret, der er bevaret. Kalkmalerierne i apsis og i skibet er gået tabt i forbindelse med de ombygninger, der er omtalt ovenfor. Det er sandsynligt, at hvælvene i skibet også var bemalet. Der findes dog akvareller af nogle af de forsvundne kalkmalerier.

Mens apsis har en traditionel fremstilling af Verdensdommen, er motivet i koret forudsigelsen af Verdensdommen. Billederne følger samme orden som i Legenda Aurea. Legenda Aurea har 15 forudsigelser, men i koret er der kun seks. Det er nærliggende at gå ud fra, at de resterende forudsigelser har været fremstillet i de hvælv i skibet, som ikke findes mere.

Motivet er usædvanligt. Det er den eneste forekomst i det gamle Lund stift. Otto Rydbeck bemærker:

Hvad målningarna i Färlöfs kyrkas kor beträffar, så beror skilnaden mellan dessa och öfriga skånska med all säkerhet därpå, att de utförts af en från det nordligare Sverige inkallad mästare. Ämnesvalet är också vida skildt från skånska målningars i öfrigt… Såväl figurframställningen och dräkterna som äfven i någon mån ornamentiken erinrar ganska mycket om mellersta Sveriges konst. Detta antagande styrkes ytterligare däraf, att Färlöfsgården, hvarunder kyrkan hörde, vid nämnda tid befann sig i en svensk mans ego. Rydbeck, O. 1904, s. 64 og 74.

Motivet forekommer i Sala og Sånga kirker i Uppland. Alle 15 forudsigelser findes også i Sværdborg på Sjælland.

Apsis #

Akvarel fra 1882. Foto: Lars Kennerstedt, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Kristus som dommer har en jordklode under hver fod. De døde rejser sig op fra deres grave. Blandt dem ses en person med kongekrone og en anden med bispehue. På hans højre side er der fragmenter af Maria, der fremviser sit moderbryst. Derover ses en engels trompet og nogle utydelige skriftbånd. Længst mod nord – billedets venstre side – ses Peter ved Himlens port. Billederne i hvælvets sydlige del er stort set gået til.

Billedet afsluttes forneden af en vandret omviklet stav. Under denne stav er der rester af en apostelrække og andre hellige personer. På væggen mellem vinduerne ses Paulus, og i vinduessmigen ses en mand med tonsur, som kan være Laurentius. Der anes et svagt spor af et skriftbånd.

Kor #

Sydkappe #

Motiverne i koret er de tegn, der forudsiger dommedag. På hvert billede ses et par personer i samtale om hændelserne.

Halvkappe, øst: Det første tegn. Havet rejser sig som en mur af vand.

Halvkappe, vest: Det andet tegn. Havet har trukket sig tilbage. Der er ingen spor af vand.

Vestkappe #

Halvkappe, syd: Det tredje tegn. Havvæsner råber mod himlen. En havmand, en havfrue, begge med armene overkors, og fem fisk.

Halvkappe, nord: Det fjerde tegn. Havet brænder.

Nordkappe #

Begge halvkapper viser det femte tegn.

Halvkappe, vest: Det femte tegn. Træerne er dækket af dug af samme farve som blod.

Halvkappe, øst: Det femte tegn: Fuglene samles. De tør hverken spise eller drikke af frygt for at skulle stå frem for Herren.

Østkappe #

Hele kappen: Det sjette tegn. Tårne og huse falder sammen, fordi det regner med ild og sten. Tre mænd (i den sydlige del af billedet) flygter fra byen.

Svikler #

I sviklerne er der en profetrække med et skriftcitat, der forudsiger dommedag. Citaterne er anført under hvert billede.

Korbue #

I korbuen har der været et billede af hunde, der jager harer. Harerne flygter hen mod et kors midt i billedet.

Skib #

Akvarel fra 1882. Foto: Lars Kennerstedt, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Forsvundne kalkmalerier i skibet. På skibets sydvæg mod øst nær prædikestolen: Til venstre på akvarellen ses S. Kristoffer. Hovedet på Jesusbarnet, som han bærer, er gået tabt.

På akvarellens højre side ses benene af den djævel og det nederste af en person iklædt en lang dragt. Måske er det fristelsen i ørkenen. Billedet fandtes på skibets sydvæg mod vest.

Akvarel fra 1882. Foto: Lars Kennerstedt, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Vestvæggen og vestkapperne i dobbeltskibets to vestligste hvælv.

Over den sydlige bue: Forklarelsen på Bjerget. Kristus står mellem Elias og Moses. Moses har horn i panden. På væggen nedenunder tre disciple.

Over den nordlige bue: Indtoget i Jerusalem. Billedet er noget fragmenteret. Bag Kristus ses tre disciple. Æslet er væk. I kappens nordligste side ses Zakæus i træet.

Rydbeck, O. 1904, s. 57, 64, 74, 126-127.
Rydbeck, M. 1943, s. 324.
Mannerstråle 1969, s. 1-8.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 138-140, bd. 4, s. 81-84.
Olofson og Olén 1980, s. 17-20.

Kongemonogram #

Kongemonogram: Karl XI 1689.

Gravramme #

En gravramme af egetræ med årstal fra første halvdel af 1600-tallet er omtalt i inventarfortegnelsen fra 1830.

Otterstedt 1929, s. 124.

Klokke #

En af kirkens klokker indgår formodentlig i en klokke, der 1638 blev overført fra Areslev – Areslöv til Kristianstad, men som senere kom til Ferlev – Färlöv, hvor den blev omstøbt 1663.

Frid og Sjösten 2016, s. 48.