Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet. Både skib, kor, apsis og tårn er oprindelige. Det brede vesttårn er bredere end skibet. Kirken har haft nord- og syddøre. To rundbuede åbninger forbandt skib og tårnrum. I senmiddelalderen blev der bygget et våbenhus foran syddøren, og skib og kor fik hvælv med kalkmalerier.
I 1600-tallet blev det øverste af tårnet revet ned, da det var i dårlig stand. Vinduerne blev udvidet i 1700-tallt, og de to rundbuede åbninger mellem skib og tårn blev ændret. 1793 blev norddøren muret til. Ifølge nogle kilder var det dog først i 1825, da et gravkapel blev fjernet. Da der stadig var problemer med tårnet, blev den øverste del ombygget 1863-1865. Ved samme lejlighed blev den store udbygning på tårnets vestside opført som en forlængelse af skibet, mens våbenhuset på sidsiden blev fjernet.
Kirken har et bredt vesttårn. Skibet har to krydshvælv og koret ét opført i teglsten. Skibets syddør er rundbuet ligesom den tilmurede norddør. Våbenhuset ved syddøren, som Brunius omtaler, blev i 1860’erne erstattet af et nyt på tårnets vestside. Murene opført af tilhuggede kampesten og soklerne af fint tilhuggede sten.
Brunius 1850, s. 153.
Jacobsesn 1993, s. 147.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Hestwite 1145, Hestwæda 1408, Hestwede 1454, Hestuede 1469, Hestvede 1484, Hestwede 1498, Hesstuede 1509, Hestuede 1509, 1569, Hestuid 1574, Hestuedt 1579, Hestved 1581, Hestuid 1584, Hestuidt 1584, Hestued 1590, Hestuedt 1593, 1594, Hestuidt 1597, Hestved 1600, Hestvad 1600, Hestuid 1610, 1611, 1612, Hestvidt 1612, Hestuid 1613, 1615, Hestuid 1617, 1619, Hestued 1621, Hestued 1626, Hestwed 1626, 1627, Hestued 1630, Hestved 1631, Hestued 1636, Hestvede 1636, Hestewede 1638, Hestuede 1639, 1640, 1645, 1647, Hestwed 1647, Hestuede 1650, 1651, 1655, 1657.
Hestweda 1661, Hästwede 1671, Hestveda 1675, Hestvede 1679, Hestweda 1684, Hestveda 1684, Hästweda 1710, Hästveda 1718, Hästweete 1745, Hestveda 1813, Hästveda 1835, Hestveda 1849, Hästveda 1853, 1874, 1909.
Skib #
Ved skibets sydvæg fandt man ved en undersøgelse i 1975 fundament til et alterbord.
Pulpituret er fra 1700-tallet.
Karlsson 2015, s. 390.
Kor #
Alterstager #
Døbefont #
Kummen har næsten lodrette sider med en bøjet profil og en tragtformet bund. Der er intet udtømningshul. Foden og skaft er runde. Skaftet har øverst en kraftig rundstav.
Ifølge Lars Tynell s. 44 er materialet granit, men på side 131f. er materialet en ikke-kalkholdig sandsten:
Röd, finkornig sandsten med enstaka, smärre fjäll af ljus glimmer. Väl öfverenstämmande med Öfvedsandstenen. Af dette slag äro profven från Hästveda, Lunds univ. Hist. Museum samt Stångby.
Tynell 1913-1921, s. 44 og 131f.
Prædikestol #
Prædikestolen er udført af Jacob Kremberg omkring år 1600. Evangelisterne i storfelterne står på sokler. De står med det ene ben let bøjet, hvorved der fremstår en S-kurve. Dragterne flagrer omkring kroppen. Rundbuen er udfyldt med slyngbånd, mens sviklerne er udfyldt med beslagornamentik. Søjleskafterne er glatte med et prydbælte forneden med beslagværk.
De øverste smalfelter er tomme og afsluttes foroven af en tandsnitfrise og en æggestav.
De nederste smalfelter har beslagværk med to diamanter og et englehoved i midten. På konsollernes forside er der englehoveder.
Underbaldakinen er volutformet og slutter i en kugle forneden med beslagornamentik.
Lydhimlen er sekskantet og har opsatser bestående af kartoucher med engleansigter. Der er en rig anvendelse af kugler med spir anbragt på høje postamenter: en stor mellem kartoucherne, og tre små på kartoucherne, hvoraf den midterste ikke står på et postament.
På lydhimlens smalfelter står der:
Det ord som I høre er icke mit men Faderens som mig udsende JOHAN XIV CAP. (Joh. 14,24).
På undersiden findes langs kanten en bort af beslagornamentik. I midten er der anbragt en sol med stråler. Kan den tænkes at være en senere tilføjelse?
Göransson 1977, s. 47.
nc
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er fra to perioder. Malerierne i apsis er romanske, 1225-1250, men er blevet malet op i sengotisk tid. Malerierne i koret og to fag i skibet er udført af Everlev-værkstedet omkring 1500.
Apsis #
Kristus med korsglorie sidder på en regnbuetrone med fødderne hvilende på jordkloden. I venstre hånd holder han Bogen, mens højre hånd er løftet til velsignelse. Han er omgivet af evangelistsymbolerne: de firfodede forneden og de vingede foroven. Det er Markus og Matthæus på nordsiden og Lukas og Johannes på sydsiden. Mellem forpoterne på de to firfodede er et rektangulært felt med ornamentik.
I hvælvets nordside står Maria, der peger hen på Kristus, og i sydsiden Johannes Døber. Længst mod nord og syd står yderligere to personer med glorier: mod nord en mand med en bog, mens personen mod syd er temmelig udvisket.
På apsisvæggen er en apostelrække. Kun nogle få af dem er bevaret i deres helhed, og de er alle sammen nord for vinduet. De sidder alle sammen og holder en bog. Over dem er et bånd med deres navne, hvoraf de to sidste er udviskede.
Der er i alt 14 buer. De to buer over vinduet viser kong David (David profe + et par bogstaver) og muligvis kong Salomon.
Langs tribunbuens kant er billederne indrammet af en S-formet blomsterranke. Forneden under apostlene er der anvendt en mere kompliceret variant af samme ranke.
Aller nederst findes et draperi, hvor klædet er ophængt på søm.
Se også billedet af koret samt detajlbillederne apsisudsmykningen.
De romanske kalkmalerier er ikke tilskrevet noget værksted.
I apsisvinduets nordsmig står en sengotisk konge, et værk af Everlevværkstedet. I den ene hånd holder han en bog og i den anden en slynge. Det er altså kong David.
Kor #
På korets østvæg over hvælv findes to romanske motiver, som er så fragmentariske, at der er usikkerhed omkring tolkningen. A Catalogues bud er Josefs Drøm og Vismændenes Drøm.
På vestvæggen er der spor af en romansk frise langs korbuens åbning. Den består af palmetter og blomster.
Vestkappe #
Bebudelsen. Ved englen (mod syd) står der: ave gracia plena. Maria har krone på hovedet. Hun sidder på en fornem stol, der minder om en tronstol. Foran hende står pulten med en åben bog. Liljen mangler. Over hende står der i tekstbåndet: ance ancilla d(omi)ni.
Nordkappe #
Jesu Fødsel. Også her bærer Maria en krone. Hun sidder ned og tilbeder barnet, der ligger foran hende på et tæppe. I kappens modsatte side er Josef i færd med at tilberede maden. Flammerne står op ad den store gryde med to hanke. Med venstre hånd rører han i gryden, mens han smager maden til fra en stor ske, han holder i højre hånd. Over skulderen bærer han en rejsetaske. Af staldbygningen er taget fremstillet med mange detaljer og har en kraftig runding som følge af hvælvkappens form. Over taget står stjernen. Inde i stalden spiser okse og æsel af krybben.
Østkappe #
Flugten til Ægypten. Josef har fat i æslets tømme med venstre hånd. I højre holder han en stang, hvorpå der hænger en vandflaske. Maria sidder sidelæns på æslet med barnet i armene. Det er svøbt og har korsglorie.
Sydkappe #
Det hurtigtvoksende sædekorn. I kappens østside nærmer en soldat med sværd sig bonden, som er i færd med at høste. Han er barfodet og iført lange bukser. I venstre hånd holder han en segl, mens han tager fat om kornet med højre hånd. Man ser både de bundne neg og stubbene. I kappens østside ses en kirkelignende bygning. En djævel med en pisk (måske) i hånden kommer op af skorstenen. Af de to spir kan A Catalogue se, at det ene er i færd med at styrte sammen.
The scene to the W. may be a reminder of the fall of the idols (in this case exorcism?) at the arrival of the Child Jesus in the Egyptian town of Sotinen. A Catalogue 1976, bd. 2, s. 198.
Korbue #
Korbuens issefelt prydes af en roset. Over våbenskjoldet for slægten Gere i nordvangen står der: knud s-kelm-søn. Han tildelte nogle gårde i sognet til en bror i 1487. Udfra denne oplysning har man forsøgt at datere kalkmalerierne, men våbenskjoldenes type er yngre. Derfor er der bred enighed om en datering omkring år 1500.
Over våbenskjoldet i sydvangen står der: axel lave-s[øn].
Skib, østvæg #
Anna Selvtredje, nord for triumfbuen. Anna, der både har konetørklæde og glorie, sidder med Maria på skødet og holder hende med venstre hånd. Maria bærer en krone og rækker ud efter barnet, som Anna holder i højre hånd. Bag dem står en vase med blomster.
Skibet 1. fag #
Ligesom i koret læses billederne med uret begyndende med vestkappen med Verdens Skabelse og sluttende med livet efter Paradis i sydkappen. Nogle af sviklerne er udfyldt med stiliserede træer, mens andre har motiver, der fungerer som en kommentar til kappens hovedbillede.
Vestkappe #
Skabelsen. Kappens billeder må opfattes som to adskilt af træerne i midten. I sydsiden sidder Skaberen på en tronstol og skaber dyr og planter. Over ham ses sol og måne. I kappens nordside er Skaberen nu i færd med at skabe fuglene. Bag ham ses fiskene inklusive en havmand og en havfrue.
I sviklerne er der et træ i hver.
Nordkappe #
Nederst i sviklen mod vest er der endnu et af de stiliserede træer. Ovenover står den nyskabte Adam i en kasse. Han har udstrakte arme. Rundtom står fem træer.
Ovenover sidder Skaberen på en trone og skaber Eva ud af Adams side. Midt i kappen står Kundskabens Træ. Slangen med sin pilespidse tunge hænger i træet – endnu sovende og inaktiv.
I kappens østside præsenteres Adam og Eva for hinanden. De kvitterer med en omfavnelse. Øverst sidder Gud Fader i himlen og velsigner dem. Han holder en jordklode / rigsæble i hånden.
Østkappe #
Syndefaldet og Uddrivelsen af Paradis. I træet sidder slangen – nu med menneskelige træk i form af arme og hoved, mens dens lange krop kan minde om en drage. Med den ene hånd plukker den af træet og rækker frugten til Eva, der rækker videre til Adam, som gerne spiser af den. I skriftbåndet bag Adam står der:
adam primus homo dampnavit secula pomo.
Samme indskrift findes I Everlevværkstedets udsmykning i Kågerød.
I kappens sydside drives Adam og Eva ud af Paradis. Englen, som mangler vinger, løfter et langt sværd med højre hånd, mens den med den anden hånd løfter op i sin kappe.
I sviklen mod nord bærer en mand en smørkerne på ryggen.
I sviklen mod syd er en mand og en kvinde i gang med et skænderi. A Catalogue mener, at det utvivlsomt er et ægtepar. Han slår hende på siden af hovedet med en træsko, mens hun river ham i næsen, mens hun med den anden hånd tager fat i den daggert, han bærer ved sin side. Motiverne i begge svikler refererer til livet efter Syndefaldet udenfor Paradis, hvor der både er arbejde og kævl.
Sydkappe #
Efter Paradis. I kappens østside sørger Adam og Eva over deres skæbne. I skriftbåndet står der:
eva eva tu fecisti. (Eva, Eva, det var dig, der gjorde det.)
Ligesom i de andre kapper deles billedet af et højt træ. På kappens vestside pløjer Adam. Over Adam står der: huist hoo fram soo bat adam.
I sviklen mod nord ses en trane, mens Eva spinder i sviklen mod syd. Ved siden af hende står en dreng.
Skibet 2. fag #
Motiverne i de tre fag mod øst, nord og syd er Verdensdommen, mens det i sydkappen er den hellige familie.
Østkappe #
Verdensdommen. I skriftbåndet nord for verdensdommeren står der: venite benedicti patris mei, og syd for: venite ad iudicium. Øverst på begge sider blæser to engle på S-formede basuner.
På nordsiden knæler Jomfru Maria. Hun bærer en krone og fremviser sit ene bryst. Nedenunder og foran hende rejser de døde sig fra gravene. I skriftbåndet står der: (accipite) regnum dei.
På sydsiden står Johannes Døber iklædt kameluldsdragt. Også her står de døde op af gravene. I skriftbåndet bag ham står der: (surgite) mortui.
Nordkappe #
Det himmelske Jerusalem. Fire engle spiller på musikinstrumenter: S-formet basun, fedel, håndorgel og lut. Byen, der er omgivet af en bymur, består af flere huse og tårne. Peter står ved porten med nøglerne. Der er konger og kejsere blandt de velsignede. I indskriftbåndene står der:
Te deum laudamus te dominum confitem[ur] sanctus sanctus sanctus dominus deus sabaot pleni sunt celi.
I sviklen mod vest ses Sebastians martyrium. Da han ikke ville opgive sin tro, blev han bundet til en pæl og beskudt med pile.
I sviklen mod øst fremstilles kampen mellem engle og djævle om sjælene. Øverst trækker en engel en sjæl op mod Det himmelske Jerusalem, mens en djævel griber fat i håret på en kvinde og fører hende væk. Nederst kæmper en djævel med en hage.
Sydkappe #
De fordømte. En djævel trækker en stor gruppe ind i gabet på Leviatan, hvor de bliver tortureret. I kappens nordside redder en engel nogle af de fordømte. En af dem vender sig og klynger sig til et træ. Det er en usædvanlig detalje, som kun er kendt fra Nebbelunde, Lolland, som også er udført af Everlevværkstedet. En djævel spiller sækkepibe, mens en anden spiller horn. Øverst i kappen mellem skriftbåndene kommer en djævel med flere fordømte i to kurve. I skriftbåndene står der:
Ite maledicti in ingnem (sic) in eternum // maladidha[m} aravistis // avi avi for evinalig vevi fongha gys anledha aldri at see.
I sviklerne er der en djævel i hver. I den østlige ses en person bag djævelen, og yderligere en skikkelse kan skimtes foran djævlen. I den vestlige svikkel står den røde djævel med en gul kølle.
Vestkappe #
Den hellige Familie. Anna sidder i midten i øverste række omgivet af Zacharias og hendes tre mænd. I skriftbåndene står der: Saharia, ioachim, anna, salom[e] og cleofas. I forgrunden sidder hendes tre døtre, deres mænd og børn. I midten er det Maria med Barnet. Hun har krone på hovedet. Til venstre for hende står Josef. Længst mod syd står Alfæus og Maria Kleofas med deres fire børn, som det fremgår af skriftbåndene: iudas, iaco[bus] mi[nor], iosef [iustus] og sim[o]n. Mod nord sidder Zebedæus og Maria Salome med deres to børn, Johannes Evangelist og Jakob den Ældre.
Svikkel mod syd: S. Martin og tiggeren.
Derunder er – temmelig udvisket – et billede af en mand, der skor en kat. Kun hans hoved og hammeren kan ses. Bogstaverne sko kan tydes. En bedre bevaret variant af motivet findes i Hyllested, Djursland, som også er udført af Everlevværkstedet.
Svikkel mod nord: Samson tvinger løvens kæber op. sams[on] og ordet homo kan tydes i skriftbåndet.
Derunder forretter en mand sin nødtørft i en hat. Et tilsvarende motiv findes i Kågerød kirke.
Kommentarer #
Inger Ahlsted Yrlid fremfører, at der er et sammenfald mellem kirker med romansk kalkmaleri og og sogne, hvor kongen har ejet jord og haft patronatsretten. Til denne gruppe hører Hestevede. Det er altså en mulighed, at de romanske kalkmalerier er blevet til på kongens initiativ.
Monica Rycbeck vurderer Everlevværkstedets produktion for at være kunstnerisk set middelmådige, men i denne produktion udgør Hestvede og Everlev dog højdepunktet. Men hun anfører også, at de ”ger en talande bild av en medeltida kyrkas rika utsmyckning” (Rydbeck 1943, s. 324).
A Catalogue tilslutter sig denne vurdering:
Compared with other Danish murals the wall-paintings of the Everlöv-Brarup group are mediocre without being primitive, the decoration in Hästveda differs from the general standard because it is painted with greater care. Bd. IV, s. 90.
Rydbeck 1943, s. 286-287, 324.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 196-201, bd. 4, s. 90-95.
Yrlid 1976, s. 90.
Stangier 1995, s. 114, 146-147, 167, 294.
Møller 1996, s. 146.
Præstetavle #
Runesten #
Gavlsten fra romansk begravelse, 1100-1300. Stenen er af sandsten, og teksten er på latin:
In manus tuas, Domine, commendo spiritum tuum, Asa. (I dine hænder, Herre, overgiver jeg din sjæl, Åse.)
Stenen blev fundet i præstegårdens have omkring 1877 og opbevares nu på Lunds Universitets Historiska Museum.