Da den nuværende kirke blev indviet 1882, afløste den en romansk kirke fra slutningen 1100-tallet. Den bestod af skib og kor og var uden tårn. I senmiddelalderen fik den et våbenhus, og i 1400-tallet blev der bygget hvælvinger. Den lå 50 meter nordøst for den nuværende kirke.
Wahlöö 2014, s 220.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Agerupp 1548, Ogerupp 1548, Aagerup 1569, 1570, Ogerup 1572, Aagerup 1574, 1582, 1590, 1596 Aagerup 1601, Aagarp 1610, Aagerup 1616, 1626, 1640, 1651, 1657.
Ågarp 1675, Åkarp 1688, Åckarp 1696, Åkarp 1713, 1806, 1852, 1921.
Norra Åkarp 1909.
Skib #
Kor #
Alterstager #
Alterstager af malm med tre knopper. 1600-tallets begyndelse.
Døbefont #
Døbefont Der kendes ikke nogen middelalderlig døbefont.
Tynell 1913-1921, s. 42.
Kalkmalerier #
I den gamle nu nedrevne kirke (1881) var der kalkmalerier af Unionsmesteren udført 1425-1450. De blev fundet på væggene over hvælv i kor og skib, mens væggene under hvælv ikke blev undersøgt før nedrivningen. De blev dokumenteret i en række fotografier, som desværre er temmelig utydelige. Fotografierne findes i Riksantikvarieämbetets arkiv. De vigtigste gengives nedenfor.
Kor #
Øverst på nordvæggen ses en række helgener. De to helgener til venstre og til højre er uidentificerede, mens helgenen midt for er Erasmus.
Længst mod vest på nordvæggen ses Dorothea med sin blomsterkurv.
Skib #
Triumfvæg #
Blyantstegning fra lige inden nedrivningen af kirken. Foto: Lars Kennerstedt. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kristus som verdensdommer sidder i mandorlaen (uden lilje og sværd) omgivet af Maria og Johannes samt apostlene. A Catalogue bemærker, at ifølge en rapport fra H. Hildebrandt, 1881, skal der over Kristus være en runeindskrift med ordene Jesus Nazarenus. Under apostlene skulle man mod nord kunne se to grupper af de velsignede, som vender sig mod Kristus. I den øverste gruppe var en biskop og flere mænd med tonsur. Nedenunder er en gruppe med en række små nøgne personer. Et par personer med krone er forrest. Nederst ses de døde rejse sig af gravene. – Mod syd under apostlene (ikke på billedeet) ses kun nogle hoveder af de dømte.
Nordvæg #
På nordæggen er der kalkmalerier i tre bånd. Øverst er der 12 eller 14 profeter med forskellig hovedpåklædning. De bærer hver et skriftbånd, som ikke kan læses.
I det andet bånd ses fire personer, sikkert to kvinder og to mænd, som står tæt sammen, og som parvis er vendt imod hinanden. Parret længst mod øst (til højre på billedet) er fordybet i samtale, mens parret mod vest muligvis omfavner hinanden.
Længere mod vest sidder en mand, der peger mod noget med venstre hånd. Motiverne er ikke identificeret.
I det tredje og nederste bånd længst mod øst er en lille mand med lanse i kamp, idet han sidder overskrævs på en stor fugl. Modstanderen er ikke synlig.
En mand med lanse sidder på en gedebuk. Han har et rævehoved og rævehale. Den anden mand har hjelm på hovedet og sidder på en grif med løvekrop og en rovfugls hoved. Med ryggen til ses en (nøgen) mand med noget i munden, som kunne være en fløjte.
Sydvæg #
Hjørnet mellem triumfvæg og sydvæg. På triumfvæggen ses fortsættelsen af apostelrækken, der omgiver Verdensdommen.
Øst for det lille vindue i øverste række kan Bebudelsen skimtes. A Catalogue anfører, at billedet er så utydeligt, at fortolkningen hovedsagelig bygger på billedets placering.
Vest for vinduet ses Jesu fødsel, som også er meget utydelig.
Mod øst ses Besøgelsen, som mærkelig nok er anbragt efter Fødslen.
Mod vest ses Kongernes Tilbedelse. En stående konge kan ses, mens resten er meget utydelig.
I anden række kan Judaskysset og Forhøret hos Pilatus anes.
I samme række mellem første og andet fag er Piskningen og Korsbæringen mere tydelige.
Kommentarer #
Kalkmalerierne er udført af Unionsmesteren, hvis værker også er kendt fra domkirken i Strängnäs og Fogdö i Sverige samt Nødebo og Undløse på Sjælland, hvoraf sidstnævnte er den bedst bevarede af Unionsmesterens udsmykninger. Der er ifølge A Catalogue så tydelige ligheder, at der ikke kan være tvivl om, at samme værksted står bag alle fem.
Unionsmesteren er inspireret af maleren Conrad von Soest, idet der kan findes mange lighedspunkter mellem denne malers værker og de fem udsmykninger af Unionsmesteren. På grund af disse paralleller kan udsmykningen af de fem kirker dateres til omkring 1425.
Unionsmesteren har inspireret andre kalkmalere som Højelsemesteren, der menes at være elev af Unionsmesteren. Rankerne, der udfylder tomrummene, ligner tilsvarende ranker i Ystad Skt. Maria kirke dog uden, at Ystad-billederne kan tilskrives Unionsmesteren.
Rydbeck 1904, s. 141.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 16-19, bd. 4, s. 46-49.
Epitafium #
Hans Jöransson Feuk #
Hans Jöransson Feuk var præst i Norra Åkarp-Vittsjö / Ågerup-Vidsø pastorat fra 1671 til sin død 1709. Det hedder om ham, at han ofte blev plaget af snaphaner, men han var uforfærdet og forstod at sætte sig i respekt, så de ikke turde andet end at lade ham i fred.
Cawallin 1857, s. 360-361.
Kongeligt monogram #
Karl Xis monogram mellem to løver og årstallet 1689.
Wienberg 2020, s. 28, 36.
Tavle #
Opbyggelig tavle – sikkert fra 1700-tallet.
Præstetavler #
Nummer 5 på præstetavlen, Hans Mortensen Cimber hed også Hans Mortensen Thisted. Efter at have været rektor på latinskolen i Helsingborg blev sognepræst i 1614. Han klagede somme tider over de lange og besværlige veje i pastoratet. Han døde 1658, og det skal være samme dag, som Karl X Gustav red gennem sognet på vej mod Småland efter at have besigtiget det netop erobrede land. Det skete omkring den 20. marts 1658.
Cawallin 1857, s. 359-360.
Klokke #
I våbenhuset står en klokke, som gik i stykker ved en ringning 1928, hvorefter den blev placeret i våbenhuset. Bebyggelseregistret skriver, at den er fra 1400-tallet, mens Frits Uldall sætter den til 1300-tallet.
I det øverste bånd er der 6 kvadratiske prydelser, som måske kan være afstøbt efter sølvsmykker på kvindedragter på bælte eller lignende. Noget tillsvarende findes på klokken i Gumløse og Kvislemark på Sjælland.
Et utydeligt segl kan være støberens, som i øvrigt er ukendt.
Uldall 1906, s. 59, 65.