Den første kirke var opført i 1280’erne. Det oplyses om den, at den havde havde et våbenhus ved den sydlige indgang og en tilbygning ved koret. Af en skrivelse fra danske kancelli af 16. august 1570 fremgår det, at kirken var gået i forfald:
Befaling til Kirkeværger og Sognemænd i Brobye Sogn at svare Kronens Part af Tienden til Glimagger Kirkes Bygning, hvilket de hidtil have nægtet trods Kongens Ordre og Stiftsskriver Hr. Hans Brolæggers Befaling til dem; Stiftsskriveren skal paase, at den udelukkende anvendes til Kirkens Bygning. De skulle herefter gøre, hvad Stiftsskriveren i Henhold til Kongens Ordrer paalægger dem, saafremt de ikke ville staa til Rette derfor. Kancelliets Brevbøger 1566-1570, s. 612.
Under krigen 1619 blev kirken brændt. En korsarm mod nord blev opført 1706. 1830 omtales en fritstående klokkestabel med to klokker. 1837-1838 blev den nye kirke bygget, og den gamle blev revet ned. Noget af det middelalderlige murværk blev genanvendt i den nordlige del af tårnet samt i koret.
Stednavn #
Glimagra 1349, Glimaghræ 1440, Glymager 1465, Glimagra 1467, Glemagre 1483, Glimagger 1514, Glimager 1559, Glimagre 1569, Glimagger 1580, 1590, Glimager 1596, 1611, 1618, Glimbager 1618, Glimager 1621, Glimbager 1622, 1624, Glimager 1624, 1626, 1628, 1632, 1637, 1640, 1643, 1646, 1648, 1650, 1651, 1657.
Glimaker 1671, Glimager 1671, Glimbagre 1677, Glimåckra 1700, Glimåkra 1712, 1730, Glimåckra 1745, Glimåkra 1754, 1767, Glimåckra 1783, 1813, 1825, Glimåkra 1848, 1854, 1866, Glimåckra 1874, Glimåkra 1909, Glimmare 1911, Glimåkra 1936.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefont fra 1698.
Der kendes ikke nogen døbefont fra middelalderen.
Tynell 1913-1921, s. 43.
Epitafium #
Poul Enertsen #
Epitafium over Poul Enertsen, som var født 3. april 1644 og blev præsteviet til præst i Glimager-Ørkened pastorat den 18. december 1674. Han døde 20. oktober 1718 og regnes for den sidste danske præst i Skåne.
Under Skånske krig blev han 1676 pågrebet af danskerne og ført til København. Da han sidenhen kom hjem, var der nogle i sognet, som klagede over hans manglende troskab overfor den svenske øvrighed og klagede over hans ”svage mål og mæle”, idet han kun talte dårligt svensk. Desuden klagede de over, at han ved ssin udeblivelse havde afholdt nogle personer fra nadveren. Han fremførte en lang række beviser for sin troskab, og ved generalguvernørens resolution af 10. oktober 1681 fik han lov at beholde pastoratet.
Der var en lang række klager over ham, fordi han brugte tvang for at få menigheden til at betale hans løn. Og med den begrundelse, at han var svag i det svenske sprog og ikke passede sit embede ordentligt, blev han pålagt at antage en hjælpepræst. Men der kom nye klager over ham, fordi han fyrede degnen for at bruge den sparede løn som løn til hjælpepræsten. Derfor blev han i 1702 pålagt at prædike for præstemødet, hvor han blev kritiseret for at prædike på rent dansk.
Ifølge domkapitlets protokol overvejede man at forflytte ham på grund af hans livsførsel og evner, men hans provst fik det forhindret og fik i stedet en skriftlig formaning om at afholde sig fra at bande og lade hjælpepræsten være i fred.
Ægteskabelige problemer var der også, idet han beskyldte sin kone for at være uordentlig i husholdningen og give alt for meget bort til ”rendekællinger”. Hun på sin side beklagede sig over, at han kaldte hende en so og andre upassende ord. Han ville ikke forliges med hende og blev pålagt at betale hende en andel af sin løn.
Poul Enertsen var særligt kendt for en rejse til Stockholm, han foretog 1674 for at få kongens bekræftelse af hans stilling. En søndag efter gudstjeneste besteg han sin hest og nåede frem til Stockholm om onsdagen. Kongen bekræftede ham som ønsket, men med den betingelse, at han skulle nå hjem, så han kunne prædike næste søndag. Om det er helt sådan, det er foregået, vides dog ikke med bestemthed.
Under billedet står der:
Her under hwilar ährwÿrdige och wällärde Hr. Paul Enertson, fordom Kyrkioherde til Församlingerna Glimåkra och Ørkenet, Barnfödt 1644 den 3 April, Ordinerat den 20 December 1674, af D. Petro Winstrupio, död 1718 den 20 october. Siälen ähr I Himmelske Frögd och Glädie, Kroppen hwilar I sitt SofweKammer Grafwen, Gud gifwe den en Frögdefull och glädelig upståndelse.
Cavallin 1857, s. 405-409.
Kisteplader #
Peder Lauritsøn Hiersaas #
Foto: C.O. Svensson, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kisteplader over Hr. Peder Lauritsøn Hiersaas. Anno 1674.
Han var præstesøn fra Hjersås, blev studen 1657. Fra 1662 til sin død 1674 var han præst i Glimager.
Cawallin 1854-1858, bd. 4, s. 406.
Bibel #
Et eksemplar af Frederik den IIs bibel, trykt i København 1589, blev røvet fra kirken under Kalmarkrigen 1612. I 2001 kom den tilbage til kirken. Den indeholder blandt andet notater på latin om bispevisitatserne 1589 og 1602.
Billedet viser biskop Mogens Madsens notat fra 21. december 1589, 4. søndag i advent, hvor han noterer, at sognepræst Septimo Johannis Aahusiensis, Svend Hansen fra Åhus, og degn Thrugot Mogensen fra Trelleborg, var til stede og kommenterer ungdommens kristendomskundskaber. Helt i den efterreformatoriske tids ånd kalder Mogens Madsen sig ikke for biskop, men superintendent.
Dette eksemplar af biblen er som nævnt trykt i 1589, så den har været helt ny, da biskoppen skrev i den. Biskoppen var også ny, da han tiltrådte sit embede samme år.