Den middelalderlige kirke bestod oprindeligt af skib, kor og apsis, mens et bredt tårn blev tilføjet senere. Et våbenhus blev opført foran sydindgangen en gang i middelalderen. Der var krydshvælv i tårnrummet. I skibet var der to krydshvælv, i koret ét og i tårnrummet også ét. Krydshvælvene var opført af teglsten. Indgangen var på skibets sydside. Ved norddøren var der opført en ”vanprydlig utbyggnad med kupig träbotten” (Brunius). Alle mure havde skråkantsokkel, dobbelte buegesimser, og var opført af tilhuggede kampesten med listeværk og hjørner af fint tilhuggede sandsten. Ifølge Brunius var kirken anselig og velbygget, men har lidt under en ildebrand med betydelig skade til følge især for de finere bygningspartier. Ved en bispevisitats i den gamle kirke blev det noteret, at tårn og hvælv var i dårlig stand.
Den gamle kirke blev kasseret, og man byggede en ny, som blev indviet 1873. Ved nedrivningen blev det klart, at Brunius havde ret i sin vurdering af byggeriets kvalietet, for det blev nødvendigt at anvende sprængstoffer. Efter nedrivningen blev inventaret spredt.
Den nuværende kirke blev delvist nybygget efter en ødelæggende brand i 1930.
Brunius 1850, s. 152-153.
Fernlund 1982, s. 65.
Wahlöö 2014, s. 46-47.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Broby 1426, 1496, 1522, Broubye 1562, Brobye 1564, 1566, Broby 1569, 1753, 1756, Broeby 1582, Brobye 1584, 1599, 1601, Broby 1605, 1613, Broby 1615, 1620, Broubye 1626, Brouby 1626, Broby 1627, 1630, Brobye 1631, Broubye 1632, Broby 1635, 1637, 1639, 1640, Broubye 1641, 1643, Broby 1644, Brobye 1647, 1650, 1651, Brouby 1655, Broby 1655, Brobye 1657.
Brobye 1661, Brouby 1666, Brooby 1671, Broby 1672, 1675, 1677, 1696, 1718, 1742, 1783, 1825, 1874, 1887, 1909.
Östra Broby 1909.
Skib #
Kor #
Alterkalk #
Fotos: Henrik Alm. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kalk af forgyldt sølv med sekspasformet fod fra 1598. På foden forekommer stemplet HK to gange.
Låget er rigt ornamenteret i renæssancestil med beslagornamenter, rulleværk, frugtknipper med mere. På låget står der blandt andet: ”Johannis Claudii Wæianensis” – Hans Klausøn fra Væ. Han var ikke bare den førende sølvsmed i Væ, men anses for sin tids førende sølvsmed i Norden.
Andersson 1964, s. 29.
Døbefont #
Der kendes ikke nogen døbefont fra middelalder eller renæssance.
Tynell 1913-1921, s. 43.
Prædikestol #
Foto: Foto: Henrik Alm. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Den gamle prædikestol er genanvendt til et skab. Stofelterne fungerer som fyldninger i skabslågerne, og søjlerne, der oprindeligt stod mellem storfelterne, står nu ovenpå hinanden på skabets to forreste hjørner.
Evangelisterne står i rundbuer i storfelterne. I hjørnerne over rundbuerne er der anbragt en stjerne, og ovenover sidder en muslingeskal på en tandsnitfrise.
Søjlerne har prydbælter med frugtknipper og englehoveder. Kapitælerne er joniske og skafterne glatte, men med et frugtknippe lige under midten. De står på konsoller med løvehoveder.
De to skuffer i bunden af skabet er prydet med frugtknipper.
På skabets overkant står der figurer og opsatser med englehoveder. De stammer sikkert fra lydhimlen.
Søjlerne og storfelterne har en påfaldende lighed med prædikestolen i Osby. Den største forskel er, at evangelisterne i Osby – helt usædvanligt – er udstyret med vinger. Sådan er det ikke her. Osby har blomsterrosetter i stedet for stjerner, og tandsnitfrisen under muslingeskallen mangler i Osby. Søjlerne er identiske. Lighederne er med andre ord så store, at det er nærliggende at antage, at de to prædikestole er udført af samme snedker. Prædikestolen i Osby bærer årstallet 1593, så Broby må være samtidig.
Det fremgår desværre ikke, hvor skabet befinder sig.
nc