Kirken er opført i anden halvdel af 1100-tallet med skib, kor og apsis. Senere fik den et våbenhus, og i 1400-tallet blev der bygget hvælvinger. 1643-1644 blev skibet forlænget mod vest.
1837-1838 blev apsis og våbenhus revet ned. En plan om at nedrive koret blev ikke udført. I stedet flyttede man alteret ned i skibet, lukkede triumfbuen med en mur og indrettede sakristi i det gamle kor. Nord for skibet blev der bygget en nykirke. Dette betød, at de senmiddelalderlige hvælvinger blev fjernet. Tårnet med det udseende, det har i dag, stammer også fra denne store ombygning. Planen var at bygge et højere tårn, men den blev aldrig udført.
Vankiva kyrka u.å., s. 3-14.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Wandkiwinge 1414, Wandhkiffæ 1481, Vandkyuffue 1488, Wandkifwe 1509, Wandkyfwe 1509, Wandtkyffue 1548, Vandkiiffue 1569, Vandkiffue 1570, Wandkiffue 1584, Vandkifue 1584, Wandkiffue 1594, Wandkyffe 1612, Wanndkiffue 1613, Wandkiffue 1615, Vandkiffue 1620, Wandkijff 1621, Wandekiffue 1624, Wandkiuff 1626, Wandkiuff 1626, Vandkiffue 1631, Vandkiff 1637, 1638, Vandkiffue 1639, Vandkifue 1641, Wandkiffue 1644, Wandkiffue 1645, Vandkiffue 1650, Wandkiffue 1651, 1657.
Wandkiff 1663, Wankifua 1675, Vandkif 1679, Wannkijf 1684, Wankifwa 1713, Wandkifwa 1754, 1783, Wankifwa 1825, Wankifva 1834, 1852, 1855, 1862, Vankifva 1874, 1878, Wankifva 1879, Vankifva 1880, Vankifva 1909, Vankiva 1920.
Skib #
Kor #
Det oprindelige kor er som nævnt ovenfor lukket og anvendes nu som sakristi. Korbuen er bevaret med skråkantsokkel og kragsten. Kragstenene har en skråkant på undersiden.
Alterkalk #
Alterkalken er udført af sølvsmed Hans Klausøn, Væ, 1596. Bægeret har ligesom kalken, han lavede til Ferlev – Färlöv kirke en krans af dækblade. Bægeret blev ændret 1838.
Foden er sekspasformet med graveret dekoration. Fligene er rigt dekorerede. Fligen med krucifixet har også Arma Christi, blandt andet marterpæl, stig, spyd, hammer og nagler. På fligenes rand er en fortløbende inskription:
Hic calix ecclesiæ vankifve designatus est pastore Ioanne Canuti Cimbro Anno Do[mi]ni 1596.
På fodens underside skal der stå:
Kirkewerge Clemid Pofvelsøn i Kierager. 52 lod minus 1 qvintin.
Der findes en tilhørende disk med monogram.
Andersson 1964, s. 30.
Vankiva kyrka u.å., s. 19.
Døbefont #
Den firkantede døbefont med svagt skrånende sider hører til Munkarp- /Munkerupgruppen. Den har rundstave i hjørnerne og på siderne rundbuer med fire forskellige motiver: et kors, hvor armene slutter med liljer eller kløverblade, et træ, en lilje og en roset. På kummens overkant er der huller, som ofte er fyldt med bly. Den har hverken fals eller afløbshul.
Den firkantede fod er ”timeglasformet med vulst”.
Først i 1696 blev døbefonten flyttet bort fra indgangen.
Tynell 1913-1921, s. 41.
Vankiva kyrka u.å., s. 14.
Bebyggelseregistret
Dåbsfad #
Motivet i bunden på dåbsfadet er spejderne, der bærer en drueklase. Det omgives af en majuskelindskrift af den type, der ikke giver mening.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1598. Den ligner prædikestolene i flere kirker i nabolaget som for eksempel Farstrup.
Kurven har 5 sider, hvoraf de fire har fremstillinger af evangelisterne, mens det femte er tomt. Storfelterne er delt i to. Det nederste består af et rundbuefelt med et relief af en evangelist. Over evangelistens hoved er en palmet. Rundbuefeltet indrammes foroven af en gesims med tandsnitfrise. Over denne er et rektangulært felt med endnu en palmet.
Søjlerne er fritstående med prydbælter, glatte skafter med frugtklaser og joniske kapitæler.
I de øverste smalfelter står der:
Venite ad me omnes qvi laboratis et oneratiestis, et ego reficiam vos. – (Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Mt. 11,28.)
I de nederste smalfelter under de respektive evangelister står der:
Mat. 4. Non solo pane vividus est homo sed omni verbo qvod egreditur per os Dei. - (Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund. Mt. 4,4.)
Teksten under Markus er fyldt med forkortelser. Den er hentet fra Mk. 1,15. I den latinske udgave af Det nye Testamente lyder det således:
Quoniam impletum est tempus, et appropinquavit regnum Dei: poenitemini, et credite Evangelio. – (Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!)
Luc. 9. Filius hominis non venit ad perdendum animas hominum sed ad fervendum animus. (Menneskesønnen er ikke kommet for at fordærve sjælene, men for at frelse dem.)
I Det nye Testamente på latin hedder det Lk. 9,56: Filius hominis non venit animas perdere, sed salvare. – Det svarer dog ikke til ordene i den danske oversættelse.
Johannis 17. Ordene er en fri gengivelse af Det nye Testamente på latin: Pater, quos dedisti mihi, volo ut ubi sum ego, et illi sint mecum. – (Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig. Jh. 17,24a).
Det sidste felt er tomt.
Krucifix #
Krucifix fra begyndelsen af 1200-tallet.
Det er skåret i eg i modsætning til de lettere træsorter, der ellers er anvendt til periodens skulptur. Kronen er også skåret i træ i et med issen. Figuren betegnes som en enklere provinsiel variant af den i Tryde.
Korsets firpasformede endeplader og hjørneblade tyder på, at det er en sen udløber af traditionen, som Trydekorset er blevet til i.
Liepe 1995, s. 70. Liepe 1995-2, s. 358-359. Vankiva kyrka u.å., s. 17.
Kalkmaleri #
Konsekrationskors på den oprindelige triumfvæg.
Epitafier #
To epitafier ophængt i skibet.
Klokker #
Kirkens ene klokke er fra anden halvdel af 1200-tallet. Den er helt uden tekster og anden udsmykning.
Uldall 1906, s. 13.