Kirken blev opført i første halvdel af 1100-tallet måske omkring 1140. Den bestod af skib, kor og apsis. Det er muligt, at den også har haft et bredt vesttårn fra starten. Den er opført af kalkstenskvadre med undtaggelse af tårnet, som er opført af kampesten på en sokkel af kalkstenskvadre, ligesom der er anvendt kalkstenskvadrer i hjørnerne. Tårnet fik en tøndehvælving allerede ved opførelsen, og apsis fik kuppelhvælv. Senere i middelalderen fik kirken hvælvinger med to krydshvælv i skibet og et i koret. Foran syddøren blev der opført et våbenhus.
1758-1759 blev tårnet bygget om, og et par år efter byggede man et nyt våbenhus. I 1770’erne blev der bygget en nykirke nord for skibet og et sakristi nord for koret.
1872-1873 blev der opført en stor nykirke på skibets sydside, hvorfor våbenhuset blev fjernet. Sakristiet blev også revet ned og blev i stedet indrettet i apsis. 1917 blev den nordlige korsarm revet ned, og en ny blev bygget i lighed med den sydlige.
Af den romanske kirke er kun kor og apsis bevaret i dag.
Brunius 1850, s. 181.
Jacobsen 1993, s. 146.
Bebyggelseregistret
Historik #
I 1640’erne opstod der en strid om en begravelse i koret. I en skrivelse fra kancelliet hedder det:
Ms. Til hr. Henrik Lindenov. Sognepræst i Ousby og provst i Gønge herred Hans Hansen samt sognepræst i Brønnestad Svend Hansen har andraget, at deres afdøde forældre, tidligere sognepræst i Winsløf i Gønge herred Hans Hansen og hustru og børn er begravet i koret i Winsløf kirke, hvor de har ligget nogle år. Nu vil afdøde fru Lene Daas arvinger understå sig i at optage forældrenes begravelse og i stedet dér gøre Lene Daas begravelse. Henrik Lindenov skal se til, at forældrenes legemer forbliver urørt i deres begravelse, og at ingen tager dem op af det sted, de nu ligger. Kancelliets Brevbøger 1649, s. 221.
Hans Hansen var sognepræst ved kirken 1609-1619. Se præstetavlen nedenfor.
Stednavn #
Withingsløff 1299, Winsløff 1377, Wigsløff 1390, Wikingzløf 1393, Winsløff 1393, Winsløf 1465, Winsløff 1509, Vensløf 1541, Vinsløf 1551, Vendsløf 1559, Winsløff 1574, Vinsløff 1584, Winsleff 1610, Winsløff 1611, 1613, 1617, 1624, Vinsløff 1630, Winsløff 1634, Vinsløff 1639, Vinsløv 1643, 1646, Winslef 1646, Windtzloff 1649, Vindsløf 1651, Windzleff 1655.
Winslöff 1667, Winsløf 1674, Vinsløv 1675, Wintzlöf 1680, Winsle 1684, Windslöf 1706, Winslöf 1721, Winslef 1745, Winslöf 1754, 1783, 1803, 1825, Vinslöf 1851, Winslöf 1856, 1880, Vinslöf 1909, 1912, Vinslöv 1931.
Skib #
Kor #
I apsis sidder to konsoller.
Alterkalk #
En alterkalk fra Nevlinge kirke, findes nu i Vinslev. Den er udført af sølvsmed Hans Klausøn, Væ, 1597. Foden er sekspasformet med graveret dekoration.
Andersson 1964, s. 30.
Alterstager #
Døbefont #
Døbefonten er af kalksten og tilhører Munkerupgruppen / Munkarpgruppen. Den har fals og udtømningshul. På dens fire sider er der rundbuer med rosetter i lidt forskellige udformninger. I hjørnerne er der kraftige rundstave. Den oprindelige fod er gået tabt.
Tynell 1913-1921, s. 42.
Rydbeck, M. 1936, s. 303.
Dåbsfad #
I bunden af dåbsfadet er en løve med et kors – eller er det et sværd? Den er omgivet af drueklaser og rankeværk. Fadets brede kant domineres af store drueklaser og rankeværk.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1643. Tidligere var den højere placeret, men en gang i 1800-tallet blev den sænket, og en dør foran trappen blev fjernet.
I storfelterne er der skulpturer, der forestiller evangelisterne. De står på en konsol indrammet af rundbue med engle i sviklerne. Pilastrene er udført i bruskornamentik, mens kapitælerne er udsmykket med bladornamentik. Søjlerne i hjørnerne har joniske kapitæler, glatte skafter og prydbælter. Udover evangelisternes atributter fremgår deres navne også af de nederste smalfelter. Konsollerne, der bærer søjlerne, har løvemasker. Under smalfelterne er der hængestykker. De øverste smalfelter har en æggestav foroven og adskilles af engleansigter.
Årstallet 1643 fremgår af opsatserne på lydhimlen. I hjørnerne står basunblæsende engle, og øverst står Kristus med jordkloden. Også lydhimlen har hængestykker med englehoveder og fugle.
Kalkmalerier #
De romanske kalkmalerier er udført Vinslevværkstedet. De findes i apsis, kor, triumfbue og skibets østvæg, og er dateret til perioden 1125-1150.. De har været overmalet af sengotiske kalkmalerier, som blev fjernet ved afdækningen. Den skete i flere tempi fra 1898 til 1930.
Apsis #
Majestas Domini. Kristus har stukglorie og sidder på en regnbue med fødderne hvilende på en anden regnbue. I venstre hånd holder han en åben bog, mens højre hånd er løftet velsignende. Hånden går gennem det inderste bånd af mandorlaen, som har været beklædt med et bånd af forgyldt kobber. De forgyldte sømhoveder sidder der endnu.
Området udenfor mandorlaen er udfyldt med evangelistsymbolerne, som alle har vinger. Øverst ses Matthæus og Johannes og nederst de firfodede. De firfodede har et par dobbeltvinger. De øverste evangelisters navne står på en tavle, mens de firfodedes navne står på et skriftbånd.
Denne del af apsisudsmykningen er indrammet af et zigzagbånd med blade, der udgår fra hjørnerne.
Gravlæggelse af S. Vincent #
Billedet, der findes på apsidens væg mod nordøst nord for vinduet og under Majestas Domini, afsluttes forneden af et draperi.
Motivet viser en afdød person, der forberedes til gravlæggelse. Den afdøde ligger i en kiste. Nord for hovedgærdet står tre skæggede personer. Set fra venstre står en mand i hvide klæder. Han lægger hånden på skulderen af den foranstående, som lægger sin hånd på skulderen af den forreste mand, som støtter den afdødes hoved med sin højre hånd og lægger venstre hånd på den dødes bryst. Den døde er svøbt i et liglagen. Bag kisten står tre personer. En hvidskægget mand med kalot hælder salve fra en krukke over den døde. I midten står en mand i en hvid dragt med noget over dragten, der minder om et pallium. Han holder den dødes fødder. Længst til højre står en kvinde med et lommetørklæde i hånden og sørger.
A Catalogue har en længere gennemgang af tolkningsforsøgene og konkluderer, at motivet nok er S. Stefanus’ gravlæggelse. Ulla Haastrup konkluderer mere åbent, at der er ”tale om en helgenbegravelse, nogle mener af Sankt Vincent, Sankt Laurentius eller Sankt Stefan.”
Syd for apsidens østvindue. Vinduet er blevet udvidet, hvorved noget af billederne på begge sider er gået tabt. Nærmest vinduet ses en mand, der sidder på en trone. Med en gestikulerende håndbevægelse peger han på et gitter eller en rist. Gitteret er blevet tolket som S. Laurentius’ rist, men det afvises af Haastrup med den begrundelse, at gitteret er en rest af de ellers fjernede sengotiske billeder. Mereth Lindgren mener, at risten hører til S. Vincents begravelse, da han ligesom S. Laurentius blev henrettet på en rist. På væggens sydøstside har et senere indsat og sidenhen tilmuret vindue ødelagt billedet. Over vinduet ses en mand med en rund hat. Tolkningen er uklar.
Kor #
Over hvælv på korets østvæg findes et billede, som forestiller to personer. Den ene har ansigtet i profil og må derfor være en ond person. Også her er tolkningen usikker.
På vestvæggen over hvælv findes nogle fragmenter af et landskab med træer og planter dog uden, at motivet i øvrigt kan identificeres.
På korets nordvæg over hvælv findes nogle uidentificerede motiver af personer med glorier.
På væggen ses direkte på kvaderstenene utydelige fragmenter af billeder, der heller ikke kan identificeres.
Også sydvæggen har billeder over hvælv. Heller ikke de kan identificeres.
Længst mod vest på den synlige del af væggen ses benene af en stående person. Billedet gennemskæres af skjoldbuen.
Korbue #
Øverst i korbuens issefelt sidder en medaljon med Agnus Dei.
Nord for issefeltet ses Abels offer, et lam, eller som der står i Gen. 4,4: ”fedtstykkerne af sit småkvægs førstefødte”. Hans blik er vendt op mod Gudslammet ovenfor.
Syd for issefeltet ofrer Kain af jordens afgrøde. I modsætning til Abel undlader han at se op på Gudslammet. Begge brødre har tildækkede hænder.
Nederst på buen i begge sider i en halvmedaljon sidder to personer med glorier. Lignende findes i de to sjællandske kirker, Sæby og Kirkerup.
På vangerne i begge sider findes en løve. Takket være gravstenene er kun bagkroppe, bagben og haler bevaret.
Susanne Stangier fremhæver, at det er tydeligt, at
…der Inhalt der biblischen Szenen in Vinslöv eindeutig und bewußt der ornamentalen Wirkung der Gesamtdekoration untergeordnet ist. In erster Linie galt es, die vorhandene Architektur mit Hilfe der Malereien zu verzieren, die gleichzeitige Dekoration mit religiösen Botschaften im Sinne einer Bilderbibel steht im dieser Ausmalungsvariante erst an zweiter Stelle. Side 64.
Mellemrummet mellem kantlinierne og medaljonerne er udfyldt med små medtaljoner med blomster, som består af otte blade på en lys baggrund. Mellemrummene mellem disse små blomstermedaljoner er udfyldt af et prikmotiv.
Skib #
På skibets østvæg over hvælv findes fragmenter af en række siddende apostle, som kan have tilhørt en fremstilling af Verdensdommen.
Gennemskåret af skjoldbuen ses nord for korbuen nogle farvespor af et i øvrigt uidentificeret motiv.
Rydbeck, O. 1904, s. 23, 89-90.
Lindgren 1971, 113-117.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 178-182.
Stangier 1995, s. 64, 94, 133, 266-270.
Haastrup 2024, s. 210-213.
Epitafier #
Johannes Andersen og Eline Pedersdatter #
Epitafium over sognepræst Hans Andersen 1625-1674. Faderen Anders Hansen var murermester i Helsingborg. 1651 blev Hans Andersen sognepræst i Vinslev og 1669 herredsprovst. Han skal have været en anset mand og ejet betydelige jordarealer i Gønge herred.
Det er ikke tilfældigt, at håret hænger ned i panden på ham på portrættet. En søndag på vej til kirke ville han skyde nogle fugle på en rugmark, men sårede sig selv i panden og fik et stort ar.
Han var gift med Eline Pedersdatter, der var forgængerens steddatter. Hun blev senere gift med en rådmand i Christianstad.
Under billedet står der:
Her neden for hviler hæderlig oc vellærd mand H. Hans Andersøn Helsingb. sognepræst til Winslöf oc Neflinge sogner udi _ aar oc proust i Giönge herret i _ aar föd anno 1625 den 13 febr. Döde anno 1674 … aar SAMPT Hans kiere Hustroe, Hæderlig, Dyderige oc Gudfryctige Matrone Ellne Peders Daatter W föd anno 1625 den 18 april som lefvede tilsammen i Ecteskab i 22 aar. Udi samme Ecteskab hafver de aflet 5 Sönner oc 5 Döttre, af hvilke Gud allerede har hedenkaldet de 5 sönner oc 3 döttre, oc ere nedsatte her i Guds ager, hvis siele Gud fryde i Himmelen. Döde anno 16… ætat: … Aar Gud gifve os alle paa Dommensdag en glædelig opstandelse oc at findis tilsammen i glæde. AMEN.
På portrættet bærer han pibekrave, og hun bærer en bådformet hue.
Cawallin 1857, s. 315f.
Dahl og Johansen 2017, s. 35.
Hans Jensen Gram #
Hans Jensen Gram var født 1637 som søn af sognepræst Jens Lauritsen, Stoby. Han var præst i pastoratet 1674-1705. Han bærer den svenske præstekrave, bladkrave. Hans kone Elisabeth Block var søster til præsten ved Riddarholmskyrkan i Stockholm.
Cawallin 1857, s. 316.
Dahl og Johansen 2017, s. 36, 37.
Mindesten #
Johannes Andersen #
Mindesten over Hans (Johannes) Andersen. Se epitafiet ovenfor. Stenen er indmuret i korbuens sydlige vange.
Gravsten #
Middelaldergravsten #
Tegning: Nils Månsson Mandelgren. alvin-portal.org
Gravsten fra middelalderen. Ifølge notatet på tegningen lå den i det våbenhus, som blev revet ned ved kirkens udvidelse. Stenen findes formodentlig ikke længere.
Jakob Hansen #
Gravsten over sognepræst Jakob Hansen Colding opsat i korbuens nordlige vange. På stenen ses evangelistsymbolerne i hjørnerne. Mellem de to øverste, Matthæus og Markus, bærer to skikkelser et bomærkeskjold med initialerne H I C (for Jacob Hansen Colding) og K C D (for hustruen Karine Claus Datter).
På det vandrette skriftbånd herunder står der:
Vigilate, qvia nescitis qva hora Dominus veniet. Mat. XXIV. (Våg derfor, for I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Mt. 24,42.)
De to evangelister forneden er Lukas og Johannes. Mellem dem er en medaljon med Jakobs natlige kamp. På skriftbåndet ovenover står der:
Ieg vil icke slippe dig, uden du velsigner mig. Genes. XXXII.
Stenens hovedtekst er skrevet i en oval, som støttes af to dyder, Troen og Håbet:
Her neden under huiler hederlig oc vellerd mand, H. Iacob Hansøn Cold, fordum sogneprest til Vindsløf oc Neflinge kircker XX aar oc 6 maanedr oc proust udi Giønge-herred i aar. Fød 1605 den 24 jan. Døde 1651 den 17 aprilis, ætat 46 aar 3 maaneder, sampt hans k. hustro erlig oc gudfryctig quinde Karine Clausd. Fød i Quidinge 1603 den 3 mart, som lefde med sin 1. mand s. H. Peder Nielsøn, sognep. her paa steden, i ectescab kierligen paa 8 aar, aflede børn med hannem 1 søn 3 døttre med s. H. Iacob i ecteskab xx aar, aflede børn med hannem 3 drenge 4 piger, døde 1673 3 april ætat 70 aar. Gud gifue dennem paa dommens dag en gledelig opstandelse oc at findis tilsammen i glæde.
Som navnet tilsiger, var han født i Kolding. Som ung kom han til Lund, hvor han boede hos biskoppen, som han var i familie med. Senere studerede han i København. Efter at have været hører i Malmø kom han til Vinslev-Nevlinge pastorat 1630, og 1649 blev han herredsprovst. Han døde 1651. Hans kone, Karine Clausdatter, var forgængerens enke.
Cawallin 1857, s. 315.
Præstetavle #
Klokker #
Den store klokke er støbt 1588 og har medaljoner med ørne, borter med ornamenter og en indskrift på latin.