Kirken er bygget af kampesten sandsynligvis i 1200-tallet. Den bestod fra starten af skib og kor. I korets sydvæg har der været en præstedør. Et våbenhus på skibets sydside blev opført i 1400-tallet. Den har haft fladt bjælkeloft, og der er ingen tegn på, at den har haft hvælvinger. Af regnskaber fra 1600-tallet fremgår det, at facaderne var pudsede og havde dekorativ bemaling. Tagene var tækket med bly og spån.
1781 blev der opført en nykirke som en korsarm mod nord. 1839 blev skibet forlænget mod vest, og tårnet blev bygget. Sakristiet øst for koret er fra samme periode.
Wahlöö 2014, s. 342-343.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Vislætoftæ 1372, Wislætofte 1420, Weslatoffta 1555, Wisletoffte 1569, Viisseltoft 1604, Veselltoffte 1611, Wiseltoffte 1613, Visseltofte 1614, Wisseltoffte 1617 Wessletofft 1626 Wedtzletofft 1627, 1631, Witzletoffte 1638, Wessletoffte 1639, Vidsletoffte 1640, Widseltoffte 1643, Wisletoffte 1646, Vesletoffte 1648, Vidseletoeffte 1653, Wisseltoffte 1657.
Vissletoffte 1667, Wesselstoffta 1675, Wesseltoffte 1676, Wiselltofta 1684, Wissseltoffta 1691, Witseltoffta 1693, Witseltofta 1708, Witzeltofta 1723, Widtseltofta 1754, Wittseltofta 1767, Visseltofta 1793, Vitseltofta 1830, Vittseltofta 1835, Wisseltofta 1838, Witseltofta 1845, Vitseltofta 1847, Wisseltofta 1850, Witseltofta 1856, Vitseltofta 1857, Witseltofta 1859, 1862, 1865, Vittseltofta 1874, Visseltofta 1909.
Skib #
Kor #
Der findes en alterkalk fra 1500-tallet.
Folder om kirken.
Altertavle #
Altertavle og antemensale udgør en helhed. Begge dele er renæssancearbejder fra sidst i 1500-tallet. Altertavlen er en baldakinaltertavle. Baldakinen bæres af to søjler, som står helt fremme på alterbordets forkant. De er udsmykkede med frugtknipper og ansigtsmasker.
Altertavlen består af ni felter i tre rækker, hvoraf de øverste er rundbuede, de midterste rektangulære i højformat og nederste, som har skriftsteder, er rektangulære i tværformat. Det må formodes at være en katekismusaltertavle, hvor billederne er kommet til i 1700-tallet. Prædikestolen er ifølge en indskrift på lydhimlen stafferet 1709. Måske er altertavlens billeder kommet til ved samme lejlighed.
Antemensalet består af fem felter. I hvert felt er der et rundbuefelt med planteornamentik. Ovenover er der en muslingeskal. Samme opbygning findes på rygstykket på prædikestolen. En lille detalje er et rektangulært felt, som er antydet bag muslingeskallen både på anetemensalet og prædikestolen.
Uno Otterstedt kommenterer antemensalet således:
Det förnämligaste antemensalet av denna utpräglade ungrenässanstyp påträffas i Visseltofta: refflade doriska pilastrar och fem rundbbågsfält, ornerade i sniderier med blommor och blad, samlade kring en rak stängel, krönt av en palmett i lunetten. Otterstedt 1929, s. 144.
Otterstedt 1929, s. 132, 144, 213.
Bebyggelseregistret
nc
Døbefont #
Kummen er svagt firkløverformet med rundstave i indsænkningerne. Et stykke under overkanten går en rundstav. I hver af de fire udbugtninger er der tre rundbuer indrammet af en rundstav. Der er hverken fals eller afløbshul.
Foden er cylinderformet.
Tynell 1913-1921, s. 42.
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfad af messing. Uden udsmykning. På randen findes et våbenskjold og initialerne E K. Det menes at være fra 1588.
Prædikestol #
Lydhimlen bærer årstallet 1594.
Kurvens storfelter har relieffer af evangelisterne, som alle har skæg undtagen Johannes. De står på en konsol og er indrammet af en rundbue. Pilastrene er glatte og uden udsmykning, mens rundbuen er udsmykket med rankeornamenter. Hjørnepilastrene er riflede i samme stil som altertavlen og står på små fremspring.
I de øverste smalfelter blæser putti på horn omgivet af bladværk. I de nederste smalfelter sidder en engel med bølgeformede vinger. På konsollerne sidder forskellige typer ansigter. Hængestykkerne har planteornamentik.
Rygstykket består af tre felter og fire riflede pilastre. Felterne består af et tomt rundbuefelt, hvorover der er en tandsnitliste og derover en muslingeskal med antydning af et rektangulært felt bagved i lighed med antemensalet. Øverst på rygstykket står der:
Stofferad Ao 1709 Pastore Petro Gistrenio.
Lydhimlen har syv sider, hvor den syvende vender ind mod væggen. Den har kartoucheagtige opsatser med spir på hjørnerne. Undersiden består af syv felter.
Wahlöö 2014, s. 343.
Bebyggelseregistret
Træskulptur fra middelalderen #
Madonna #
Stående madonna fra midt i 1300-tallet. Det er det eneste eksempel i Skåne på en stående madonna fra denne periode. Hun bærer krone, men spirene er væk. Barnet sidder på hendes venstre arm. Motivet har rødder i fransk katedralskulptur.
Liepe 1995, s. 115.
Liepe 1995-2, s. 361.
Skt. Olav #
Skt. Olav fra midten af 1300-tallet. Han sidder frontalt på en bænk med fødderne på en menneskelig underligger iklædt en panserhætte. Spirene på kronen er afbrudte ligesom attributten, der har været i højre hånd.
Figuren stammer fra samme værksted som madonnafiguren. Begge figurer er sikkert lavet i Skåne.
Liepe 1995, s. 117.
Liepe 1995-2, s. 361f.
Pulpitur #
Et felt med Judas Taddæus. Der er ingen oplysninger om feltet. Måske kan det stamme fra et nu nedrevet pulpitur.
Panel #
Panelet, der forestiller kong Salomons dom, er sikkert fra 1700-tallet.
Folder om kirken.