Skåne: Gärds
Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet af tilhuggede marksten og bestod af skib, kor og apsis. Tårnet er opført omkring år 1400. Det har kamtakker og blændinger. Det har kvadratisk grundform og samme bredde som skibet. I senmiddelalderen blev der bygget et våbenhus ud for syddøren. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i skibet. 1858-1863 blev kirken udvidet mod syd med en tværarm i hele skibets længde. Den oprindelige sydmur blev revet ned, og dermed forsvandt også hvælvingerne.
...
Kirken menes at være opført i anden halvdel af 1100-tallet og bestod af skib, kor, apsis og et bredt vesttårn. Øverst i tårnet er der et glamhul i de smalle sider og to i de brede. De er delt af en midtersøjle, som bærer rundbuer. Gavlene, der vender nord-syd, har tre højblændinger. Murene er opført af kampesten, og soklerne har skråkanter. Skibet havde indgang på både nord- og sydsiden. Triumfbuen er høj, og kragstenene har skråkanter.
...
Kirken er opført af marksten og kalksten i første halvdel af 1100-tallet. Spærrene er årringsdaterede til 1165. De er dog ikke oprindelige, men hidrører fra en reparation efter en ildebrand. I tagværket findes der stadig rester af ældre brandskadet træværk. Den har et bredt tårn med gavle i nord og syd. Tårnet er temmelig højt og har fire etager. I den anden etage har der været et herskabsgalleri af den type, som kaldes ”kapellempor”.
...