Kirken menes at være opført i anden halvdel af 1100-tallet og bestod af skib, kor, apsis og et bredt vesttårn. Øverst i tårnet er der et glamhul i de smalle sider og to i de brede. De er delt af en midtersøjle, som bærer rundbuer. Gavlene, der vender nord-syd, har tre højblændinger. Murene er opført af kampesten, og soklerne har skråkanter. Skibet havde indgang på både nord- og sydsiden. Triumfbuen er høj, og kragstenene har skråkanter. I senmiddelalderen fik skib, kor og tårnrum hvælvinger, og skibet blev udvidet med tårnrummet, idet skibets oprindelige vestmur blev fjernet. På tårnets sydvestlige hjørne blev der opført en markant stræbepille, som indeholder en trappeopgang. Den nordlige indgang blev muret til, og der blev bygget et våbenhus foran sydindgangen. På skibets nordside blev der 1754 opført en korsarm. 1837 blev der bygget et våbenhus på tårnets vestside, og det senmiddelalderlige våbenhus blev revet ned og sydindgangen muret til.
Brunius 1850, s. 141.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Æwærthe 1228, Æwerda 1343, 1352, Ewerde 1386, Æwerdt 1397, Eerødh 1402, Æwerda 1449, Ewærde 1453, Ewerdhe 1491, Effuerde 1498, Effre 1549, Eurødtt 1559, Effre 1573, 1574, Effuerød 1590, Efverød 1616, Efferød 1617, Everødt 1618, Effuerød 1619, 1621, Efverød 1630, Effuerød 1636, Efverød 1640, 1642, Effuerrød 1644, Effuerød 1647, 1650, 1657.
Efueröd 1658, Eweröed 1666, Efweröd 1671, Efrödh 1675, Eweröd 1677, Efweröd 1713, 1754, 1767 1783, Efveröd 1805, 1841, 1871, 1909, Everöd 1925.
Skib #
Sidealtre #
I begge skibets hjørner mod øst har der været sidealtre. I det sydøstlige hjørne er alterbordet bevaret bag prædikestolen og fungerer som fundament for hvælvpilastren. På det højeste sted er det 80 cm over gulvniveau. Også i det nordøstlige hjørne hviler hvælvpilastren på det tidligere alterbord.
Karlsson 2015, s. 371.
Bænke #
Bænkene er fra 1611. Numrene på dørene blev maleet i 1688. De har haft høje bænkegavle, som blev fjernet i 1862.
Wahlöö 2014, s. 69.
Kor #
Alterstager #
Altertavle #
Alterbilledet er et relief fra skabsaltertavle fra de første årtier af 1500-tallet sat ind i en nyere ramme.
En figurrig korsfæstelsesscene, hvor Kristus er korsfæstet på et T-formet kors flankeret af de to røvere, der er forholdsvis mindre end Kristus. Han har en snoet tornekrone og armene udstrakt diagonalt. To lange flige står ud fra lændeklædet. Røverne krymper sig sammen med armene akavet anbragt over den vandrette korsarm. Forneden til venstre bøjer Maria sig forover med udbredte arme, mens Johannes støtter hende bagfra. Bag Maria ses en kvinde, som sikkert er Maria Magdalene, med hovedbeklædning. Til venstre for hende en kvinde med foldede hænder. Nedenfor korset ses en gruppe på syv mænd, hvoraf nogle er soldater, og nogle peger op mod korset. En holder stangen med eddikesvampen. Forneden foran og midtfor sidder en mandlig skriver med hat og kappe. I venstre hånd holder han et blækhus, mens han skriver i et dokument med en pensel.
Bemalingen er nyere.
Relieffet kan have sine rødder i Kiel, men under den indlydelse fra Holland, som var stærk i Slesvig-Holsten i begyndelsen af 1500-tallet.
Rammen #
Relieffet er sat ind i en ramme fra første halvdel af 1600-tallet. Et bjælkelag bæres af to glatskaftede søjler. Vingerne er blandt andet udsmykket med rulleværk, frugter og ansigter. På hver vinge er en stående figur.
Liepe 1995, s. 210-211.
Liepe 1995-2, s. 260.
Døbefont #
Døbefonten er 8-kantet (2 billeder mangler). Den er lavet af en lokal snedker / træskærer med Jacob Krembergs døbefont i Gårdstange som forbillede ligesom en lang række døbefonte i Skåne. Et af felterne har en kartouche med årstallet 1661. Den er med andre ord blevet til, mens Sthen Pedersen Sommer var præst ved kirken. Se epitafiet nedenfor. Han var selv præstesøn fra Gårdstange og er måske blevet inspireret af sit hjemsogns døbefont.
De genkendelige motiver på døbefonten er Noas Ark, Fremstillingen i Templet og Jesu Dåb.
Foden menes at være fra første halvdel af 1800-tallet.
En dåbstavle har også Jesu Dåb som motiv. Dette relief flankeres af Håbet og Troen.
Göransson 2009, s. 30.
Dåbsfad #
Motivet i dåbsfadet er Mariæ Bebudelse.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra første halvdel af 1600-tallet. Storfelterne har skulpturer, der forestiller evangelisterne. De står i en niche og er indrammet i rundbuefelter. Rammerne er udsmykket med forgyldt beslagornamentik skiftevis med diamantbosser. Nicherne har en flad ornamentik i lighed med sviklerne. Fritstående søjler står på fremspring. Søjlerne har joniske kapitæler, glatte skafter og prydbælter med engle og frugter. De øverste smalfelter har et skriftsted, og i de nederste smalfelter ses en henvisning til et skriftsted hos den evangelist, der er fremstillet ovenover. Der er hængestykker og en rigt udsmykket underbaldakin.
Lydhimlen har opsatser, der består af en kartouche med et engleansigt. På hjørnerne er der postamenter med engle. Langs underkanten er der hængestykker med frugter og i hjørnerne kugler.
Krucifix #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Krucifix fra første halvdel af 1400-tallet.
Hovedet er bøjet til højre og let forover. Tornekronen er delt med bånd i fire dele. Armene er udstrakt diagonalt, og hænderne er åbne med bøjede fingre. Sidesåret er kort og lige. Lændeklædet hænger i en bue fra hofte til hofte og er bundet i højre side. Fødderne er vredet indad med højre over venstre.
Korset har glat forside med markerede kanter og knopper. Midtskiven er rund. Endepladerne er firpasformede med firkantede hjørneblade.
Bemalingen er fra efter middelalderen.
Det ligner krucifixet i Fjelkinge med flere.
Krucifixet hænger i Øster Sønderslev kirke.
Liepe 1995, s. 128.
Liepe 1995-2, s. 259.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er fra to perioder: romanske og gotiske. De romanske udgør hovedparten, mens kun et enkelt kalkmaleri er gotisk. Alle kalkmalerierne er desværre så hårdt medtagne, at kun fragmenter i forskellige størrelser er tilbage.
De romanske er udført af Everødværkstedet. Ifølge A Catalogue er der en nær fobindelse til Stehag, og disse to kirker er de eneste repræsentanter for dette værksted. Stangier, der udelukkende fokuserer på ornamentikken, sammensætter på den baggrund en lidt større gruppe bestående af Bjeresø – Bjäresjö, Everød, Lakkelenge – Lackalänga, Stehag og Øster Sallerup.
I apsis er på den traditionelle plads en Majestas Domini med dele af evnagelistsymboler. Johannes og Maria kan ses.
På korets østmur over hvælv (ingen fotos) er der en fremstilling af Kains og Abels offer. De tre andre mure over hvælv har også kalkmalerier, men fragmenterne er så små, at de ikke lader sig tolke.
I korbuen er to ærkebispehelgener med mitra, pallium og bispestav. På vangerne under kragstenene er der i begge sider en profet. I nordsiden, som kun består af nogle få fragmenter, er der et stykke af et tomt skriftbånd. Billedet i sydsiden er bedre bevaret. En person i en lang dragt sidder ned med et skriftbånd med udvisket tekst.
På triumfvæggen over buen (og over hvælv) er der profeter og rester af en medaljon. Det er alt sammen meget utydeligt. På triumvæggens nordside er det muligvis Maria og Barnet, der er skåret igennem af skjoldbuen. Til højre står en person med hat og et tomt skriftbånd. Det kan være Esajas. Motivet findes også i Stehag.
Billedet på triumfvæggens sydside er meget fragmentarisk. Motivet på det tilsvarende sted i Stehag viser fordrivelsen fra Paradis.
Sengotisk kalkmaleri #
På skibets nordvæg, 2. fag findes et sengotisk kalkmaleri fra omkring 1450. Motivet er S. Jørgen og Dragen. Han holder et skjold i venstre hånd og lansen i højre. De røde farvespor forneden i billedet er formodentlig dragen. Hesten, som han formodentlig sidder på, kan ikke ses.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 90-92, bd. 4, s. 25.
Stangier 1995, s. 286-287.
Kollektkasse #
Tegning: Nils Månsson Mandelgren. Public Domain. alvin-portal.org
Kasse til indsamling af kollekt. Datering ukendt.
Epitafium #
Sten Pedersen Sommer #
Epitafium over sognepræst Sten Pedersen Sommer og hans familie.
Sten Pedersen Sommer blev født 5. februar 1617 som søn af provst Peder Stensen Sommer, Gårdstange. Han gik i skole i Landskrone og Lund og studerede i København, hvor han flittigt involverede sig i disputer både på regensen og i auditorierne. 1642 var han hos sognepræsten i Nørre Rørum, men 1643 blev han kaldet til Everød som hjælpepræst og blev i den anledning ordineret. Påsken 1644 hærgede svenskerne sognet, så ingen vovede at gå i kirke skærtorsdag og langfredag. Selv var han dog til stede i kirken. Under prædikenen 22. søndag efter trinitatis samme år kom et svensk strejfkorps til Everød. Eftersom de tidligere havde ”slaget nogle ihiel der i sognen och baade steget folk ved ilden i ynckelige maader, ja pinte dem saa de brøde armene itu paa dem och en gammel quinde blef død”, så blev folk så forskrækkede, at de flygtede ud i skoven. De svenske soldater rev Hr. Stens præstekjole i stykker, tog hans hat og støvler og rev tøjet af hans forlovede, som var på besøg, og stjal, hvad de kom over i præstegården. Om natten måtte de flygte nøgne fra præstegården ud i skoven. Af frygt for hævn turde han ikke blive i Everød, men tog til Christianstad. Alligevel tog han med fare for sit liv til Everød om søndagen og forrettede gudstjeneste og andre præstelige opgaver. Ved påsketid 1645 vovede han sig dog ikke til Everød i 4-5 uger. Først den 10. juli samme år vendte han tilbage og fik det skudsmål af befolkningen, at han med al omsorg tog sig af deres åndelige og legemlige anliggender, hvorfor han fortjente stor taknemlighed.
1647 blev han fastansat som sognepræst. Han døde 5. februar 1679.
På epitafieets topstykke står Kristus som den opstandne flankeret af Peter og Paulus som to memento mori.
På bjælkelaget står der:
Sive vivim dno vivim: sive morimur dno morimur. Sive igitur vivam sive moriamur dni sum. Rom. XIIII. (når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Rom. 14,8.)
Over bjælkelaget ses to små laurbærkranse. Over den ene står initialerne S P S for Sten Pedersen Sommer. Initialerne E P D over den anden krans står for Eline Pedersdatter, som var hans anden kone, og som blev konserveret med efterfølgeren efter hans død.
På portrætbilledet bærer han pibekrave. Udover parret ses en søn, en datter og et dødt barn. De tre børn må således repræsentere alle de 7 børn, parret havde, hvoraf 2 sønner og 3 døtre overlevede faderen. Billedet flankeres af Moses og Kristus. Vingerne er udsmykket med kraftig bruskbarok.
Under billedet står der:
Supremi pacem spero: Excelsi poenas fero. (Jeg håber på den Højestes fred. Jeg bærer den Højestes straffe.)
Teksten på hængestykket (inklusive fejllæsninger):
D T O M Vir Pia eriiditione conspicuus D. Sthenius Petri Sommerus qvi ecclesiis Everød et Søndersløf pastor præfuit annos XXXVI Gaarstangi æ piis ac melioris notæ parentibus die VII ianuar anno MDCXVII natus … xves conjuge pientiss liberos tres … nat piiss die V febrann Chr. MDCLXXIX ætatis LXIII nec non uxor ei honestiss Elisa Petri F. piis parentib nata riebian (?) MDCXII die XXV avg. an. MDC 59 ætat 47 in dno emortua. Hoc sub mar more corp reqviescentib placidiss adtubæ clangre jud resurrecturis ad vita æter: et ..licam beatitu gloriosiss: hoc moniment mortis memor adhuc superstites extr… curarunt an: epochæ Chr: MDCLVIII die V octob:
Cawallin 1854-1858, bd. 5, s. 116-117.
Dahl og Johansen 2017, s. 35.
Præstetavle #
Klokker #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
På en klokke fra 1480 står der:
Anno domini mcccclxxx Ave Maria o rex glorie Christe veni cum pace. Help got unde sunte Morten. Jess Klamesen Peer Ogkesen. Jhesus Nasarenus rex.
Brunius 1850, s. 586.