Kirken er opført i 1100- eller 1200-tallet med skib og kor. 1376 er lokaliteten Havrelynge – Havraljunga omtalt som sogn og dermed kirkeplads. Havrelynge ligger kun cirka tre kilometer fra Vittsjö – ¬¬Vidsø kirke. Korvinduet, triumfbuen og konsekrationskors i Vidsø peger dog på, at kirken er romansk, og at en eventuel kirke i Havrelynge ikke kan have været en forgængerkirke.
I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i kor og skib, men er kun bevaret i koret. En optegnelse fra 1665 oplyser, at kirken var blytækt. Senere blev den spåntækt. I senmiddelalderen blev der også bygget et våbenhus på skibets sydside.
En nykirke blev opført 1772 på kirkens nordside. I den forbindelse blev hvælvingerne i skibet revet ned. Apsis blev opført som sakristi i 1828. Samme år blev det store tårn i hele skibets bredde bygget.
Ruderstam 2011, s. 4-5.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Wiszø 1511, Widssiø 1569, Vidssiö 1570, Widssiø 1570, Widtzø 1579, Vidsiøe 1583, Widtzøe 1584, Wedtsø 1593, Vidtso 1595, Widtziø 1596, Widtzøe 1601, Visse 1604, 1612, Vissø 1612, Widtzøe 1612, Vitsøe 1613, Widttzøe 1617, Vidsø 1618, Widsiø 1620, Vidsøe 1622, Widtzøe 1624, Widzøø 1626, Vietziøe 1631, Wetziøe 1638, Vedsøe 1639, Widtziöe 1643, Widtzø 1644, Wedtzøe 1645, Widsøe 1646, Vidsøe 1646, 1647, Widtziøe 1651, Vidtziøe 1657.
Wiitziöe 1665, Wissiöö 1675, Widsiö 1677, Wijsjö 1684, Widtsiö 1688, Wittsiö 1700, Hwitsiö 1729, Wittsiö 1754, Wisiö 1770, Vitsiö 1786, Wittsjö 1825, 1839, Vittsjö 1857, 1874, 1909.
Skib #
Kor #
Kor og korbue.
Altertavle #
Altertavlen er fra 1590’erne. Den er udført af Mogens Snedker, Malmø. Det er en baldakinaltertavle, hvor de bærende søjler står helt fremme på alterbordets forkant. Det var oprindeligt en katekismusaltertavle. Storfeltet har 9 felter fordelt i tre rækker, hvor den øverste har rundbuer, den midterste kvadratiske felter, mens den nederste har rektangulære felter. Lodret deles felterne af riflede pilastre med prydbælter smykket med beslagornamentik. Den samme type ornamentik går igen på postamenterne i lidt større format. Vingerne er kartoucheformede med frugtklaser, et løvehoved foroven og en klo forneden. De fritstående søjler har prydbælter med fugter og ansigter og yderligere hængende frugter midt på de glatte søjler.
Topstykkets vinger er volutformede og kransede af blade. Midterfeltet har en dobbeltbue og afsluttes foroven af et gavlstykke. Listeværket har hængestykker bestående af en bladformet volutbøjning i lighed med topstykkets vinger og hængende engleansigter.
Den var oprindeligt en katekismustavle med tekster i felterne. 1703 fik Otto Henrick Brackvagner, Helsingborg, til opgave at erstatte teksterne med billeder. Billedet af Gudslammet på topstykket er det eneste af hans billeder, der er bevaret. De øvrige billeder er udført af J.E. Carlsson, Hässleholm, 1890.
Otterstedt 1929, s. 132.
Ruderstam 2011, s. 6-7.
Bebyggelseregistret
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten. Kummen bliver smallere nedad med en afsats på midten. Øverst sidder en tovstav og derunder en rundbuefrise. Den er ikke tilskrevet nogen gruppe.
Foden er rund og nærmest cylinderformet med et enkelt zig-zag ornament.
1662 omtales ”1 liden Kaaber Kiedel j funten”.
Tynell 1913-1921, s. 42, 155.
Prædikestol #
Ligesom altertavlen er prædikestolen fra o. 1590 og er sikkert udført af samme værksted. Storfelter er delt i to af en kraftig tandsnitfrise. I rundbuefelterne er relieffer af evangelisterne og i det smallere felt ovenover er en muslingeskal. Storfelterne deles af fritstående søjler, hvis kapitæler og ornamentik er meget lig de to søjler på altertavlen. I de øverste smalfelter står der:
Werbum Domini manet in Æternum. (Herrens Ord bliver i evighed.)
Det er umuligt at fastslå, om det er den oprindelige tekst, men det er bestemt en mulighed. De nederste smalfelter er tomme. Prædikestolens underside har en volutbøjning med et ansigt og frugter under hver konsol.
Lydhimlen er syvkantet med den lange side ind mod væggen. Hængestykkerne er af samme type som på altertavlen: bladkantede volutter. På smalfelterne står der:
Gloria in excelsis Deo. Anno 1703.
Årstallet henviser til det år, da kirkens træinventar blev malet af Otto Henrick Brackvagner. Opsatserne, hvoraf den ene bærer en kongekrone og kong Karl XIIs monogram kan være tilføjet ved samme lejlighed.
Otterstedt 1929, s. 181.
Ruderstam 2011, s. 7-8.
Bebyggelseregistret
nc
Krucifix #
Et triumfkrucifix fra o. 1500. Bemalingen skyldes Otto Henrick Brackvagner, som også har malet altertavlen.
Ruderstam 2011, s. 7.
Kalkmalerier #
På væggene i koret og skibets østvæg (triumfvæggen) findes et antal sengotiske viekors og cirkelornamenter.
Klokker #
Foto: Glockenmeister. creativecommons.org
Den lille klokke (til venstre) er fra begyndelsen af 1500-tallet, mens klokken til højre er fra 1922. Hankene på den lille klokke prydes af en dobbelt tovsnoning og menneskehoveder.
Uldall 1906, s. 135.