Den oprindelige romanske kirke var opførti 1200-tallet. Den gamle kirkes skib er fundet indenfor murene af det nuværende skib. Den bestod af skib, kor og apsis. Bebyggelseregistret formulerer det således: ” Den forna kyrkan hade en typiskt romansk plan med långhus, ett kor i flykt och en absid.” Det må forstås sådan, at det har været en langhuskirke, hvor skib og kor udgør ét stort rum. Kirken havde et tårn fra slutningen af 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet. Tårnet havde samme bredde som skibet. Derudover vides meget lidt om den gamle kirke.
Den nuværende kirke er fra 1858 og er som anført opført udenom den gamle. Tårnet blev bevaret.
Historik #
Der findes nogle offiecielle skrivelser, der belyser forskellige sider af kirkebygningens historie:
Kancelliets Brevbøger 7. marts 1570: ”Befaling til Hr. Hans Brolægger, Stiftsskriver i Lunde Stift, at lade Sognemændene i Ausaas og Strøbelstrup Sogne beholde dette Aars Kirketiende til Istandsættelsen af deres meget bygfaldne Kirker, dog skal han paase, at den kun anvendes dertil.”
Kancelliets Brevbøger 1584-1588, s. 442.
Brev af 15. jan. 1586: ”Kirkeværgerne for Ausaas Kirke i Skaane maa i et Aar oppebære Kronens Part af Korntienden af Ausaas Sogn til Kirkens Bygning mod at gøre klart Regnskab derfor.
Kancelliets Brevbøger 1584-1588, s. 442.
Skrivelse af 10. juni 1596: ”Miss. til Axel Brahe om at lade Kirkeværgerne for Ausaas Kirke faa 2 Egetræer til Kirkens Bygning, da denne efter deres Beretning er meget forfalden, og lade disse Egetræer hugge i Helsingborg Lens Skove.”
Kancelliets Brevbøger 1593-1596, 660.
Skrivelse af 4. maj 1642: ”Miss. til Hr. Christoffer Ulfeldt. Patrick Dumbar til Spanderup, Major i Skaane, har berettet, at Prædikestolen i hans Sognekirke Ausas for nogle Aar siden er flyttet fra det Sted, hvor den fra Arilds Tid har staaet, hvorved han hindres i at se Alteret og Præsten paa Prædikestolen, ligesom han derfor ikke kan se Alteret og Præsten paa Prædikestolen, ligesom han derfor ikke kan have Stolestade til sine Folk i Kirken. Christoffer Ulfeldt skal tilholde Kirkeværgerne i Ausas Sogn at flytte Prædikestolen tilbage til det Sted, hvor den tilforn har staaet, eller til et andet bekvemt Sted i Kirken, hvor Almuen bedst kan høre Præsten. Endvidere skal de udvise ham et Stolestade til hans Folk næst ved hans egen Stol.”
Kancelliets Brevbøger 1642-1643, s. 105.
Stednavn #
Achæsaas 1334, Hathasaas 1361, Awetzaass 1465, Ayessos 1491, Awesaass 1502, Ausaas 1525, Asaas 1527, Ausaas 1570, 1582, Ausus 1584, Ausaas 1585, 1598, 1601, Aussaas 1615, Aussus 1616, Ausses 1618, Aasaas 1618, Ausaas 1623, 1625, 1627, 1630, 1631, 1635, 1646, 1654, Aussaass 1657.
Ausåhs 1661, Ausaas 1667, Aussåhs 1688, Åussåhs 1700, Ausåhs 1716, 1738, Ausås 1754, 17561832, 1841, 1853, 1873, 1909.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten. Kummen er glat og uden dekoration bortset fra en tekst langs den øverste rand, se nedenfor. Den har nederst to rundstave. Formen er afrundet nedad. Den har fals og afløbshul.
Foden består af en firsidet og en rund del. Den firsidede nederste del består af en platte, hvorover der er en høj skråkant med affasede hjørner. Den runde del har øverst en rundstav med fire hjørneknopper, der kan minde om hoveder.
Ved kummens øverste rand findes en latinsk indskrift:
Bapti[sta c]ontremuit et non audet tangere s(an)c(tu)m D(e)I v[erti]cem sed clamat [cum] t[remo]re [sancti]fica me salvator.
(Johannes) Døber skælvede og vovede ikke at røere ved Guds hellige hoved, men råber med frygt: Velsign mig, Frelser.
Teksten stammer fra en antifon, en kort liturgisk sang, som var vidt udbredt i middelalderen. Døbefontene i Dalby og Fjelie har også tekster, der omhandler dåbens mysterium. Indskriften kan afspejle indflydelse fra det nærliggende cistercienserkloster Herrevad.
Hos Tynell er døbefonten ikke tilskrevet nogen gruppe.
Tynell 1913-1921, s. 116, 131-132, 155.
Blennow 2014, s. 49-51.
Lysekrone #
Lysekrone med indskrift:
Denne Crone hafver ieg Iens Michelsen oc Anna Gedde foreret til Aausaus kierke thil eenkiendelse fordi at ded leyersted her vnder neden af ingen anden shal brydes. Anno 1662.
Kalkmalerier #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Fragment af kalkmaleri. Der er ingen yderligere oplysninger eller fortolkninger. Men eftersom tårnet er det eneste, der er bevaret af den gamle kirke, og at det er opført omkring år 1500, må fragmenterne være sengotiske og findes i tårnrummet.
Præstetavle #
Romansk gravsten #
Foto: Karin Bunte, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Middelalderlig gravsten med dobbeltkors fundet ved udgravning på parkeringspladsen syd for kirken.