Den romanske kirke består af skib, kor, apsis og tårn. Tårnrummet har muligvis haft en bueåbning ind mod skibet samt tøndehvælv. Gavlene vender øst-vest. Åbningerne øverst i tårnet på alle fire sider er delt i to af en søjle, der bærer to rundbuer, som er indrammet af et større rundbue. Skibet har to krydshvælv og koret et. Den nordlige korsarm blev opført i 1772. Dele af murværk fra et middelalderligt våbenhus indgår i korsarmen. Den sydlige korsarm blev opført 1802 på det middelalderlige våbenhus’ plads.
Brunius 1850, s. 158.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Fialøghe 1269, Fyæløghe 1316, 1330, Fiællie 1399, Fiæliæ 1447, Fiælie 1460, Fielyæ 1501, Fiellie 1555, 1569 1606, 1613, 1628, 1645, 1652, 1658.
Fielie 1662, Fiellie 1684, Fiälie 1684, Fielie 1712, Fjelie 1784, 1807.
Skib #
Dele af altrene i triumfvæggen er bevaret. Der er bevaret et hjørneblad af det nordlige alter. Hjørnebladet genfindes i de små søjler i tårnets glamhuller.
Rydbeck 1949, s. 81.
Karlsson 2015, s. 375-377.
Herskabsgalleri #
De to ydre konsoller er oprindelige, mens resten af åbningen er en rekonstruktion fra 1940’erne. Tilsvarende arkader i Vester Sallerup har været forbillede for rekonstruktionen. Hvælvene, der er yngre end arkaden, afdækker åbningen delvist.
Rydbeck 1949, s. 81.
Hansen 2013, s. 182.
Kor #
Alterbordet er romansk og opbygget af sandstenskvadrer. Det er placeret inde i apsis øst for tribunbuen. Alteret har været ombygget, således at man har fjernet noget af østsiden, men udvidet vestsiden. Soklen har skråkant. Bordpladen, som ikke er oprindelig, består af to sandstenskvadrer med skråkant. Ved en restaurering 1946 blev det tilbageført til sin romanske form.
Rydbeck 1949, s. 81.
Karlsson 2015, s. 375.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Alterkalk med sekspasformet fod med høj kant. Et krucifix er nittet på foden. Rigt dekoreret knop og skaft.
En lysekrone af messing fra 1600-tallet hænger i koret.
Altertavle #
Altertavlen er fra 1638. Den står i søndre korsarm på sydvæggen.
Storstykket består af et billede, der forestiller Jesu bøn i Getsemane have flankeret af to brede riflede pilastre med et fodstykke med beslagornamentik og to store diamantbosser. Foran pilastrene står to hermer, som hviler på konsoller, og som bærer et bjælkelag. Ornamentikken i vingerne er gennembrudt. Ifølge Kyrkoguider i Lunds stift er de en tilføjelse fra 1722. Topstykket har små udfyldningsvinger. På bjælkens ender står to musicerende personer. Den venstre spiller lut, mens den højre mangler sit instrument. Billedet i topstykket forestiller Kristus på korset med Maria og Johannes. På trekantgavlen sidder tre spir.
Af teksten på fodstykket fremgår det, at tavlen er blevet renoveret 1772. Teksterne må formodes at stamme fra den renovering og måske også malerierne?
nc
Døbefont #
Døbefonten er af kvartssandsten. Foden er gået tabt. Kummen har lige sider med en lidt større omkreds foroven end forneden. Den er udsmykket med en arkaderække med otte felter. Motiverne er:
- Johannes Døber iklædt kappe og med en bog i hånden.
- Kristus med korsglorie står i Jordanfloden i vand til midt på livet. Duen ses over ham.
- En tjenende engel står parat med et klæde.
- Lilje. Billede mangler.
- Person bærer et kors.
- Jesus står på et bjerg med et kors over skulderen.
- Djævlen med fugleklør står med stenene, den vil have lavet om til brød.
- Træ.
På kummens rand står der:
Vincula peccati solvuntur fonte renati Surget cum Christo fuerit qui mersus in isto. (Det i fonten genfødte menneskes syndebånd skal løses; med Kristus skal den opstå, som er blevet nedsænket i denne.)
Indskriften begynder og slutter med et kors.
På kummens overkant findes et stenhuggermærke, hvilket er sjældent på døbefonte.
Fonten er en direkte efterligning af døbefonten i Dalby, men er ikke som den et Byzantiosarbejde. Monica Rydbeck mener, den er udført af en elev af Byzantios. Lars Tynell har ikke tilskrevet den nogen gruppe.
Til fonten hører en indsats i form af en kobberkedel med håndtag.
Brunius 1850, s. 498.
Bruzelius 1879-1880, s. 9.
Tynell 1913-1921, s. 95-96, 136.
Rydbeck 1936, s. 95.
Rydbeck 1949, s. 82.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra første halvdel af 1600-tallet. Storfelterne har fremstillinger af evangelisterne. De er indrammet af en rundbue, som er smykket med beslagornamentik skiftevis med bosser. På hjørnerne står der søjler med glatte skafter og prydbælter. De hviler på konsoller med løvemasker. I de øverste smalfelter står der: Frustra custoditur verbum memoria, si non custoditur et vita. I de nederste smalfelter står der: Verbum Domini manet in aeternum. Under de nederste smalfelter er der hængestykker med frugter, og under konsollerne er der hængekugler.
Lydhimlen er sekssidet med høje opsatser med rulleværk.
Kalkmalerier #
Der er kalkmalerier fra to perioder: 1150-1175 og 1300-tallet. De er omtalt i en rapport fra 1895, men blev først rigtigt afdækket 1944-1946.
Apsis #
Kalkmalerier fra 1. periode 1150-1175. Treenigheden. Gud Fader sidder på regnbuen med den korsfæstede foran sig og derover duen. Dette er dog en senere overmaling af det oprindelige motiv Majestas Domini. Evangelistsymbolerne er anbragt rundt om mandorlaen. To engle flankerer mandorlaen og yderst mod nord står Maria og yderst mod syd er det sikker Johannes (Døber?).
Apostelrække under Majestasbilledet. De står i en arkade vendt mod Majestas og med en bog i hånden. Apostelrækken er fra begge perioder, da et par af ansigterne tydeligt er malet ovenpå de romanske billeder. Det samme gælder nogle af søjlerne/pilastrene. I den romanske bort er et hoved af en mand i profil fra 2. periode.
Apostelrækken afsluttes forneden af et bånd af palmetter udfyldt med blomster. Under denne række afsluttes udsmykningen med et draperi.
Stangier 1995, s. 113, 145.
Tribunbue #
- periode 1150-1175. Fire helgener med glorie, som måske er evangelisterne. De holder en bog og en stang. De sidder i nogle kvadratiske paneler, som indgår i dekorationen.
Stangier 1995, s. 92-93.
Korbue #
I korbuens issefelt er en kraftigt restauret Agnus Dei i en medaljon fra den første periode.
I sydvangen ses en helgen, der holder en bog i venstre hånd. Det er et billede fra 2. periode (1300-tallet), men malet ovenpå en medaljon fra den første periode.
I nordvangen overfor bærer S. Kristoffer Kristus over floden med fisk, der svømmer omkring benene på ham. Dette billede er også fra 2. periode.
Nordvange, nedenfor: S. Martin og tiggeren, 2. periode. Det er muligt, at det er malet oven på det samme motiv fra 1. periode.
Kor #
Alle malerier i korets hvælv er fra 2. periode. Motiverne er fra øst og i urets retning: Verdensdommen, Himmelfarten, Helligåndens Komme og Marias Himmelkroning.
I sviklerne er der profeter i medaljoner. De bærer alle sammen glorier.
Østkappe #
Verdensdommen. Kristus sidder på regnbuen flankeret af Maria og Johannes (utydelig). I hver side står en basunblæsende engel. De døde, der står op af gravene, er flyttet ned i sviklerne.
Sydkappe #
Himmelfarten. Billedet er noget udvisket. Seks personer knæler omkring Oliebjerget.
Vestkappe #
Helligåndens Komme. Femten ildtunger kommer ned fra himlen. Ni apostle står ved siden af hinanden og to foran. De holder alle sammen en bog.
Nordkappe #
Marias Himmelkroning. Kristus sætter kronen på Marias hoved. Foran står to små engle med røgelseskar. I kappens vestside står en stor engel med solen, mens den tilsvarende engel i østsiden holder månen i den ene hånd og en bog i den anden.
Skibet 1. fag #
Motiverne i skibets 1. fag er helgener. Midt i hver kappe er et stiliseret træ. I øst- og sydkapperne sidder der to fugle i træet.
Skibet 2. fag #
Motiverne i 2. fag er fra Det gamle Testamente med profeter, Gideon og byggeriet af Noas ark. Eneste undtagelse er nordkappen, hvor motivet er fra Vandringen på Søen, hvor Peter reddes op i båden. De to motiver korresponderer med hinanden.
Rydbeck, O. 1904, s. 103, 152.
Rydbeck, M. 1949, s. 83-101.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 110-115.
Møller 1996, s. 142.
Madonna #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Tronende madonna fra begyndelsen af 1400-tallet.
Maria sidder frontalt på en bænk med løftet venstre arm. På hovedet bærer hun en kronring og på kroppen i øvrigt en kjortel, der falder tynde tætsinddende folder, og derover en kappe. Barnet, der sidder på hendes højre knæ, er iført en kjortel. Med venstre hånd tager han fat i moderens blottede bryst.
Figuren er efter al sandsynlighed lavet på samme værksted som Farstrup.
Den opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Bruzelius 1878-1880, s. 10.
Liepe 1995, s. 141.
Liepe 1995-2, s. 267.
Akvamanile #
Fotos: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Akvamanile af messing i form af en romansk løve. Et håndtag går fra bagkroppen til dyrets nakke, og en hale slynger sig i en s-form. På halen er der fire lokker med lige stor afstand imellem. Den opbevaret på Lunds Universitets Historiska Museum.
Brunius 1850, s. 601.
Kirkeværgebænk #
Bænken står øverst i skibets sydside med en inskription: Andersøn kierckewerie anno 1589. Nedenunder ses initialerne P A og et bomærke.
Degnestol og bispestol #
Degnestol fra 1600-tallet, som står ved døbefonten. Bruzelius: ”Dem … är framtill försedd med skåp och ”pulpet” och har sin plats emellan altaret och predikstolen. En rund, hög blåmålad stol för biskopen finnes ännu, påminnande om den tid, då dette pastorat war annex för biskoppen.”
Bispestolen findes vist ikke længere.
Bruzelius 1879-1880, s. 12.
Gravsten #
Foto: Otto Rydbeck. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Romansk gravsten tilskrevet Trydemesteren. Han har endvidere lavet to gravsten i Vallebjerg.
Andersson 1928, s. 184.
Rydbeck 1936, s. 261-262.
Runesten #
Foto: Bjärreds Församling
I kirketårnet er der indridset runer i en fint tilhugget kvadersten, som sidder på sin oprindelige plads i åbningen mellem vesttårn og skibets loft. Den blev fundet i 1985. På stenen står der: Olaf ristede. Skrifttypen er fra middelalderen, og sproget er gammeldansk.