Den middelalderlige kirke bestod oprindeligt af skib, kor og måske også apsis. Nord- og syddørene er markeret udvendigt. Tårnet er opført i 12-1300-tallet, men ombygget i 1600- og 1700-tallet. Det har haft en udvendig trappe. Ved samme tid blev der bygget et våbenhus mod syd. Hvælvene i skib og tårnrum er opført 1300-1450. Kort efter blev der opført en nykirke mod nord. Den kan dog også have fungeret som et kapel. I senmiddelalderen blev det romanske kor revet ned og kirken forlænget mod øst, og koret fik samme bredde som skibet. Nykirken blev tilbygget 1771. Et kapel for slægten Hamilton, Barsebäcks gård, blev indrettet i hjørnet mellem nykrken og koret. Endelig blev der bygget et sakristi mod øst.
Holmberg 1972, s. 55-59.
Portaler #
De to oprindelige portaler er synlige udvendigt, men tilmurede. Norddøren har en retvinklet åbning, mens syddøren er profileret. De har været højere, end det ser ud til nu, fordi terrænet er blevet hævet.
En jernbeslået dør fra 1100-tallet blev fundet i 1937 og befinder sig nu i kirken. Den menes at have siddet i nordsiden.
Holmberg 1972, s. 48-50.
Stednavn #
Barsabec 1145, 1164, Barsæbæc 1250, Bassæbæk 1283, Barsebech 1339, Barsæbæk 1343, Barsebæck 1358, Barsebek 1383, Barsæbæk 1401, Barsebeck 1503, Barsbek 1507, Barsebeck 1522, 1562, 1569, Barsebeck 1573, 1590 1601, 1611, 1614, Barsebek 1621, 1623, Barsebech 1623, Barsebek 1629, 1632, 1639, 1649, 1658.
Barssebäck 1662, Barsebeck 1670, Barsebech 1670, Barsebeck 1685, 1824, 1836, 1845, Barsebäck 1848.
Skib #
Under prædikestolen er der rester af et romansk sidealter.
Holmberg 1972, s. 53.
Kor #
Alterbord og altertavle er fra perioden 1758-1769.
Af et notat fra 1729 fremgår det, på kirkens gamle alterkalk, som ikke findes længere, stod navnet Tage Thott og hans våbenskjold. Han var kirkens patron 1649-1658.
Holmberg 1972, s. 60, 73.
Altertavle #
I en optegnelse fra 1730 hedder det, at sognepræst Jørgen Madsens navn stod at læse på kirkens gamle altertavle samt årstallet 1594.
Holmberg 1972, s. 60.
Døbefont #
Døbefonten har givet navn til Barsebæk-gruppen og formentlig udført af Morten Stenmester selv. På den ene side erstattes palmetterne af ringe, der griber ind i hinanden. Bunden er karnisformet. Kummen har fals og afløbshul. Foden er cylinderformet.
Palmetterne har stor lighed med døbefonten i Lille Harrie, som er signeret af Morten Stenmester. Det antages derfor, at han som ovenfor nævnt selv har udført den.
Tynell 1913-1921, s. 46.
Rydbeck 1936, s. 172-173.
Holmberg 1972, s. 71-73.
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet.
Motivet i bunden af dåbsfadet er Mariæ Bebudelse. Rundt om billedet er en bort med majuskler: RAMEWIShlИBi. Bogstaverne har kun dekorativ betydning. Fadet er produceret i Nürnberg omkring 1550.
Holmberg 1972, s. 73-74.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1637. Det fremgår af mellemstykket mellem prædikestol og lydhimmel. Derudover står der: Iohan Eras P loci (Johannes Rasmussen, stedets præst).
Storfelterne har rigt udskårne motiver. Under hvert billede findes et tekstfelt. Motiverne er følgende:
- Jesu Fødsel. ”Cor Cristiani præsepe Domini” (En kristens hjerte er Herrens krybbe).
- Korsfæstelsen. ”Soteria Generis humani” (Menneskeslægtens frelse).
- Opstandelsen. ”Resurrectio Jesu Domini” (Herren Jesu opstandelse).
- Himmelfarten. ”Ascendens ad dexteram Dei” (Opfaret til Guds højre hånd).
- Forklarelsen på bjerget. ”Nostra Gloria transfiguratio Christi” (Vores ære, Kristi forklarelse).
På konsoller mellem storfelterne står de fire evangelister samt to figurer med en anderledes frisure. Den ene har et mere karakterfuldt ansigtsudtryk. Mens evangelisterne har deres sædvanlige attributter har disse to ingen, men der er formodentlig tale om Peter og Paulus.
Konsollerne har forneden ansigter, som alle er forskellige. Undergesimsen er ornamenteret. Ribberne på underbaldakinen har grotesker.
På de øverste smalfelter står der: ”Thi I ere Icke De Som tale, Men Faderens Aand, taler wed Eder. Matt. X.” (For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer. Mt. 10,20).
På den rigt udskårne lydhimmel står der: ”Hører i Himle oc Du Jord Hør Vel til, Thi Herren taler. ESA. I.” (Hør, himmel, lyt, jord, for Herren taler. Es. 1,2.) Duen, der hænger under lydhimlen, er ikke oprindelig, men indkøbt i en antikvitetshandel og skænket til kirken i 1947.
Rækkefølgen af motiverne i storfelterne og figurerne mellem dem viser, at prædikestolen er ombygget. Et tegn på ombygningen/restaureringen er, at Johannes har fået sin ørn byttet ud med en mere amatøragtigt skåret ugle.
Farverne, der er langt fra den gængse renæssancefarveskala, stammer fra 1739 og skyldes maleren Carl Hofverberg.
Holmberg 1972, s. 66-70.
Krucifix #
Krucifix fra 1510’erne og 1520’erne.
Hovedet hænger nedad mod højre. Armene er udstrakt diagonalt, og hænderne er lukkede. Kroppen krymper næsten helt sammen. Lændeklædet er bundet om hofterne og ind mellem benene. I højre side sidder en stor fold. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en plan forside med ophøjede kanter og store spidse knopper. Midterpladen er rund med korsglorie. Endepladerne er firpasformede med evangelistsymboler og hjørneblade. Under den øverste endeplade er inskriptionen INRI. Korset er dobbelt så stort som Kristusfiguren.
Bemalingen er restaureret efter fragmentariske spor af den oprindelige staffering.
Otto Rydbeck mener med støtte hos Adolf Anderberg, at krucifixet er et nederlandsk arbejde. En pietà fra en skabsaltertavle i Arrie skal være fra samme værksted.
Liepe finder et lignende krucifix i Vindinge, Fyn, men mener ikke, at det er en Claus Berg produktion. Derimod kan det være lavet på et værksted med tilknytning til Bergs værksted i Odense.
Rydbeck, Otto 1921-2, s. 162-166.
Holmberg 1972, s. 62-66.
Liepe 1995, s. 196.
Liepe 1995-2, s. 235f.
Trabesplanke? #
Planken er opsat på korets nordvæg. På over- og underkanten er den udsmykket med en gennembrudt ranke. Det er uvist, hvad dens oprindelige funktion har været. Otto Rydbeck mener, at det er en trabesplanke, altså at den har siddet tværs over korbuen og båret korbuekrucifixet. Rikard Holmberg er derimod af den opfattelse, at den har haft en anden funktion og måske har tilhørt en skranke. Bemalingen er fra 1700-tallet.
Rydbeck, O. 1921-2, s. 163-166.
Holmberg 1972, s. 66.
Kalkmalerier #
De fleste kalkmalerier findes i tårnrummet, som har et krydshvælv fra 1300-tallet. Kalkmalerierne er fra denne periode. I skibet findes der et enkelt kalkmaleri fra perioden. Ovenpå disse gotiske kalkmalerier findes nogle få sengotiske, som er mest tydelig i skibet.
Tårnrum #
Østkappe: En stiliseret plante med blomster er det bedst bevarede motiv i denne kappe. Foroven i kappens nordside og forneden i sydsiden ses tekstbånd med rester af bogstaver, som dog er for udviskede til at give mening.
Sydkappe: Også her deler en stor plante kappen i to. Mod øst ses en person med hat iklædt kappe og en stav i højre hånd. Han har glorie. I tekstbåndet står der: Sanctus Iacobus. Det er altså Jakob den Ældre. – Oven i planten ses det øverste af en glorie og noget, der ligner en krone. Stil og farver er anderledes, og ”kronen” går ind over den ornamentale udsmykning i toppen af kappen. Det kunne tale for, at det er et sengotisk billede, som er malet ovenpå på det ældste.
Vestkappe: Kun minimale farvespor er bevaret.
Nordkappe: Kompositionen er den samme som i øst- og sydkapperne med en figur på begge sider af en midtstillet plante. Den vestlige figur er næsten udvisket. Den østlige figur er derimod en person med glorie og tonsur. I tekstbåndet ser der ud til at stå Blasius. Det kunne tyde på, at det han holder i hånden ikke er en stav, men en kerte.
Skib #
I skibets 2. fag vestkappen findes et fragment af et kalkmaleri i samme stil som dem i tårnrummet. Forneden ses to fødder og en bue, som kan være regnbuen. I så fald er der tale om Verdensdommen. Det er dog usædvanligt, at dette motiv optræder længst mod vest i kirken.
På vestvæggen under skjoldbuen ses to fragmenter af et sengotisk kalkmaleri. Det ene fragment viser en djævel, som er tegnet i profil. Den har et vredladent udtryk med en lang snabelagtig næse, åben mund og et stort øje. Ørene er høje og spidse som på et dyr. – Hvad det andet fragment (syd for djævlen) skal vise, er uklart.
I skibets 1. fag, vestkappen, findes en rest af en ribbebemaling.
Kalmalerierne er ikke omtalt i A Catalogue.
Holmberg 1972, s. 54-55.
Fattigblok #
Fattigblok af ukendt alder. Den har jernbeslag og plads til to hængelåse.
Gravsten #
To middelalderlige gravsten #
Trapetsformet gravsten af sandsten. Den er sikkert fra 1100-tallet. Den er helt blankslidt, da den har fungeret som trappesten.
Rektangulær gravsten af lys sandsten. Også den er fra middelalderen, men yngre end den forrige. Udsmykningen bestsår af en cirkel med en indskrevet kors, hvoraf den vertikale har korsarme. Det nederste venstre hjørne er slået af, men senere rekonstrueret.
To piger #
Gravstenen, som er af gotlandsk kalksten, er fra anden halvdel af 1500-tallet. To kvinder eller piger står i hver sin rundbue. Sidesøjlerne er kannellerede. Der har været inskriptioner på buerne. I en kartouche nederst på stenen er kun bevaret nogle få ord: ”Her ligger begraffne”. Nedenunder kan navnet Mathiae tydes samt fornavnet Georg. Det kan således være en gravsten over sognepræst Jørgen Madsens døtre. Han var præst her i 1571, og 1594 er han omtalt som herredsprovst. Se den næste sten.
Kristine Andersdatter #
Gravsten af gul sandsten over Kristine Andersdatter. Hun står i en rundbue på baggrund af en muslingeskal. I sviklerne sidder et englehoved. Søjlerne har kapitæler og er smykket med kvadratiske felter. Ved hendes fod står et timeglas, hvorpå der ligger et dødningehoved. På konsollerne ses to hoveder. I tekstfeltet mellem konsollerne står der:
His sepulta est honesta matrona Christina Andreae filia uxor venerandi viri dn. Georg Matthiae, qvae pie in dno obiet die S. Luciae anno 1589. (Her ligger begravet Kristine Andersdatter, den ærværdige hr. Jørgen Madsens hustru. Hun døde fromt i Herren sankt Lucia dag 1589.)
Holmgren 1972, s. 39-40.
Klokke #
Foto: Karl Johan Holmberg. Bebyggelseregistret. Licens: CC BY 2.5
Klokken er uden udsmykning og inskriptioner og er senest fra midten af 1200-tallet. (Den omtales ikke hos Uldall.)
Holmberg 1972, s. 80.