Blentarp

De ældste dele af kirken er opført i anden halvdel af 1100-tallet. Kirken er opført af Morten Stenmester, som lavede en portal mod syd. Et våbenhus blev opført i 1200-tallet på kirkens sydside. Det runde tårn menes at være fra samme periode, men ikke opført samtidig med kirken. Senere i middelalderen – det er omstridt hvornår – fik kirken hvælvinger.

1754 gennemgik kirken en stor forandring, idet det middelalderlige kor og apsis blev revet ned, og der blev bygget et kor i samme bredde som skibet med svungne barokgavle.

Wienberg 2009, s. 115.
Bebyggelseregistret

Portal #

To sandstensløver flankerer portalen mod syd. De er helt i Morten Stenmesters stil og er beslægtet med løverne på døbefontens fod.

Rydbeck 1936, s. 188.

Tegninger: Nils Månsson Mandelgren. alvin-portal.org

Nils Månsson Mandelgrens tegninger viser også en dør med middelalderlige beslag. Den findes ikke længere i kirken.

Stednavn #

Blentæ 1333, 1337, Blenterop 1490, 1491, Blentorp 1522, Blenterup 1540, Blentrup 1548, Blennterup 1552, Blenterup 1569, 1573, 1587, 1590, 1605, Blenndterup 1606, Blenterup 1608, Blentrup 1608, Blenterup 1612, 1616, 1620, 1627, 1630, 1637, Blentrup 1645, Blenterup 1646, 1651, 1658.

Blenterup 1662, Blentrop 1662, Blenterup 1670, Blentarp 1675, 1680, Blendtorp 1680, Blentarp 1680, 1684, Blenterup 1692, 1712, Blentorp 1749, Bläntarp 1754, Blentarp 1765, 1784, 1793, Bläntorp 1812, Blentarp 1813, 1909, Bläntarp 1917, 1917, Blentarp 1964.

Skib #

Kor #

Ved ombygningen af koret 1754 blev det middelalderlige alterbord fjernet. I den forbindelse fandt man et relikviegemme bestående af to blyæsker. Den ene æske indeholdt røgelse og en bensplint, den anden røgelse, et stykke silke og et stykke pergament med teksten ”Reliqui Sanctarum (eller Sacrarum) xi milia virginum” (Relikvier af de 11.000 jomfruer).

Fundet er omhyggeligt beskrevet af kirkens præst, Wilhelm Julius Hoffgardh. Efter at have beskrevet nedrivningen af koret, konkluderer han, at det eneste bemærkelsesværdige fund er de to blysæsker. Han beskriver fundet som er anført ovenfor. Æskerne med indhold og pergamentstykket er siden hen gået tabt.

Teksten på pergamentstykket har han tegnet af. Udfra skrifttypen kan relikviet dateres til første halvdel af 1200-tallet.

Karlsson 2015, s. 466.

Alterstager #

Altertavle #

Altertavlen er købt af Øved kirke 1759. Alterbilledet forestiller Kristi opstandelse. Det blev fundet ved en konservering 1967 bag et nadverbillede på lærred fra 1759. Af et notat fra Øved kirke fremgår det, at altertavlen blev lavet 1603. Opstandelsesbilledet er udført af en dygtig maler. Det er signeret E.E.S. Yderligere et par bogstaver i signaturen er udvisket, og det er endnu ikke klarlagt, hvem mesteren er.

Konsollerne, som dobbeltsøjlerne står på, har en rulleværkskartouche. På siderne af konsollerne findes to våbenskjold. De er temmelig udviskede, men det er dog klart, at de repræsenterer slægterne Krabbe og Friis. Tage Mogensen Krabbe og Sophie Friis havde fået Øvedkloster i forlening af den danske krone. De døde i henholdsvis 1611 og 1612. Som lensmand har han haft kontakter til hoffet og derfor mulighed for at finde en af tidens dygtiste malere.

Predellaen har et stort tekstfelt. Ved konserveringen 1967 viste det sig, at tekstfeltet var blevet helt afrenset ved renoveringen i 1759, så det ikke var muligt at finde den oprindelige tekst.

Søjlerne er joniske, men de vender forkert, idet de vender siden til. De har glatte skafter og høje prydbælter, der alle er forskellige. På bjælkelaget sidder en engel over hver søjle.

Topstykket har et billede af Kristus på korset i et rundbuefelt. Billedet stammer fra renoveringen af altertavlen i 1759. Pilastre med joniske kapitæler og udsmykning blandt andet med beslagværk bærer det øverste bjælkelag. Hjørnerne er udsmykket med rulleværk, en muslingeskal og et fuglehoved. Denne ornamentik formodes at svare til ornamentikke på altertavlens storvinger, som nu er fjernet.

De kongelige initialer, AC, aller øverst står sikkert for dronning Anna Cathrine, Christian IV’s dronning 1597-1612.

Altertavlen kommer som nævnt fra Øved kirke, der solgte den i 1759, da den gamle kirke blev revet ned. I kirkens regnskabsbog fra samme år står der:

I stället för denna Kiörkas söndrage og odugelige Predikstol och altartafla är af Öfvids Kiörka upkiöpt den der til salu varande Predikstol och altaretafla som koster tillhop 90:-” (daler sølvmønt).

Det fremgår også af regnskabet, at man har betalt maleren Wittberg for ikke bare at få den nyindkøbte altertavle og prædikestol malet, men også kirkens bænke. Det er formentlig samme Wittberg, der har malet det nadverbillede på (nyindkøbt) lærred, som blev sømmet fast ovenpå opstandelsesbilledet.

Sognepræst Andreas Litholander, Øved, beskrev 1747 altertavlen, ”hwilken jämte andra målningar har twänne wapn, nemligen Krabbes och Friss hwar wid finnes att läsa dessa ord: ANNO 1603 war w:b (välborne) Tage Krabbe befallningsman til Örss Kloster och hans Kerre w:b fruffwe Soffie Frisses.”

Gustafsson 1967, s. 14-26.

Døbefont #

Døbefonten er hugget i kalksten og har hverken fals eller afløbshul. Fonten har givet navn til Blenterupgruppen. Den har lodrette sider med en arkade af rundbuer, der står på en tovstav. Bunden har lodrette rundstave.

Foden er hugget i sandsten. Den er en attisk base, har på den ene side en hvilende løve og på den anden et lam – eller en vædder. En løve på fodens tredje side bider over lammets nakke. Endelig er der et løvehoved, der bider over lammets hale.

Dyrefigurerne peger på, at foden, men ikke kummen, er udført af Morten Stenmester eller hans værksted.

Brunius 1850, s. 503.
Tynell 1913-1921, s. 94.
Rydbeck 1936, s. 174.

Dåbsfad #

Motivet i bunden er Adam og Eva efter syndefaldet. Træet med frugter står i midten. Til venstre kommer englen med flammesværd og jager Adam og Eva ud af haven. På fadets rand er springende hjorte på en baggrund af bladranker.

Prædikestol #

Ligesom altertavlen kommer prædikestolen fra den nedrevne kirke i Øved 1759. Vedrørende denne handel se under altertavlen ovenfor. Ud fra stilen at dømme er prædikestolen antagelig fra midten af 1600-tallet, men før 1648, da den bærer Christian IVs monogram over døren. Sognepræst Andreas Litholander skrev 1747, at prædikestolen var ”utzirad med wackert Billthuggeri och målning, samt Konung Christians den IV namn med förgylta bokstäfwer”.

De øverste smalfelter har en gennemgående indskrift:

Fundamentum aliud nemo potest ponere præter id qvod positum est qvod est Iesus Christus. (For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.) 1. Kor. 3,11.

Kurven har seks storfelter med fremstillinger af evangelisterne, Moses og Johannes Døber. De står på en konsol i en rundbue, der har en muslingeskal i buen. Der er en rig anvendelse af rulleværk. Derudover forekommer enhjørninge, frugtklaser, en fugl, bruskværk og menneskeskikkelser, hvad overkroppen angår, som holder buen. På hjørnerne står der karyatider alle med en palmegren. De understøtter en jonisk kapitæl og har en fugl over hovedet.

De nederste smalfelter adskilles af konsoller med løvemasker. De har en kort tekst i relation til den person, der er fremstillet ovenfor.

• Moses: ”In petra stat Moses. Exod. 33.” (Stil dig på klippen.) 2. Mos. 33,21.
• Matthæus: ”Agite poenitantiam ect. Matth. 3.” (Omvend jer.) Mt. 3,2.
• Markus: ”Videte vigilate et orate. Marc. 13.” (Tag jer i agt, hold jer vågne (og bed).) Mk. 13,33.
• Lukas: ”Beati qvi audiunt verbum dei et custodiunt illud. Lucæ XI” (Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.) Luk. 11,28.
• Johannes: ”Scrutamini scripturas, et illæ testificantur de me. Iohan. V.” Det er en sammenskrivning af ”Scrutamini Scripturas, quia vos putatis in ipsis vitam aeternam habere: et illae sunt, quae testimonium perhibent de me.” (I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig.) Joh. 5, 39.
• Johannes Døber: ”Ecce agnus dei qvi abstulit peccata mundi. Iohan. I.” (Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.) Joh. 1,29.

Døren flankeres af kvindelige hermer. Øverst krones den af en opsats med rulleværk og kong Christian IVs monogram På døroverliggeren står der:

Dominus custodiat introitum et exitum ex hoc nunc et usqve in seculum. Psalm CXXI. (Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid.) Ps. 121,8.

Da man havde købt den nye prædikestol, blev den gamle kasseret med undtagelse af lydhimlen, som da var næsten ny. På lydhimlen står der:

Gloria in altissimis deo et in terra pax. Himinibus bona voluntas. Luc. 2” (Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!) Luk. 2,14.

Novum Testamentum Latine 1912.
Gustafsson 1967, s. 24-25.