Degeberga

Degeberga

Dejbjerg
Se på kort

Gärds herred, Skåne

Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet af tilhuggede marksten og bestod af skib, kor og apsis. Tårnet er opført omkring år 1400. Det har kamtakker og blændinger. Det har kvadratisk grundform og samme bredde som skibet. I senmiddelalderen blev der bygget et våbenhus ud for syddøren. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i skibet. 1858-1863 blev kirken udvidet mod syd med en tværarm i hele skibets længde. Den oprindelige sydmur blev revet ned, og dermed forsvandt også hvælvingerne. Også apsis blev fjernet. Kirkens længderetning blev ændret til nord-syd.

Fernlund 1982, s. 59.
Wahlöö 2014, s. 60.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Deyebierg 1348, Deebiarhæ 1379, Deyebierg 1386, Deyghebyerghae 1406, Deyebergh 1437, Deibierg 1490, Deyberghæ 1491, Dagberg 1526, Deybierg 1528, Deiebierg 1532, Deyeberg 1565, Deibierigh 1574, Deiberg 1584, Deigbierre 1610, Deibierg 1613, Deibiergh 1613, Deibierg 1616, Deibierig 1617, Deibiergh 1617, Deiberg 1620, Deibierg 1622, 1623, 1624, Deibiergh 1626, Deibierigh 1631, Deibierg 1631, Deibierg 1635, Deiberig 1640, Deybierg 1644, Deybierig 1646, Deibierg 1648, 1649, Deyberrig 1650, Deibiere 1654, Degbierg 1655, Deÿbierre 1657.

Degberga 1671, Degeberga 1684, 1713, 1730, 1777, 1826, 1854, 1909.

Skib #

Pulpituret er fra 1741.

Bebyggelseregistret

Kor #

Prædikestol #

Prædikestolen er fra 1592 med senere ændringer. Den er skænket af Lene Thott, enke efter kirkens patron Henrik Brahe til Vidskøvle. Den havde oprindelig intarsiaindlæg af mahogni og ibenholt. Ved en restaurering 1926 opdagede man et enkelt felt med intarsia. Billederne i storfelterne er fra 1740’erne ligesom døren.

Bebyggelseregistret

Kalkmalerier #

Da dele af kirken blev nedrevet i 1860’erne skal der have været kalkmalerier under kalken i hele kirken. Sognepræsten anså dem ikke for at have nogen værdi, hvorfor der ikke blev foretaget yderligere. Ifølge Otto Rydbeck har det sandsynligvis drejet sig om romanske kalkmalerier.

Rydbeck, O. 1904, s. 93.

Klokke #

Den store klokke er støbt i 1494 af en ukendt klokkestøber. Den bærer følgende indskrift:

Anno domini millesimo qvadringgeniesimo nonagesimo qvarto. – Oluf Nielsen kirke verie.

Uldall 1906, s. 109.