Ignaberga

Ignaberga

Egnebjerge
Se på kort

Göinge herred, Skåne

Kirken er fra 1100-tallet og består af skib, kor og apsis. I 1400-tallet fik kirkerummet hvælvinger, og der blev bygget et våbenhus på skibets sydside.

Den oprindelige syddør er bevaret. Man kommer til den gennem våbenhuset. Døråbningen er rundbuet med profilerede kragsten. Døren, som er af egetræ, er senmiddelalderlig med jernbeslåeet yderside.

1717 blev skibet forlænget mod vest. Det valmede tag kom til ved den lejlighed.

Da kirken aldrig har haft tårn, hang klokkeni en klokkestabel.

I 1880’erne blev den anset for at være for lille til sognets befolkning. Det blev besluttet at bygge nyt på et andet sted, da jorden ved den gamle kirke ansås for uegnet til begravelser. Efter den nye kirkes indvielse 1887 blev den gamle ødekirke. Kobbertaget havde man taget ned og sikkert solgt. Nogle mener, det tagpladerne blev stjålet. Dermed gik forfaldet hurtigt. Således styrtede alle hvælvene ned undtagen det i koret. Men i 1925 begyndte arbejdet med en restaurering, og kirken kunne genindvies 1928.

Ingers 1947, s. 724-726.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Ecnabiarghum 1202, ecnabiarghum 1222, Egnebiarg 1234, Egnebere 1377, Enebierge 1413, Eignebierg 1440, Eghnebergh 1481, Egnebergh 1483, Egnebierre 1559, Egnebierge 1569, 1570, Egnebierg, 1577, 1583, 1584, Egnebierg 1601, 1611, Jgnebierge 1611, Eigneberrig 1612, Jgnebierigh 1613, Egnebierigh 1615, Ignebierre 1615, Egnebierg 1616, Egnebere 1621, Egnebierre 1621, Eignebierig 1626, Eignebierg 1626, 1630, Egnebiergh 1631, Egnebierg 1637, Egneberrig 1637, Egnebiere 1639, Jgnebierre 1641, Egnebierge 1643, Eegnebierg 1644, Egnebierg 1646, Eignebierre 1651, Ignebiere 1657, Egnebierre 1657.

Ignaberga 1675, Igneberga 1680, 1684, Egnabioerge 1695, Igneberga 1713, 1730, Ignaberga 1745, Igneberga 1749, 1767, Ignaberga 1783, 1812, 1850, 1874, 1909.

Skib #

Korbuen er temmelig høj og har højtsiddende kragsten.

Kor #

Altertavlen er fra 1724.

Alterbord #

Dele af alterbordet er romansk fra kirkens opførelse. Ved alteret fandt man omkring 1923 en trædåse indeholdende en relikvieæske med indhold. Trædåsen er rund og uden låg. Den har spor af maling. Blyæsken er lavet af én blyplade. Indholdet er en benflis, tre så harpikskorn, to stykker pergament, den ene med tekst, et gult, et grønt og et rødt stykke silke og et stykke lærred.

På pergamentstykket står der: Reliquie sancta. Skrifttypen er fra 1200-tallet eller begyndelsen af 1300-tallet. Benflisen er for lille til, at den kan bestemmes. Silkestykkerne har været brugt til indpakning. Harpikskornene har været anvendt til røgelse.

Karlsson 2015, s. 391, 470-473.

Alterstager #

På foden står navnene Lavrid Hansøn og Anna Lavridtz.

Døbefont #

Kummen er firkantet med rundede hjørner og bliver kraftigt smallere nedefter. De rundede hjørner bliver bredere nedad, så den får en rund grundform markeret med en rundstav. Forneden på siderne er der nogle små halvrunde felter. Der er hverken fals eller afløbshul. Den er i slægt med Munkerupgruppen.

Foden er en terningkapitæl.

1667 omtales ”en koper Kiedell j funten”.

Tynell 1913-1921, s. 40, 155.

Træskulpturer fra middelalderen #

Krucifix #

Krucifixet fra første halvdel af 1200-tallet mangler både arme og kors. Hovedet er drejet til højre og hælder lidt forover, mens kroppen er lige. Kroppen er lang, og lændeklædet går ned til knæene og hænger i tynde tætte folder. Det er knyttet i højre side med en stor knude. Benene er korslagte med højre fod over venstre. Figuren har en krone, som er skåret i et med hovedet. Der er ikke noget tilbage af den oprindelige staffering.

Se også krucifixet i Vestersted.

Figuren opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.

Liepe 1995, s. 86.
Liepe 1995-2, 290.

Madonna #

Tronende madonna fra slutningen af 1200-tallet. Maria sidder frontalt på en lav bænk. Hun har runde kinder. På hovedet har hun en kronring og derunder et hovedtørklæde. Kjortelen har en v-formet halsudskæring. Kappen hænger over skuldrene og falder over armene. Jesusbarnet har en lang kjortel. Han sidder på hendes venstre knæ vendt mod højre. Højre hånd ligger på jordkloden, som ligger i hendes højre hånd. På hovedet har han rester af en kronring.

Lidt rød farve er tilbage på Marias kjortel. Kappen har været forgyldt.

Liepe 1995, s. 96.
Liepe 1995-2, s. 290f.

Mandlig helgen #

Uidentificeret mandlig helgen fra første halvdel af 1200-tallet. Han holder i venstre hånd en lukket bog. Under fødderne en menneskelig underligger, som ligger på ryggen. Der er enkelte farvespor.

Liepa 1995, s. 98.
Liepa 1995-2, s. 290.

Bispehelgen #

Bispehelgen fra første del af 1500-tallet.

Den uidentificerede biskop har en mitra på hovedet og står med en krumstav i højre hånd. Figuren stammer fra et helgenskab.

Liepe 1995, s. 206.
Liepe 1995-2, s. 291-292.

Anna Selvtredje #

Anna Selvtredje fra første del af 1500-tallet.

Anna står frontalt med Jesusbarnet på venstre arm. Barnet er nøgent og har med venstre hånd fat i Marias højre hånd. Hans venstre hånd tager om venstre fod. Maria står til højre for Anna. På hovedet har hun en krone. Rygbrædtet viser, at figuren stammer fra et helgenskab.

Liepe 1995, s. 206.
Liepe 1995-2, s. 291-292.

Sankt Jakob #

Skt. Jakob fra begyndelsen af 1500-tallet.

Han har løftede arme og i venstre hånd en åben bog. På hovedet har han pilgrimshatten med muslingeskal. Kjortel og kappe går ned til fødderne, som er bare.

Liepe 1995, s. 206.
Liepe 1995-2, s. 291-292.

Kollektkasser #

Kasser til indsamling af kollekt.

Gravsten #

To romanske gravsten.