Den romanske kirke afløste en trækirke, da den blev opført i 1100-tallet. Den består af skib, kor og apsis samt et tårn og et våbenhus fra senmiddelalderen. En tårnbue i vest indikerer, at der har været et romansk tårn. Der er skråkantsokler og rundbuegesimser. På skibets sydside findes et våbenhus. På nordsiden ses spor af en tilmuret indgang. De to vinduer i apsis er oprindelige. Der har været et tredje vindue, nok der hvor døren er.
Skibet har seks krydshvælv, som hviler på fire hjørne- og fire sidepilastre samt to midterpiller og to gavlpilastre. Koret har et krydshvælv og apsis et kuppelhvælv. Hvælvene er opført i 1400-tallet.
Portbygningen (stigluckan) midt på kirkegården er fra middelalderen. Omkring 1890 ville man have den fjernet, fordi den efter en udvidelse af kirkegården kom til at ligge umotiveret på kirkegården, men takket være præstens indsats blev den bevaret.
Brunius 1850, s. 172-173.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Æwerløff 1349, Effuerløff 1356, Everløv 1358, Æwerløff 1398, Efwerløf 1402, Effuerløff 1494, Efuerløf 1567, Effuirløff 1569, Effuerløff 1574, 1607, 1617, 1622, 1628, 1638, 1647, 1653, 1658.
Efwerlöff 1662, Efverlöf 1684, 1712, 1718, 1812, 1864, 1917, Everlöv 1964.
Skib #
På triumfvæggen er der høje rundbuede alternicher på begge sider. Under prædikestolen findes en stor rest af et alterbord. Kun den vestlige side og oversiden er synlig. Hvælvpilastren i skibets sydøstlige hjørne hviler øjensynligt på alterbordet.
M. Karlsson 2015, s. 371.
Hvælvene med kalkmalerier stod i fare for at forsvinde, da biskop Vilhelm Faxe 1830 gjorde menigheden ”uppmärksam på den förändring, att genom de tjocka stenpelarnas borttagande vinna både mere ljus och utrymme i kyrkan. Genom uppförande af ett trädhvalf skulle kyrkan få ett prydligare utseende och kostnaden förmodligen blifva obetydlig, då all den mursten kunde säljas som finnes såväl i Pelarne som i hvalfvet.”
Fernlund 1982, s. 43.
Kor #
Altertavle #
Alterbord med antemensale er fra 1626 samtidig med altertavlen. De oprindelige farver blev fremdraget ved en restaurering i 1962.
På antemensalet er der tre billedfelter adskilt af mandlige og kvindelige hermer. Hermernes organiske del omfatter kun lidt mere end hovedet, mens hermedelen er usædvanlig lang. Billedfelterne er rektangulære med slyngbånd, og motiverne er dyder: En kvinde med et barn, kærligheden, en kvinde med en kalk, troen, og en kvinde med et anker, troen. Dydernes latinske navne er anført over billederne.
Altertavlen er en katekismustavle.
I det første tekstfelt på predellaen står der: ”Lex et pædagogus noster ad deum”, Loven er vores tugtemester til Gud, hvilket nok er en parafrasering af Gal. 3.23, hvor hele sammenhængen inklusive vers 24 ifølge den autoriserede oversættelse af 1992 hedder: ”Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro.”
I det andet tekstfelt på predellaen står der: ”Sangvis Iesu Chrisi emundat nos ab omni iniqvitate. 1. Joh.1.” Jesu Kristi blod renser os for al synd. – Den autoriserede oversættelse: ”Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.” 1. Joh. 1,7.
De to felter indrammes af tre konsoller, hvorpå der står tre kvindelige hermer, som bærer et bjælkelag. Underkroppene har fået en naturstridig facon, og armene er blevet til spiraler. Ligesom på antemensalet er hermedelen uproportionalt lang. De er smykket med dukatbånd, som afsluttes øverst med et skjold med initialer: P.A.S., H.O.W. og M.N.S.
De to tekstfelter i storstykket indeholder henholdsvis De 10 Bud og Nadverens Indstiftelse:
De ti Guds Budord I - Jeg er Herren din Gud Du skalt ikke haffue fremmede guder for mig.
II - Du skalt icke tag Herrens din Gud Naffn forfengelige.
III - Du skalt komme ihu at Helliggjøre din Huile dag.
IIII - Du skal Hedre Din fader oc moder at Du Maa? Lenge leffue paa Jorden.
V - Du skalt icke sla ihiel.
VI - Du skalt icke bedriiffue Hoer.
VII - Du skalt icke stiele.
VIII - Du skalt icke bære falske Vidnesbÿrd imod din Næste.
VIIII - Du skalt icke begere Din Næstis Huss.
X - Du skalt icke begere din Næstis Høstru, Suend, Pige, Oxe, Asen eller Noget som hannem tilhør. Anden Bog Mose, 32 Cap.
På den anden tavle står der:
Vor Herre Jesus christus i den Nat, der Hand bleff forraade tog Hand Brødet Tackede oc brød det, gaff sine Discipler oc sagde: Tager dette hen oc æderet. Det er mit Legeme, som giffuis for eder, Det giører i min Hukommelse. – Lige Saa Tog Hand kalcken efter afftens Maaltid Tackede gaff dennem oc sagde: Dricker alle der aff dette er det Nÿ Testamentis Kalck udi mit Blod, det som bliffue udgÿdet for eder til Sÿndernis forladelse, Dette giører saa offte som i dricke i min Hukommelse. 1. Corinth 2 Cap.
Vingerne har blandt andet et dyrehoved, en havfrue, en halv ansigtsmaske og frugtklaser. På bjælkelaget står der:
Si vis ad vitam ingredi serua mandata. Matt. 19 cap. – Men vil du gå ind til livet, så hold buddene! Matt. 19,17. Og: Qvi ædit meam Carnem et bibit meum sanguinem habet vitam æternam. Joh 6 Cap. – Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv. Joh. 6,54.
På de tre konsoller læses Anno 16 26.
Gesimsen afsluttes med tandsnit- og pærestavfrise.
I topstykket har et billede af Gudslammet med glorie og sejrsfane, som gyder sit blod ned i en kalk. På det øverste bjælkelag står der: ”Ecce agnus dei qvi tollit peccata mundi.” (Se det Guds Lam, som bærer verdens synder.) Billedet flankeres af en mandlig og en kvindelig herme. Vingerne indeholder de samme elementer som storvingerne.
Aller øverst findes en opsats med Christian IVs monogram med kongekrone.
Paulsson 1915, s. 222.
nc
Døbefont #
Der findes ikke nogen middelalderlig døbefont. Ifølge Bebyggelseregistret blev kirkens romanske døbefont ødelagt ved en olyckshändelse i forbindelse med restaurering af kirken i 1915.
Tynell 1913-1921, s. 95.
Bebyggelseregistret
Prædikestol #
Prædikestol med lydhimmel er ligesom altertavlen fra 1626. Den har fire sider med skulpturer af evangelisterne, som står i en niche. I buen over hovedet er en muslingeskal. De har alle sammen en fod hvilende på en bog. Lige under deres fødder og stadig inde i rammen ses en kartouche med evangelistens navn. Rammen er rektangulær med slyngbånd. På hjørnerne står kvindelige hermer på kraftige konsoller. Hermedelen består af løvemaske og frugtklase. På konsollerne er der ansigter, som ser ud til at vrænge. To har horn i panden.
I de øverste smalfelter står et skriftsted fra den evangelist, der er fremstillet nedenunder. Teksterne, der står på sort baggrund, lyder:
- Qvi seminat bonum semen est filius dei. Mt. 13. - Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen. Mt. 13,37.
- Omnia sunt possibilia credenti. Marc. 9. - Alt er muligt for den, der tror. Mk. 9,23.
- Domine adauge nobis fidem. Luc. 17. – Herre, giv os en større tro. Hele verset hedder: ”Apostlene sagde til Herren: »Giv os en større tro!« Luk. 17,5.
- Si qvi sitit veniat ad me et bibat. Ioh. 7. - Den, der tørster, skal komme til mig og drikke. Joh. 7,37.
I de nederste smalfelter er der beslagornamentik med en diamantbosse. Prædikestolen afsluttes forneden med små hængestykker under smalfelter og konsoller og en underbaldakin.
Lydhimlen er sekskantet. På oversiden er der spir og opsatser med engleansigter. På undersiden er den inddelt i seks trekantede felter med en forsølvet due midt i. Den bærer teksten: Verbum Domini manet in æternum. Anno Domini 1626. – Guds Ord varer i evighed.
Døren til prædikestolen har to spejle med malerier, hvor Kristus fremstilles i det øverste og en maske i det nederste. Døren flankeres af kanellerede pilastre med beslagornamentik på postamentfelterne. På det vandrette bjælkestykke er der tre små våbenskjold med initialerne N.A.S., H.O.W. og T.P.S. Døren afsluttes foroven af en gesims og en opsats i rulleværk. 1884 gav biskop Vilhelm Flensburg menigheden opmærksom på, at han gerne så, at kirken anskaffede sig en ny prædikestol.
Paulsson 1915, s. 219, 222.
Fernlund 1982, s. 63.
nc
Krucifix #
Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Krucifixet har middelalderlige træk, men er senere end middelalderen. Det er ikke ophængt i kirken.
Liepe 1995, s. 200.
Kalkmalerier #
Den rige udsmykning med kalkmalerier er udført af Everlövmesteren eller Everlövværkstedet omkring år 1500. Koret og de to rækker hvælvinger i skibet er alle udsmykket med undtagelse af det vestlige hvælv i sydsiden..
På væggene har der været ældre kalkmalerier. Det blev opdaget i forbindelse med, at vinduerne blev gjort større omkring 1880. I apsis har der været en romansk dekoration.
Anvendt litteratur i det følgende:
Rydbeck 1904, s. 68, 120, 122-123.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 86-89.
Danske Kalkmalerier 1080-1700, 1986-1992, bd. 6, s. 35-36, 55, 104-105.
Møller 1996, s. 78.
Kor #
Motiverne i koret er de fire evangelister under skrivearbejdet samt deres attributter.
Østkappe #
Matthæus med attribut englen/mennesket. Matthæus sidder i kappens nordside med briller og han skriver: in [il]lo tempore a (Mt. 12,1 eller 14,1). Over hans hoved står der de humanitate og mod syd sanctus matheus.
Sydkappe #
Lukas sidder med en fjerpen foran en lukket bog. Over ham står der: de p[assi]on[e]. Kappens sydlige halvdel med oksen mangler.
Vestkappe #
Markus med løven. Han sidder foran sin bog med en fjerpen i venstre hånd og en kniv i højre. Også han har briller på. Over ham står der: de resurextione. Under løven står der Sanctus Marcus.
Nordkappe #
Johannes med ørnen. Johannes sidder med en pen og en åben bog. I skriftbåndet over ham står der: de asencione. Øst for ørnen står der: sanctus iohannes.
I sviklen spiller en engel på harpe. Den musicerende engel har tydeligvis ingen forbindelse til evangelisterne, da den er vendt ned mod alterbordet. Englen indgår da som en del af liturgien.
Nordvæg #
På nordvæggen i koret er afdækket et billede, som ikke nævnes i A Catalogue. Der er to skikkelser. En mand med skæg og hovedbeklædning står med løftede hænder, som om han skal til at klappe. Den anden har glorie og er efter håret at dømme en kvinde. Hun står foroverbøjet med hænderne samlet. På den mørke baggrund ses bagkroppen af et løbende dyr. Motiv? En helgenlegende?
Skib #
1. fag nordside #
Motiverne er skabelsen af firmamentet, fisk, Adam og Eva.
Østkappe #
Skabelsen af firmanentet med sol og måne, planter og dyr. I sviklen mod syd ses en trane, der er symbol på årvågenhed.
Nordkappe #
Skabelsen af fisk, skaldyr og en havfrue.
Vestkappe #
Adam skabes.
Sydkappe #
Eva skabes.
Triumfvæg #
Et fragment på triumfvæggens nordside.
Et utydeligt fragment i alternichen.
1. fag sydside #
Adam og Eva i paradiset til og med syndefaldet. På billedet er nordkappen øverst.
Nordkappe #
Adam og Eva føres sammen.
Østkappe #
Gud formaner Adam og Eva.
Sydkappe #
Adam og Eva i Edens Have. De opholder sig blandt en gruppe frugttræer og holder frugter i hænderne. Slangen er ikke at se. Livet i Edens have før syndefaldet er et usædvanligt motiv, som ikke findes andre steder i dansk kalkmaleri.
Vestkappe #
Syndefaldet. Slangen, der har en krone på hovedet, har en kvindeoverkrop, mens underkroppen er en drage. Hovedet er forneden. Ud af munden går en pil, som peger på Eva. I hver hånd holder slangen et æble. Eva holder et æble i den ene hånd, mens hun rækker ud efter endnu et æble. Adam spiser af sit.
2. fag sydside #
Efter syndefaldet: fordrivelsen, Adam og Eva sørger, Adam og Eva får redskaber og det første arbejde. Østkappen er i billedets højre side.
Østkappe #
Uddrivelsen. Midt i kappen står et stort træ, som kan være Kundskabens Træ.
Nordkappe #
Adam og Eva sørger.
Vestkappe #
Adam og Eva får overdraget redskaber. Adam sidder ned og vender sig mod englen, der kommer hen til dem, mens Eva rejser sig. Englen kommer med redskaber. Det er kun skafterne, der kan ses.
Sydkappe #
Det første arbejde. To personer, som muligvis er Adam i to situationer, er i færd med at bygge et hus. Spærrene er rejst, og taget er klar til at blive lagt på.
2. fag nordside #
Historien om Lazarus og den rige mand i tre fag og Lazarus’ opvækkelse i det fjerde. Østkappen er til højre i billedet.
Østkappe #
Hundene slikker Lazarus’ sår. Iklædt en kort kjortel og med bare ben og arme lader han hundene slikke sine sår. Skriftbåndet er stort set ulæseligt bortset fra ordet ihesus.
Sydkappe #
Festen hos den rige mand. Den rige mand sidder midt for bordet mellem sin kone og sin søn. En tjener serverer for dem.
Vestkappe #
Den rige mand lægges i graven af to mænd, hvoraf den ene er hans søn. I baggrunden står hans kone.
Nordkappe #
Lazarus’ oprvækkelse. Kristus står mod vest. Midt for ligger Lazarus – meget utydeligt. Mod øst står en mand og en kvinde, som holder sig for næsen.
3. fag nordside #
Motiverne i denne kappe er Sjælevejning, Djævelen noterer en samtale mellem en mand og en kvinde, Den rige og den fattige mands bøn og De syv dødssynder. – Østkappen er i billedets højre side.
Østkappe #
Mikael Sjælevejer. I kappens nordside står Maria med barnet og lægger en finger på vægten. I sydsiden trækker en djævel vægtskålen nedad. En anden djævel kan skimtes svagt bag Mikael.
Sydkappe #
En mand og en kvinde har en samtale, mens en djævel noterer deres ord. Hun blotter sin bagdel. Djævelen er noget utydelig.
Vestkappe #
Den rige mands og den fattige mands bøn. Stregerne viser, hvad de hver især tænker på.
Nordkappe #
De syv dødssynder. Syv små skriftbånd bærer navnet på dødssynderne, men kun en af dem kan læses: sup[erbia]. Motivet er også kendt som Dødssyndsmanden. Vedrørende motivet se Danmarks Kalkmalerier 1080-1700, bd. 6, s. 104-105.
3. fag sydside #
Billederne i dette fag er kalket over eller gået tabt. Motivet er verdensdommen. Kalkmalerierne beskrives således i en avisartikel:
I kyrkans bakgrund påträffades bland väggmålningarne ett måladt hälvete, en tavla som kort efter sitt avslöjande, blev överstruken på grund av sin föga tilltalande egenskap. Huvudpersonen är själva avgrundsfursten, som hugger sina eldgaffehorn djupt in i de ”fördömdas” blottade kroppar och kastar dem i de högt flammande lågorna, i vilken eld- och svavelsjö de ”fördömda” kräla och vrida sig som maskar i sina kval.” Ystads Allehanda 19. december 1899.
Kollektindsamling #
Foto: Ukendt fotograf. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kassse til indsamling af kollekt fra middelalderen. Kassen har et håndtag af hjortehorn. Bagstykket forestiller en kamtakket gavl. Foran den sidder Gud Fader på en stol under den midterste af tre buer, som danner en baldakin. Den bæres af to søjler og er prydet med tre små spidser med en riflet knop. Faderen er klædt i en fodlang foldet dragt og bærer en krone på hovedet. Med højre arm tager han om Sønnen, som er iført en rød kjortel og grønne bukser eller strømper, og som rækker ud efter et æble – sikkert rigsæble, som Faderen holder i venstre hånd.
N.G. Bruzelius skønner, at den er fra 1300-tallet eller begyndelsen af 1400-tallet. Det er vist den eneste af sin slags fra middelalderen. På Bruzelius’ foranledning blev kassen overført til Statens historiska museum.
Bruzelius 1880, s. 85-86.
Dør #
Døren mellem våbenhus og skib. Den er muligvis fra kirkens opførelse.
Fattigblok #
Fattigblok af høj, men ukendt alder.