Kirken er opført 1888 på det sted, hvor den middelalderlige kirke lå. Den gamle kirke var skrøbelig på grund af sin alder, og den var for lille i forhold til sognets indbyggertal. Det var begrundelsen her som så mange andre steder for at rive ned og bygge nyt.
Den romanske kirke havde havde kor og apsis. Tårnet havde samme bredde som skibet og menes at være opført samtidigt. Senere blev der bygget krydshvælv i hele kirken.
Bruzelius omtaler ”tvenne mycket gamla dörrar af ek med wälarbetadt jernbeslag oc trälåsar” samt en degnestol med indskriften LMB 1602. Den var blåmalet og placeret overfor prædikestolen. Altertavle og prædikestol var i rokokostil.
Bruzelius 1878-1880, s. 77.
Fernlund 1982, s. 65.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Flatoige 1085, Fletogy 1120, Flathøge 1200, Flæthiæ 1261, Flætøghe 1269, Flætoghe 1269, Flæthøugh 1345, Flædie 1358, Flætøghy 1358, Flædyøe 1367, Fletogw 1403, Flethiae 1423, Flædie 1460, Flædie 1470, Fflediæ 1500, Fledie 1530, 1546, 1569, 1579, 1590, 1604, 1613, 1623, 1640, 1647, 1651, 1657.
Fledie 1662, Flädie 1670, Fledie 1684, Flädie 1712, Fledje 1735, Flädie 1754, 1812, 1835, 1917.
Skib #
Kor #
Der findes to malmstager fra begyndelsen af 1600-tallet.
Døbefont #
Døbefont af sandsten, Dagstrup-gruppen. Kummen har glatte næsten lodrette sider, mens bunden er let rundet. Den har udtømningshul, men ikke fals. Foden er rund og har måske oprindeligt hørt sammen med en større kumme.
Tynell 1913-1921, s. 96.
Krucifix #
Krucifix fra begyndelsen af 1400-tallet, som nu hænger i Bergakyrkan i Bjärred.
Hovedet hælder forover, og tornekronen er snoet med store torne. Armene er udstrakt diagonalt med let bøjede fingre. Der er ikke noget sidesår. Lændeklædet har lange hængende snipper. Fødderne er lagt over kors og peger nedad.
Korset har en rund midtplade og halvcirkelformede knopper langs korsarmenes kanter. Endepladerne er firkantede.
Krucifixet har lighed med krucifixet i Maglarp – Maglerup.
Liepe 1995, s. 127.
Liepe 1995-2, s. 268.
Processionskors #
Fotos: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Processionskors fra 1100-tallet. På den ene side ses Kristus på korset med korsglorie, knælangt lændeklæde, som er bundet foran. Hovedet er bøjet ned mod højre. Armene er løftet med tommelfingeren lagt ind i hånden. Benene er udstrakte, og begge fødder peger udad. Midtskive i form af en ranke. I korsenderne evangelistsymboler.
På korsets anden side ses S. Helene med kors. Hun var kong Konstantins mor. Ifølge legenden var det hende, der fandt Kristi kors. Hun har glorie og er iført en lang dragt. Hun flankeres af en engel og Guds hånd. I korsenderne tre kvindelige helgener og en mandlig.
S. Helene var også et motiv på et af kirkens romanske kalkmalerier 1125-1150.
Klokker #
Klokke fra 1600-tallet. Der er defekt og står nu i våbenhuset.
Kalkmalerier #
Før kirken blev revet ned, blev der fundet kalkmalerier fra fire perioder:
- En romansk udsmykning i apsis, kor, korbue og skibets østvæg (triumfvæggen),
- et tidlig-gotisk billede på skibets nordvæg,
- et sengotisk på korbuens sydvange
- en efterreformatorisk dekoration i apsishvælvet og på nordvæggen i skibets 1. fag.
1. periode 1125-1150 #
Kalkmalerierne fra den første periode var udført af Finjeværkstedet. Billederne på væggene var malet i én række afgrænset af en bort. I højden fyldte billederne lidt over halvdelen af væggen.
Apsis: En fragmentarisk Majestas Domini. Kun en del af Markus’ løve var bevaret.
Kor, nordvæg mod vest: S. Helene stod foroverbøjet. Over hende var resterne af en engel og under hende et kors. S. Helene er et sjældent motiv i kalkmalerierne. Det er bemærkelsesværdigt, at motivet også findes på et processionskors fra kirken. Se ovenfor.
Kor, nordvæg mod øst: Fortsættelse af S. Helenes legende. Kun lidt af hende var bevaret. Hun holdt et kors i den ene hånd. Derudover kunne man skelne yderligere to personer.
Kor, sydvæg: Uidentificeret motiv.
Korbue: Øverst i buen tre engle i medaljoner. På nordvangen var der en helgen med glorie iført pallium. På sydvangen et hoved med glorie i samme højde som det i nordvangen. På begge vanger var der romanske borter.
Triumfvæg over hvælv: To uidentificerede motiver.
Triumfvæg under hvælv mod syd: Maria med Barnet. Hun sidder på en trone med barnet på skødet iklædt en hvid kjortel og en mørk kappe.
Borterne #
Gengivet efter Rydbeck 1904, s. 31.
Perspektivisk mæander af Finjeværkstedets type. Denne bort er anvendt til afgrænsning af motiverne.
Gengivet efter Rydbeck 1904, s. 26.
I korbuens issefelt er anvendt en bladranke.
2. periode 1300-1325 #
Triumfvæg nordside: Et meget stort billede af S. Kristoffer med Jesusbarnet.
Skib, 1. fag, nordvæg: En to linjers inskription i Kristofferbilledet på triumfvæggen: [Ch[ristofori [sancti speciem] quicumque tuetu[r] illo nem[pe die nullo lang]uore tenetur ga… A Catalogue anfører, at teksten er rekonstrueret udfra en tilsvarende tekst i Bollerup.
3. periode, sengotisk #
Triumfbue, sydvange: Ovenpå den romanske helgen er malet en sengotisk helgen. Det nederste af kroppen var delvist bevaret.
4. periode, efterreformatorisk #
Vinranke i apsishvælvet og på norvæggen i skibets første fag.
Rydbeck, Otto 1901, s. 137-138.
Rydbeck, Otto 1904, s. 21, 103.
A Catalogue 1976, s. 122-124.
Stangier 1995, s. 76, 165.