Kirken er romansk og muligvis opført i slutningen af 1100-tallet. Den bestod da af skib, kor og apsis. Norddøren er tilmuret. I 1400-tallet blev der opført et våbenhus foran syddøren. Også i 1400-tallet blev der bygget hvælvinger, som blev rigt udsmykket med kalkmalerier.
Den oprindelige syddør findes endnu som indgang fra våbenhuset. Spor af norddøren kan stadig ses.
Nichen i apsis svarer til Bosøkloster og Ruts kirke.
Tårnet er opført 1809 af Arwid Trolle, ejer af Fulltofta gods.
M. Rydbeck 1936, s. 221.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Folatofta 1332, Folætoftha 1350, Fulltoffta 1351, Foletoftha 1358, Fulltofta 1358, Foletoffte 1383, 1399, 1427, Foltoffte 1434, Fultoffte 1497, Foltofftæ 1504, Fulltoffta 1512, Fultofte 1546, Fuletoft 1548, Fultofte 1554, Fulletoffte 1559, Fulltoffte 1569, Fultoffte 1590, Fultofte 1604, Foltoffte 1613, Fultoffte 1616, Fuldtoffte 1617, Fuldtoffte 1618, Fultoffte 1620, Fultoffte 1624, Fuletoft 1626, Fuletofte 1629, Fuletoft 1632, Fuldtofft 1633, Fuldtoffte 1635, 1636, 1639, Fuldtoft 1640, Fuldtoffte 1643, Fuldtofte 1643, Fuldtoffte 1644, 1645, 1649, Fultoffte 1649, Fuldtoffte 1650, Fultoffte 1651, Fulltoffte 1657.
Fuhltoffta 1670, Fultoffta 1671, 1675, 1684, Fultofta 1745, Fulltofta 1812, 1835, 1848, 1878, 1909.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Altertavlen er fra 1636. Anna Maria Göransson noterer i en fodnote, at den hører til den gruppe af værker, som kan være lavet af det værksted, Jacob Kremberg efterlod, og som går under navnet Åhusmesteren.
Alterbord og altertavle er en integreret helhed. På forsiden står der:
Anno 1636 extructum et pictum est hoc altære sumptu ecclesiæ fultoftesis. Iacobo Michælio Grauio pastore.
1636 blev denne altertavle lavet og malet på Fuldtofte kirkes bekostning, mens Jakob Mikkelsen Greve var sognepræst.
Alterbordets sider domineres af fire store billeder af evangelisterne med Lukas på bordets nordside og Matthæus og Markus på forsiden. Billedet på sydsiden må være Johannes, men det er næsten ødelagt af solen.
Billederne er flankeret af dyder, hvoraf nogle er genbrugt fra altertavlen. På nordsiden er det Spes, håbet, med fugl Fønix og Prudentia, klogskab, med en slange om armen og et spejl i hånden. På forsiden ses Fides, troen, med kors og kalk, og Spes, håbet, igen med fugl Fønix nu med anker, og Justitia, retfærdighed, med vægt. På bordets sydside er det Fortitudo, mod og tapperhed, med en søjle og en uidentificeret kvindeskikkelse med palmegren. Alle dyderne – også dem på altertavlen – er udført som hermer med løvemasker og frugtklaser.
Altertavlens predella har en kraftig gesims med beslagværk. Under gesimsen læses nadverens indstiftelsesord på latin:
Dominus noster Iesus Christus in ea nocte qua traditus est, accepit panem, et cum gratis egisset fregit ac dedit discipulis suis. Dicens: Accipite et comedite, hoc est corpus meum, quod pro vobis traditur. Hoc facite ad mei commemorationem. Similiter et calicem accepit, post quam cænauit, et cum gratias egisset, dedit illis, dicens: Bibite ex hoc omnes: Hic calix novum testamentum est in meo sanguine, qui pro vobis effunditur in remissionem peccatorum. Hoc facite, quotiescunq[ue] biberitis in mei commemorationem. 1 Corinth XI.
Der henvises til 1. Kor. 11 (vers 23b-25). Det er dog ikke en nøjagtig gengivelse:
Herren Jesus I den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: ”Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!” Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: ”Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!”
Tekstfeltet flankeres af to konsoller, der bærer søjlerne. Konsollernes forside er prydet med et engleansigt samt en mandlig og en kvindelig figur.
Maleriet i storstykket er Nadverens Indstiftelse. Det sidder i en rigt ornamenteret ramme. En baldakin bæres af to søjler, som står foran. Søjleskafterne har en dekoration af samme type som gesimserne og billedrammen. Kapitælerne er korintiske. Prydbælterne har udskårne billeder og afsluttes foroven af et bælte med diamantbosser. Prydbæltet på den nordlige søjle fremstiller Syndefaldet i tre billeder: Adam, Eva og på den side, der vender fremad, ses slangen, der snor sig om træet. På den sydlige søjle er Korsfæstelsen fremstillet i tre ligeledes udskårne billeder. På siden, der vender fremad, ses Kristus på korset, mens Johannes og Maria ses på de to andre sider.
I det nordlige sidefelt står Moses foran en niche med rundbue og i det sydlige står Johannes Døber. De er begge flankeret af dyder. Ved siden af Moses ses Fides, troen, med et kors og en kalk, og på den side Prudentia, klogskab, med en slange og et spejl. Ved det sydlige sidefelt står en dyd med en kalk og en bog, og på den anden side af Johannes Døber står Spes, håbet, med fugl Fønix og et anker.
På den nordlige sidevinge ses midt i al ornamentikken Temperentia, mådehold, men en kande og en kalk. På den sydlige er der endnu en fremstilling af Prudentia med de samme attributter.
På gesimsen læses Johs 3,36:
IOH: III Cap: Hwilken som tror Sonenom han hafwer ewinnerligit lif. VER 36.
I topfeltet ses et hjælmet adelsvåben for slægten Trolle flankeret af en mand og en kvinde, der bærer den næsten overdimensionerede gesims. Han står med en lanse, mens hun står med en fane i venstre hånd og en stav i højre. I begge vinger er der et våbenskjold.
Aller øverst troner Gud Fader, der bærer jordkloden i venstre hånd, mens han velsigner med højre. Foran ham er en kartouche, hvor Guds navn står med hebraiske bogstaver på blå baggrund. Der er små vinger med frugtklaser.
Göransson 1977, s. 110-111.
nc
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten med udtømningshul og fals. De fire sider er øverst prydet med en palmettebort. To tovstave løber ned ad siderne, og nederst på siderne er der en roset, et Gudslam og på to sider en ring. På den ene side er der spor af farve.
Fonten hører til Munkerupgruppen.
Tynell 1913-1921, s. 23.
Rydbeck, Monica 1936, s. 303.
Fontehimlen bærer Anna Maria Cronackers navn og årstallet 1700. Se epitafiet.
Dåbsfad #
På dåbsfadet findes en inskription og fire våbenskjold.
Prædikestol #
Prædikestolen fra slutningen af 1500-tallet menes at være en ombygget lektorieprædikestol. Den består af fem storfelter med rundbuer og listekapitæler. De fire felter har malede billeder af evangelisterne. Det femte felt har et citat fra Gal. 4,4-5:
- Galater: Der tiden bleff fuldkommen, da sende gud sin Søn født aff en Quinde oc loven underdanig, paa det at hand skulle forløse dem som vaare under loven.
Fritsåtende søjler med glatte skafter står på fremspring i hjørnerne.
I de øverste smalfelter står der:
Renoverad 1953. Salige äro the som höra Guds ord och giöma thet. Luce II. v: 28.
Denne tekst stammer fra en renovering eller måske ombygningen af prædikestolen. Det kan ikke udelukkes, at den har erstattet en dansk udgave af samme tekst.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne er bevaret, fordi kirken ikke har været udsat for ødelæggende ombygninger eller endda nedrivning som så mange andre kirker. Til gengæld er de blevet kraftigt restaureret. De blev opdaget 1907 og restaureret/malet op 1910. Lille Harrie værkstedet har udført dem. Alle hvælv er krydshvælv.
Kor #
I apsis blev der fundet nogle fragmenter af kalkmalerier, som nu ikke længere er synnlige. Det ene motiv var Nadefaderen eller Treenigheden i stil med Vallebjerg. Det andet var fra Erasmus’ martyrium.
Motivet i alle fire kapper er en apostelrække med trosbekendelsen. Alle apostle bærer en bog i hånden. Her er det især apostlenes hår og eventuel hovedbeklædning, der er malet kraftigt op. Serien begynder i nordkappen.
Nordkappe #
Peter med nøgle: Credo in deum patrem omnipotentem creatorem celi et terre petrus.
Andreas med X-kors: Et in iesum xristum filium eius unicum dominum nostrum / andreas.
I nordkappens nordvestlige flig ses en grotesk med narrehat og grisetryne.
Østkappe #
Johannes: Qui conseptus est de spiritu sancto natus ex maria virgine / iohanes. – Hans attribut er desværre ikke synlig på grund af altertavlen, men det kan være et giftbæger.
Paulus med sværd: Passus sub poncia pylato crusifixus mortuus / paulus.
Sydkappe #
Thomas med spyd: Et sepultus decendit ad infernum et resurexit die tertius / tomas.
Jakob den Ældre med vandrestav: Ascendit ad coelos sedet ad dextera[m] dei patris omnipotentis / iacobus. – Her er det tydeligt, at der er sket ændringer ved hår og hovedbeklædning. Jakob den Ældre bærer normalt en pilgrimshat med muslingeskal. Her hænger den på vandrestaven.
Vestkappe #
Filip: Inde venturus est iudicare vivos et mortuos / philipus. – Hans attribut er normalt et kors eller en korsstav. Her er han imidlertid blevet udstyret med Jakob den Yngres valkestok.
Bartolomæus med kniv: Credo in spiritum (nogle bogstaver mangler) sanctum / bartulomeus.
Slutningen på den tredje trosartikel mangler, men den har sikkert været at finde på nordvæggen, hvor der har været to skikkelser med ulæselige skriftruller vest for det romanske vindue. Disse billeder findes ikke mere.
Apostelrækken afviger fra den gængse rækkefølge, som er: Peter, Andreas, Jakob den Ældre, Johannes, Thomas, Jakob den Yngre, Filip, Bartolomæus, Mattæus, Simon, Judas Taddæus og Mattias.
Korbue #
Mod nord ses S. Laurentius med rist og et skriftbånd med hans navn. Billedet er delvis medtaget.
Mod syd S. Knud med lanse og kongekrone. Begge har glorier.
Skib 1. fag #
Verdensdommen er afbildet i det østlige, det sydlige og det nordlige fag, mens stigmatiseringen af S. Frans fylder det vestlige fag.
I østkappen i den nordøstlige flig ses initialerne NC samt årstallet 1700. Det refererer til Niclas Cronacker. Ifølge epitafiet døde han dog den 17. december 1699. Initialerne findes også på korets østgavl.
Østkappe #
Verdensdommen: Kristus sidder på regnbuen iklædt en rød kappe. Naglegabene i fødderne er synlige. Han har korsglorie og liljen på hans højre side er tydelig, mens sværdet på hans venstre side ikke længere er synligt. På hans højre side står Maria med krone. På hans venstre side ses noget af en engel, der blæser trompet og muligvis også Johannes. En enkelt person, der rejser sig op fra graven, kan ses. I et skriftbånd ses rester af teksten: Venite benedicti patris mei.
Nordkappe #
De velsignede og Det himmelske Jerusalem. Peter står ved byporten. Hans navn kan læses i skriftbåndet. I den østeligste del af kappen er billedet gået i stykker. Der er det øverste af en baldakin, som sikkert har en forbindelse med indskriften NC 1700, som ses i østkappens nordøstlige flig. Se oversigtsbilledet over hvælvet.
I fligene evangelistsymboler. Nordvest: Johannes’ ørn. Nordøst: Lukas’ okse. Billede mangler. Under ørnen et træ.
Sydkappe #
De dømte. I billedets venstre side – mod øst – ses djævle med nogle af de dømte. En af de dømte sidder på ryggen af en stående djævel, mens en anden rider på en kvinde med smykker og bidsel. I billedets højre side drives de dømte ind i Helvedes gab. Øverst i kappen står en rød djævel på uhyrets hoved med et blæseinstrument.
I fligen mod sydøst er Matthæus’ menneske og mod sydvest Markus’ løve. Under begge evangelistsymboler et træ.
Vestkappe #
Stigmatisering af Frans af Assissi. Midt i kappen ses et kors med vinger. De røde linjer fra Kristi sårmærker til Frans illustrerer stigmatiseringen. I højre side af billedet sidder munken Leo med en bog. De store mellemrum er fyldt ud med træer.
Skib 2. fag #
Motiverne i skibets 2. fag er første del af fødselsberetningen.
Østkappe #
Bebudelsen: Gabriel står med et skriftbånd: Ave gracia plena dominus tecum. Midt i billedet står der ikke blot en, men to vaser. Maria er delvis udvisket. På skriftbåndet kan kun læses: Ancilla… (Se, jeg er Herrens tjenerinde).
Sydkappe #
Besøgelsen: Maria står til venstre. Hendes ansigt er helt udvisket. På tekstbåndet skal der sikkert have stået: Magnificat anima mea, indledningen til Marias lovsang, Luk. 1,46-55.
Vestkappe #
Fødslen: Den røde dragt til venstre er Maria, der knæler for barnet, der ligger foran hende på gulvet i en strålekrans. Skriftbåndet er ulæseligt bortset fra de første to bogstaver: Ec. I den anden ende af stalden ses krybben og dyrene. Udenfor sidder Josef. Over stalden ses stjernen.
Nordkappe #
Kongerne/vismændene er på vej med deres gaver. De er vendt mod fødselsscenen. Kasper har et lyst skæg, Melchiors er mørkt, og Baltasar er skægløs. I skriftbåndet står der: I(asp)er (mirram thu)s meluchior balta(s)ar au(rum).
Skib 3. fag #
Fødselsberetningen, anden del. I fligene er der træer.
Sydkappe #
Omskærelsen. Barnet er bortvisket. Maria står til venstre (øst). Den person, der står til højre, foretager omskærelsen. På hovedet bærer han en mitra.
Østkappe #
Barnemordet: Midt i billedet troner Herodes. På begge sider er soldater i færd med at spidde børnene.
Vestkappe #
Flugten til Ægypten: Josef har en arm om æslets hals. I den anden hånd har en vandringsstav. Maria sidder på æslet med barnet.
Nordkappe #
Det hurtigtvoksende sædekorn: En soldat til hest jagter den hellige familie, der er på flugt, i kappen til venstre (vest), mens bonden, der er i færd med at høste, peger i modsat retning.
Skib 4. fag #
I de fire kapper fremstilles historien fra Syndefaldet til Brodermordet.
Sydkappe #
Syndefaldet: Midt i billedet står træet. Slangen, der er fremstillet som en djævel, slynger sig om stammen, og rækker billedet til den nøgne Eva og samtidig et til Adam. Begge rækker en hånd op for at tage imod, mens de i den anden hånd holder et æble, som de spiser af. Adam er noget udvisket.
Vestkappe #
Fordrivelsen: Billedet er noget ødelagt, men englen, der svinger sværdet, og Adam og Eva, der må forlade haven, er tydelige.
Nordkappe #
Det første arbede: Adam pløjer med et forspand af to heste.
Østkappe #
Brodermordet: Røgen fra offerbålet stiger til himmels ved siden af Abel, mens den driver henad jorden nærmest Kain. Abel er ved at falde om, mens Kain løfter en kølle eller knogle for at tildele ham det næste slag.
På skibets nordvæg har der været et billede af et dyr, en stor kat eller løve, og et græskar. Begge har tilhørt en senere periode.
A Catalogue, bd. 2, s. 134-137.
Dahlby 1985, s. 111.
Epitafier #
Mads Jakobsen Wolf #
Epitafium over Mathias (eller Mads) Jakobsen Wolf var præst i Fuldtofte 1656-1680.
Vir admodum reverendus dno Mathias Iacobi Wofphius natus Østofte in Laalandia Anno 1623. Donatus Pallio Anno 1651 denatus anno 1680 cum matrona vere honesta Anna Petri filia anno 23 in coniugio sancte vivens, pater unius filiæ extititannos in terris 57 absolvit in coelis æternitatem possidet vir vitæ integer fama etiam post funera vivit adlectorem Wolphi.
Faderen var præst I Østofte på Lolland. Mathias Jakobsen Wolf blev ordineret 1651 til kapellan ved faderens embede i Østofte. Efter faderens død 1653 blev han udnævnt til hans efterfølger, men patronen Falk Gjøe gjorde indsigelse, og han måtte søge andetsteds hen. Således kom han til Fuldtofte-Esping 1656.
Cawallin 1854-1858, Tredje delen, s. 27.
Wiberg 1870-1878
Niclas Cronacker #
Niclas Cronacker var “krigcammerrådt” og herre til Fultofta og Rönneholm, 1631-1699.
Anna Maria von Woxmuth #
1635-1712.
Klokker #
Foto efter tegning af Hilfeling, Det kongelige Bibliotek.
Den lille klokke er fra 1400-tallet. Den er muligvis støbt af Jakob Jode. Se Hør.
På hver side af klokken står en figur i fuld bispeskrud, med bispehat, krumstav i venstre hånd og højre hånd løftet til velsignelse. Omkring kanten står der:
In honora beate Nicole fvsvs est. O rex glorie veni cum pace amen.
Brunius 1850, s 584.
Rohr 1996, s. 18.