Den middelalderlige kirke, der er opført i slutningen af 1100-tallet, bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. I 1400-tallet blev der bygget hvælvinger med krydshvælv, ligesom der blev opført et våbenhus foran sydindgangen. Et våbenhus ved norddøren blev revet ned omkring år 1700.
1622 lod Anna Brahe til Hviderup opføre et gravkapel til sin mand rigs- og feltmarskal Steen Maltesen Sehested, der omkom under Kalmarkrigen på Kalmar slot 1611. Nederst i bygningen er et gravrum, der har tøndehvælv med vederlag i vest og øst. Øverst er et kapel, som åbner sig ind mod koret. Her er der et krydshvælv.
I 1700-tallet blev der lavet en indgang i apsis.
Behovet for flere siddepladser under befolkningsvæksten i 1800-tallet blev klaret ved at anvende gravkapellet som sideskib. Tilbygning af korsarme eller nybygning kom således aldrig på tale.
Ved en stor restaurering 1889-1890 blev tårnet bygget om, de romanske vinduer blev muret til og nye store vinduer indsat, og der blev bygget nye hvælvinger i skibet.
Brunius 1851, s. 750-751.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
In Garth-stangum 1000, Gårstånga 1182, Garstangh 1231, Garstanggæ 1346, Gordstange 1425, Gardstange 1496, Gaarstange 1559, 1569, Gaardstange 1574, Gaarstange 1590, Gaardstange 1591, 1608, Gardstange 1613, Gaardstange 1614, 1616, Gaarstange 1621, Gaardstange 1621, 1624, 1625, 1633, 1635, 1640, 1644, 1645, 1650, Gaarstange 1653, 1657.
Gårdstånga 1662, Gårstånga 1690, 1712, 1746, 1765, Gårdstånga 1770, 1784, Gårstånga 1812, Gårdstånga 1825, 1914.
Skib #
Ved restaureringen 1889-1890 blev der bygget nye hvælvinger i skibet. Malerierne på hvælvingerne er tilskrevet Svante Thulin, Lund, men ifølge en optegnelse fra kirkens daværende sognepræst er de udført af malermester Asp fra Malmø. De har muligvis arbejdet sammen. Den seneste restaurering fandt sted i 1990-erne, hvor skibet blev tilbageført til det udseende, det havde 1889-1890.
Ifølge regnskaberne har Jacob Kremberg leveret bænke til kirken. En rest af disse bænke findes endnu i et herskabsstole. Regnskabet fra 1613 udviser en post på 574 mark, som Kremberg fik for altertavle og prædikestol. Derefter står følgende:
Thennem hafuer velb. Fru Ane louffuit att erlegge kierken igien til stole oc anden kirckens nyttige bygning, naar den paa kircken foretages.”
Og 1615:
Endnu er indforrt for predickestolen oc allttertafflen, som velb. Fr. Ane haffuer giffuen kircken – V(C)LXXII mk. – Haffuer velb f. Ane erlagt til kirckens stole oc andennn kirckens ornat, for preeckestolen oc allttertafflen, som hun alene vill bekoste, om dett maa brugis til kirckens for.ne behoff – V(C)LXXIII mk.
Pulpituret er Jacob Krembergs værk fra 1630’erne.
Weibul 1903, s. 32.
Göransson 1977, s. 7.
Bebyggelseregistret
Kor #
Til venstre i billedet ses døbefonten og den rigt udsmykkede dør til kapellet. I højre side ses opgangen til prædikestolen.
Alterstager #
Altertavle #
Altertavle er skåret af Jacob Kremberg. Den blev sat op i kirken i 1612. Kirkens regnskaber er bevarede, og de viser, at han havde fået et forskud i 1609 og hele betalingen 1613.
På fodstykket findes en indskrift, der oplyser, at Anna Brahe lod altertavlen opsætte:
ANNO 1612 Lod Erlig oc Welbyrdig Fru Ane Brahe, S. Stheen Maltesøns til Løberyd, bekoste at opsætte denn Taffle Gud til ære, oc det høiwerdige SACRAMENTIS ADMINISTRATION til en Beprydelse: oc lod hun bekoste den at staffere ANNO 1616.
Denne indskrift er flankeret af våbenskjold for hendes og hendes afdøde mands slægt: Brahe og Sehested. Derover findes nadverens indstiftelsesord, som Brunius bemærker var på dansk, da han besøgte kirken i 1849, men som nu er på svensk. På hver side er der kartoucher med relieffer forestillende Johannes og Matthæus.
I hovedstykket er et nadverbillede i en ramme med rulleværk. Mellem søjlerne står Peter og Paulus på postamenter. På vingerne er til venstre kong Christian IVs og til højre dronning Anna Cathrines våbenskjold.
Topstykket består af en rulleværkskartouche med et citat fra 1. Kor. 11,23 – nu på svensk. Øverst står tre trompetblæsende engle, og længst ude hviler de to resterende evangelister sig mod deres attrubutter: Markus til venstre og Lukas til højre.
Brunius 1851, s. 751-752.
Weibul 1903, s. 31.
Göransson 1977, s. 78.
Døbefont #
Udover kumme med fod består døbefonten af en fontehimmel, som hænger i en kraftig galge og en tavle på væggen med en stang til et håndklæde.
Den er udført af Jacob Kremberg. Kirkens regnskaber viser, at han fik betaling for bænke, pulpitur og font i 1615. En yderligere betaling fandt sted 1619, og 1621 blev fonten sat op.
Fonten er ottekantet og har form som en kalk. På kummen findes otte relieffer, som er adskilt af konsolhermer. Motiverne er Syndfloden, Kong Farao går under i Det røde Hav, Omskærelsen, Jesu Dåb, Johannes Døber (billede mangler), Den kristne dåb, Den ætiopiske Høvedsmands Dåb og endelig en kartouche med initialerne P.S.S. og Besejringen af det onde, se også prædikestolen. Initialerne P.S.S. står for Peder Stensen Sommer, præst ved kirken 1594-1639.
Fonten bæres af otte figurer, som formodentlig forestiller apostle. Endelig hviler den på en sokkel.
Døbefonten i Malmø Skt. Petri kirke fra 1601 har været inspirationskilde for denne og mange andre døbefonte.
Fontehimlen hænger en kraftig arm. Øverst på fontehimlen står Kristus med jordkloden iklædt elegant draperi. I nicherne står putti med Kristi lidelsesredskaber. På konsollerne er der fremstillinger af dyder: Humilitas, Justitia, Spes, Fama, Virtus, Temperantia, Caritas og Fortitudo.
Ved fonten er der opsat en holder til et håndklæde. Den består af en plade med et relief, der viser Jesu dåb. Det er flankeret af Fides og Spes (Tro og Håb).
Göransson 1977, s. 85-92.
Brunius 1851, s. 752-753.
Weibull 1903, s. 31-32.
1631 blev der indkøbt ”1 liden messzing kiedel att bere vand med till funten … 9 daler”.
Dåbsfad #
Middelalderlig døbefont #
Foto: Lars Tynell, Riksantikvarämbetet. Public Domain.
En middelalderlig døbefont af sandsten befinder sig på Lunds Universitets Historiska Museum. Den er med fals og udtømningshul. Den har ikke det bånd, som ofte forbinder palmetterne. Foden mangler. Den hører til Genarpsgruppen.
Tynell 1913-1921, s. 24.
Prædikestol #
Prædikestolen er et hovedværk af Jacob Kremberg.
Ved siden af prædikestolen sidder en tavle med følgende oplysning:
Anno 1612 Lod Erlig oc Welbyrdig Fru Anne Barahe S. Stheen Maltesens til Løberyd opsette denne Predigestohl Gud Alsmægtig til ære. – Anno 1616 Lod hun bekoste den at staffere. A:o 1755 blef den uppå kyrkians egen bekostnad åter Renoverad.”
På en anden tavle står der:
Dopfunt, altare och predikstol, gåfwor af Hwiderups forne egare, återstäldes i sitt ursprungliga wärdiga skick af de nu warande egarne år 1889.
Prædikestolen er monteret på væggen og står således ikke på en pille. Underbaldakinen har en kraftig gesims med beslagværk og masker på konsollernes forsider. På konsollerne står evangelisterne og Peter og Paulus.
Storfelter #
Mellem storfelterne er der skulpturer, der fremstiller Peter, de fire evangelister samt en uidentificeret apostel.
Motiverne i storfelternes relieffer er Moses uddeler det himmelske lys, Esajas’ syn (Es. 1), Pinseunderet, Livstræet samt Johannes og de syv lys (Åb. 1).
Der er formodentlig byttet om på rækkefølgen, så Livstræet har været i midten ligesom på titelbladet til Christian IIIs bibel.
Moses uddeler det himmelske lys #
Moses står længst ude til venstre. Han holder et lys i højre hånd og tænder det ved ilden på alterbordet. Ved siden af står en mand med høj hovedbeklædning, som nok er Aron. Til højre for alteret står nogle mænd med fodlange dragter og lys i hænderne. Den, der står nærmest, tænder et ved ilden. Det er Arons sønner og det senere præsteskab. Én står længst til højre øverst på en trappe og rækker et lys til den første af de personer, der er på vej op ad trappen. Det er formodentlig Sten Maltesen Sehested. Over scenen er en ring af skyer, hvorfra der udgår stråler.
Til grund for motivet ligger 3. Mos. 6,1-2 og 5: ”Herren talte til Moses og sagde: Giv Aron og hans sønner denne befaling: Dette er loven om brændofferet. Brændofferet skal ligge i ilden på alteret hele natten lige til morgen, og alterilden skal holdes brændende…. Ilden på alteret skal holdes brændende, den må ikke slukkes.”
Over og under relieffet ses følgende to skriftord til yderligere uddybning:
• 2. Pet. 1,19: ”Habemus firmiorem propheticum sermonem, cui benefacitis attendes quasi lucernae lucenti.” (Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærksomme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted.)
• 5. Mos. 4,12: ”Vocem verborum ejus audistis et formam penitus non vidistis Deut.” (I hørte ordene; men I så ingen skikkelse, I hørte kun røsten.)
Esajas’ syn #
Esajas står midt i billedet, mens en seraf flyver ned mod ham. Serafen har seks vinger og dækker ansigtet med to og fødderne med to andre. En gruppe personer er vidner til hændelsen. De to forreste er særligt fremhævet. I baggrunden står et alter med et bål, hvorfra nogle flammer når op i Himlen skildret som en række skyer. Deroppe sidder Gud Herren omgivet af serafer.
Es. 6,1-8 ligger til grund for motivet: ”I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. De råbte til hinanden: »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed!« Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg. Da sagde jeg: »Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre.« Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde: »Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet.« Da hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?« Jeg svarede: »Her er jeg, send mig!«”
Over og under relieffet ses følgende to skriftord:
• Non estis vos, qui loquimini, sed Spiritus Sanctus. (For det er ikke jer, der taler, men det er jeres faders ånd, som taler gennem jer.) Matt. 10,20.
• Ego accepi a Domino, quod et tradidi vobis. (For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer.) 1. Kor 10,23.
Kremberg er sandsynligvis blevet inspireret af en illustrution af samme motiv i Christian IIIs bibel.
Livstræet #
Dette er som ovenfor nævnt ikke rækkefølgen på prædikestolen, men sandsynligvis den oprindelige rækkefølge.
Livstræet står i midten og deler billedet i to med tørre grene til venstre og friske blade til højre. I venstre billedkant står kobberslangen på en stang og i højre side står korset med Kristus. Moses (med horn) peger op mod slangen med en stav. Bag ham ses en menneskeskare omgivet af slanger, der kryber rundt på dem. I forgrunden snor to slanger sig. I billedets højre side står Johannes foran korset, kigger op på den korsfæstede og peger op på ham. De øvrige personer i baggrunden ser i samme retning. I baggrunden står en klippe i begge sider. På den venstre ses Fugl Føniks og på den højre Pelikanen.
Over og under relieffet ses to skriftord. Heraf det nederste: • Euangeliu est potentia Dei ad salutem omni credenti. (Evangeliet er Guds kraft til frelse for enhver, som tror.) Rom. 1,16.
Pinseunderet #
Maria sidder på en trappe. Apostlene står i en halvcirkel bag hende. På deres hoveder ser man små ildtunger. Øverst i billedet spreder Helligåndsduen sine stråler over dem.
Over og under relieffet står følgende to skriftord:
• Populus, positus in tenebris, vidit lucem magnam. (Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys.) Es. 9,1.
• Lucerna pedibus meis verbum tuum. (Dine ord er en lygte for min fod.) Ps. 119,105.
Måske er Kremberg inspireret af billedet af pinseunderet på prædikestolen i Lunds domkirke. Se også prædikestolen i Løderup.
Johannes og de syv lys #
Kristus står med udbredte arme mellem de syv lysestager. Foran ham knæler Johannes på skyerne. Motivet bygger på Johannes’ syn i Åb. 1,20: ”Hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og om de syv guldlysestager er den: De syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder.”
Teksterne over og under relieffet er:
• Vivus est sermo Dei, penetrabilior quovis gladio. (For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd.) Hebr. 4,12.
• Omnis sermo Dei est ignitus et clypeus. (Ethvert ord fra Gud er lutret.) Ordsp. 30,5.
Lydhimmel #
Lydhimlen krones af en basunblæsende engel. På lydhimlens overside sidder kartoucher med flere motiver: En allegori over den besejrede ondskab i form af en slange og Guds arm, der betvinger ondskaben. Motivet findes også på døbefonten. I venstre side af samme kartouche flyver en due med en kvist i næbbet. Nedenunder står der:
Estote prudentes ficut serpentes et simplices ut columbæ. Math. X (Vær kloge som slanger og enfoldige som duer.) Matt. 10,16.
Johannes Døber står med lammet, som han peger hen på. Nedenunder står der:
Sanctus Dominus Deus exercituum.
Christian IVs rigsvåben. Nedenunder:
Regna firmat pietas. (Fromhed styrker rigerne.)
Dronning Anna Catharinas våben og teksten:
Regere mig Herre ved din hellig Aand.
Ved alle kartoucherne er der flyvende putti. Ved de to første bærer de en laurbærkrans, og ved de to kongelige våben bærer de en krone. Midt under lydhimlen hænger en Helligåndsdue. Både lydhimmel og kurv har hængestykker med masker og frugtklaser. Under lydhimlen sidder to små våbenskjold for henholdsvis Brahe og Sehested.
Opgang til prædikestol #
Døren til prædikestolen er rigt skulptureret. Dørrammen er smykket med beslagværk. Den har to felter, hvor det nederste er aflangt rektangulært med tandsnitfrisse, mens det øverste har rundbue og slyngbånd. Døren flankeres af Moses og Johannes. Øverst er en trekantgavl med et englehoved. På trekantsgavlens skrå flader ligger døden og djævelen. Djævelen (til højre) har vinger som en engel, men den har horn i panden, og dens fødder er henholdsvis en menneskefod og en hestehov. De er omgivet af de fire evangelistsymboler, og aller øverst er Kristus på korset og Helligåndsduen.
Over døren står skriftordet:
Ad legem, ad testimonium. Quod se non dixerint juxta verbum hoc, non erit eis matutina lux. (Nej, hållen eder till lagen, till vittnesbördet. Så skola förvisso en gång de nödgas mana för vilka nu ingen morgonrodnad finnes.) Es. 8,20 i den svenske bibel, men den danske?
Langs opgangen står der:
Ex plenitudine ejus omnes accepimus et gratiam pro gratia Joh 1. (Af hans fylde har vi alle modtaget, og det nåde over nåde.) Joh. 1,16.
Sammenfatning #
Anna Maria Göranssons sammenfatning af prædikestolen:
Denna predikstol är Jacob Krembergs mäktigaste verk. Den har större tyngd och djup än något av hans andra monument. Till detta samverkar den breda utskjutande gesimsen, den rika baldakinen samt stödfigurerna, vilka är framställda som handlingsmänniskor i sin mannaålders fulla kraft. En svag S-kurvatur i sidled går genom deras kroppar. Häri är de som nämnts en fortsättning av den typ, som Kremberg utbildat redan i ungdomsverken. Draperierna är utformade i den expressivt skissartade teknik, som kan förekomma i hele hans produktion. Den är inte ett tecken på en medhjälpares hand. (…)
Inte endast formalt utan även ikonografiskt gör monumentet ett starkt intryck. I reliefsviten och även på dörromfattningen finner vi ett protestantiskt bildinnehåll.
Göransson 1977, s. 68f.
Brunius 1851, s. 752.
Weibull 1903, s. 30-31.
Göransson 1977, s. 66-78.
Fernlund 1980, s. 152-155.
Engel #
Foto: Victoria Dabir, Statens Historiska Museum. Licens
Engel skåret af Jacob Kremberg omkring 1610.
Kapelskranke #
Kapellet adskilles fra koret af en skranke, der går fra gulv til loft. Også det er udført af Kremberg og hans værksted, men det fremgår ikke af regnskaberne. I hovedhøjde er der 9 udskårne buer, som er adskilt fra hinanden med mandlige og kvindelige hermer. Buerne bæres af konsolhermer skiftevis mandlige og kvindelige. De midterste buer er dobbelte.
På rammen i hvælvbuen findes parrets 32 anevåben. På bænkegavlene i tilknytning til skranken er der fire adelsvåben (billede af et af dem mangler).
Midt i buen, som er udført i gennembrudt arbejde, snor Livets Træ og Kundskabens Træ sig om hinanden, og deres kroner når helt op til rammen. Til venstre ses Adam og Eva, mens Kristus på korset ses til højre. Ved korsets fod står Maria og Johannes. En gren af livets træ er vokset sammen med den korsfæstede. En vinranke danner på korsets side syv ringe med afbildninger af syv dyder, som består af de fire kardinaldyder Justitia, Fortitudo, Temperantia og Prudentia samt de tre kristne dyder: Caritas, Spes og Fides.
På siden med Adam og Eva udgår en gren fra Kundskabens Træ. På den sidder lige ovenfor Eva en kvindefigur med flagermusvinger, slangen. Benene er som slanger, der slynger sig omkring grenene. I den ene hånd holder hun et æble, som hun rækker hen mod Eva. Langs buen er der en smal krans af skyer. I denne side er syv dødssynder fremstillet i ringe af vinranker:
- Gula, frådseriet, har svulmende former, en kande i den ene hånd og et fad i den anden.
- Invidia, misundelsen, har en slange, der slynger sig om det ene håndled. I den anden holder hun et hjerte.
- Libido, vellysten, har en buk ved sin side og en fugl på den udstrakte venstre hånd. Hun er halvnøgen, med flagrende dragt og svulmende former.
- Suberbia, overmod, har som attribut et spejl, en vifte og en påfugl.
- Pigrita, dovenskaben, med nøgen overkrop har et æsel ved sin side og i den ene hånd et lille dyr, der kan ligne en snegl.
- Avaritia, gærigheden, er fremstillet med et slør på hovedet. Hun har pengepunge bundet rundt om livet og om halsen og en stor sæk i favnen.
- Ira, vreden, holder et sværd i den ene hånd, et skjold på den anden arm og en hjælm på hovedet.
På en oval over indgangen står der (Rom. 5,19):
Lige som der ere bleffne mange Syndere for it Menniskes wlydighed, saa bliffue oc mange retferdige formedelst den enis Lydighed. Rom. V.
På bjælkens vestlige halvdel (Adam og Eva) findes citater fra Gal. 6,9 og Rom. 6,23:
Huo som saar i sit kiød, hand skal høste forderffuelse aff kiødet. Men huo som saar i Aanden, hand skal høste det euige Liff aff Aanden. Gal. 6. Thi Døden er Syndens sold. Men Guds gaffue er det euige Liff i Christo Jesu vor Herre. Rom. 6.
På bjælkens østlige halvdel (Kristus på korset) står der (Rom. 6,8 og 1. Kor. 15,21-22):
Ere wi døde met Christo, da tro wi, at wi skulle oc leffue met hannem. Rom. 6. Effterdi at Døden kommer ved et Menniske oc de Dødis opstandelse formedelst it Menniske: Thi at lige som de dø alle i Adam, saa bliffue de alle leffuende giorde i Christo. 1 Corinth. 15.
De 16 våben i højre halvdel med tilføjede navne er: Stheen Maltesøn, F. Bilde, Julinge, Ulfstend, Wiffert, Rønnov, Lange, Trolle, Urne, Longe, Stifeld og Rosensparre. – I venstre halvdel ses våbenskjold for Anne Brahe, Thott, Bille, Ulfstand, Brock, Koghiuler, Krummedige, Hack, Longe, Rosenspar, Gyldenstjerne, Bille, Laxmend, Fastig, Rude og Brostrup.
Anna Maria Göransson gør opmærksom på, at denne fremstilling er den eneste af sin art i nordisk kunst, og sammenfatter skranken således:
Bågfyllningen har skapats med hjälp av olika förebilder, vitt skilda från varandra formalt och ikonografiskt, vilka sammansmälts till et protestantiskt tema med tankegångar om synd och nåd. Ikonografiskt är detta besläktat med bildcyklen på predikstolen i kyrkan. (s. 95)
Brunius 1851, s. 754-755.
Weibull 1903, s. 32-33.
Göransson 1977, s. 92-95.
Epitafium #
Epitafiet over Stheen Maltesen Sehested hænger i kapellet. Det er formodentlig også udført af Jakob Kremberg. Materialet er sandsten og kalksten.
I den nederste del er i et relief en allegori over lastens og dydens veje omgivet af konsoller med løver. I hjørnerne er der to store løver på spring med kanonkugler mellem poterne. Herover står der:
Virtute et consilio fortes enim fortuna juvat. Ergo sustine et abstine.
Over gesimsen er en fremstilling af korsfæstelsen omgivet af en oval ramme med de 32 anevåben. I kanten af rammen er en laurbærkrans. Under konsollen med korsfæstelsesgruppen sidder to lurblæsende havfruer. I hjørnerne foroven er der to engle og forneden to putti med hjerneskaller. Til den ene side for ovalen står Abundantia (overflødighedens gudinde) med sit overflødighedshorn, og til den anden side Fortitudo (tapperheden) med en brudt søjle. På vingerne er der frugtklaser, en kartouche med en engel og øverst et timeglas med vinger (tidens flugt).
En gesims adskiller hovedstykke og topstykke. Lige over den korsfæstedes hoved ses Fugl Fønix. Motivet på relieffet i topstykket er Opstandelsen. Dette billede er omgivet af krigere. Øverst er en brudt gavl med Caritas, Fides og Spes. Indskriften på topstykket lyder:
Jeg er opstandelsen oc Liffuet, huo som tror paa Mig, han skal leffue alligevel at han dør. Joh. (Joh. 11,25).
Steen Maltesen Sehested, 1553-1611, var rigsmarsk 1590 blev han lensmand og fik blandt andet Froste herred i len. Han ejede gårdene Løberød og Hviderup. 1608 blev han lensmand på Varberg, og 1610 blev han rigsmarsk. Med dette embede fulgte Vestervig kloster i Thy. Han var feltmarskal i Kalmarkrigen. 1611 døde han af kalmarsot. Han var gift med Anna Brahe.
Brunius 1851, s. 755-756.
Göransson 1977, s. 96-98.
Dansk Biografisk Leksikon
Gravsten #
Gravsten over Sten Maltesen Sehested og Anna Brahe:
Her ligger begrafvid erlig oc velbyrdig Sthen Malthessøn til Holmgaard, Danemarchis rigis Raad, Marsch oc Feltmarschalch, som hensofvede udi Herren paa Calmars slot, Anno 1611 den 22 Augusti udi sit alders 59 aar. Sampt hans elskelige Hustrue erlig oc velbyrdig F. Ane Brahe til Løberyd, som hensofvede udi Herrens paakaldelse paa Løberyd Anno 1635 den 28. Juli, udi sit alders 59 aar. Ere nu baade udi huile. Sielene udi Herrens haand, Legommene her under forvente met alle Guds børn en glædelig opstandelse. Enten vi lefve eller vi Dø, da ere Vi Herrens. Rom. 14.
Teksten indrammes af en oval med beslagværk. I hjørnerne er der fremstillinger af evangelisterne. Parrets i alt 32 anevåben er indsat i rammen.
Stenen er formentlig blev til i forbindelse med kapellets opførelse i 1622 og ikke ved Anna Brahes død 1635. Hendes dødsår og –dag er en senere tilføjelse. Det ses af at de to første cifre i årstallet 1635 er af samme type som teksten i øvrigt, mens de to sidste cifre er af en anden type.
Jacob Kremberg menes at have lavet gravstenen. Der findes skriftligt belæg for, at han ikke kun arbejdede i træ, men også i sten. I en optegnelse om et nu forsvundet pulpitur i Burlev kirke, som Kremberg blev bestilt til, hedder det, at det skulle laves ”aff idell got eegetømmer oc steen bildsniderj”.
Over gravstenen er der i væggen indsat en sten med følgende tekst:
Anno 1611 den 22 augusti paa Calmars slot kallit Gud almegt erlig oc velb. S. Sthen Maltesøn til Holmgaard Danm. Riges marsch raad oc feltmarschalch.
Anno 1635 den 28 juli kallit Gud almegtigste erlig oc velbyrdig s. fru Ane Brahe S. Sthen Maltesøns til Løberyd.
Brunius 1851, s. 755.
Göransson 1977, s. 95-96.
Anna Brahe #
Billede ophængt i kirken.
Anna Brahe, 1576-1635, drev godserne Hviderup og Løberød videre efter sin mand Steen Maltesen Sehesteds død 1611. Hun bekostede alt det arbejde, Jacob Kremberg udførte i kirken i årene 1609-1628: altertavle, prædikestol døbefont, kapel og stoleværk. Hun udførte et stort socialt arbejde. I sine 24 år som enke afholdt hun bryllup for 23 par, og hvert år gav hun julehjælp til 400-500 mennesker. Nær ved kirken opførte hun i 1619 et hospital, der senere fungerede som alderdomshjem frem til 1982.
Anonym forfatter: Fru Anna Brahe till Löberöd och Hviderup. Några blad ur biskop Mads Jens Medelfars likpredikan. Frostabygden 1960. Frosta Härads Hembygdsförening, s. 5-8.
Epitafium #
Epitafium over Peder Stensen Sommer, præst ved kirken 1594-1639. Han var født i Halmstad, hvor faderen var handelsmand og rådmand. 1619 blev han herredsprovst. Han var gift med forgængerens datter, Johanne Rasmusdatter, 1577-1637.
Hans initialer forekommer på døbefonten.
Epitafiet hænger i kirken.
Cawallin 1854-1858, tredje delen, s. 89.
Epitafium #
Epitafium over sognepræst Niels Hansen Wadbeck, 1605-1673. Han var født i Kyndby på Sjælland og startede sin præstekarriere som kapellan ved domkirken i Lund. 1639 blev han sognepræst i Gårdstange og 1648 provst i Froste herred. Teksten på epitafiet, som er delvis ulæseligt, er forfattet af Mathias Foss, der først var rektor i Lund, men senere biskop i Aalborg.
Epitafiet er ophængt bag altertavlen.
Cawallin 1854-1858, tredje delen, s. 89-90.
Røgelseskar #
Foto: Riksantikvarämbetet. Public Domain.
Røgelseskar, senmiddelalderen.