Tårnet er det eneste, der er tilbage af den middelalderlige kirke.
Den oprindelige kirke bestod af skib, kor, apsis og tårn. Den var opført af sandstenskvadrer og kampesten. I 1300-tallet blev det øverste af tårnet revet ned, tårnrummet blev lagt til skibet, og et nyt tårn (det nuværende) blev bygget. Der var et udvendigt trappehus på nordsiden. I senmiddelalderen blev apsis revet ned, og koret blev forlænget mod øst. Et sakristi blev opført på korets nordside, og et våbenhus blev opført ved skibets norddør. Der blev endvidere bygget hvælvinger, som blev udsmykket med kalkmalerier. Hvælvene i skib og kor var forskellige, hvilket kan tyde på, at de ikke var samtidige.
En optegnelse fra midt i 1700-tallet oplyser, at kirken var tækket med bly med undtagelse af tårnets nordside, som var tækket med tegl.
Nordportalen var rigt dekoreret. Syddøren var tilmuret, men portalen var flyttet til våbenhusets indgang. Tårn, sakristi, våbenhus og trappeopgang havde kamtakkede gavle. Tårnet havde en stræbepille på det sydvestlige hjørne.
Gudmundtorp kirke efter Nils Månsson Mandelgren. Regionsmuseet Skåne
Ved opførelsen af den nye kirke blev materiale fra det middelalderlige skib genanvendt. Degnestolen/herskabsstolen og dele af altertavlen blev bibeholdt, mens resten af inventaret blev solgt på auktion.
Stednavn #
Guthmundathorp 1300, Guthmundathorp 1384, Gudmuntorp 1395, Gummuntorp 1399, Gwthmethorp 1408, Gudmundorp 1496, Gwdmentorp 1502, Gudmentorp 1558, Gudmetorp 1559, Gudmindtorpp 1569, Gudmundtorp 1590, Gudmindtorp 1594, Gudmudtorp 1606, Gudmanndtorp 1613, Gudmandtorp 1614, Gudmintorp 1617, Gudmandtorp 1621, Gudmantorp 1632, Gudmandtorp 1643, 1645, 1656.
Gudmantorp 1662, Gudmuntorp 1675, Gudmundtorp 1746, 1812, 1841, 1858, 1881, Gudmuntorp 1909, Gudmundtorp 1917, 1929, Gudmuntorp 1964.
Skib #
Kor #
Altertavle #
De fire hermer stammer fra kirkens gamle altertavle, som Jakob Kremberg har udført.
I en protokol fra 1828, som beskriver kirkens inventar, findes en beskrivelse af altertavlen: Øverst under englebilledet står C 4, Christian IV. ”En liten Alltan”, som hviler yderst på to billeder. Her står der: ”1 Joh. 1,7 Jesu Christi Guds Sons blod renar oss af alla synder…”
En större Alltan, som hvilar innerst 2ne Bilder ytterst 2ne runda pelare Zirade med löfverk allt här och där starkt förgylte. På öfversta kanten af sjelfva Alltanen står Joh: 6: v. 56, med förgylta Bokstäfver: Hvilken som äter mitt kött och Dricker min blod, han blifver i mig etc. Där in under är Alltare Taflan på hvilken är uthuggit ett Bord med alla Apostlarne omkring och Jesus sittande midt ibland dem och instiftar Den H; Nattvarden –
Undar Alltare Taflan vid Alltaret står: år 1750 är denna Alltare Tafla med en del Bilder förbättrad och öfver allt renoverad efter Kyrkans Patron, Högvälborne Herr Grefven och Öfverste Leutnantens vid Kongl: Maj:sts Lif Regemente till Häst Herr Eric Brahes nådiga befallning, under Prosten och Kyrkoherdens Herr Arfvid Stures inseende.
På öfra delen af Alltarets framside står: War på denna tid Sogne Präst H: Hans Nielsson – Kongl. Maj:sts Ride Fogde Säffrin Pederson, Kirckevärje Peder Pederson i Tofta. Altertavlen har således haft hovedstykke, topstykke og muligvis predella, hvor indskriften om renoveringen sikkert har stået. Hovedstykket kan have haft et fremspringende parti, som hvilede på søjler, med nadverbilledet midt i.
Altertavlen kan have lignet dem i Hørby og Hurve.
De fire hermer (billedet) er udført af Krembergs hånd. Det er uklart, om det er evangelister. De har alle fire en bog og skriveredskab, men mangler attributter.
Udover hermerne på billedet er der også bevaret skulpturer af Moses og Johannes Døber, som menes at have stået omkring feltet på tavlens topstykke.
På herregården Kvesarum opbevares tre evangelistsymboler (ørnen mangler). De kan have siddet i hjørnerne mellem altertavlens første og anden etage.
Om nadverrelieffet vides ikke mere end det, der beskrives i citatet ovenfor. Nadverrelieffer fra denne tid findes i Hørby, Store Købinge, Hvellinge, Åhus og Trelleborg.
Göransson 1977, s. 103-106 og 138.
Døbefont #
Der kendes ikke nogen døbefont fra middelalderen. I en optegnelse fra 1830 omtales en døbefont af træ.
Tynell 1913-1921, s. 24.
Jacob Kremberg lavede en døbefont omkring 1630. I protokollen over kirkens inventar fra 1828 hedder det:
Dop-Funten af Träd utzirad med förgylte och målade Bilder samt hvilar på 4ra Bilder äfven af Träd in uti ett rundt Dop-fat af Mässing i dess botten ett blottadt hufvud hvaromkring står följande ord grafverade: Marcus Iulius Cic: Ekolson.
To kvindeskikkelser, som er bevaret, kan have været placeret i tilslutning til den. Efter størrelsen at dømme kan de have stået under fonten.
Göransson 1977, s. 106 og 138.
Göransson 2009, s. 28.
Prædikestol #
En skulptur af kong David og en profet, muligvis Esajas, er skåret af Jacob Kremberg og har formodentlig indgået i døren til opgangen til prædikestolen.
Om prædikestolen hedder det i protokollen fra 1828:
Öfver Dörren till Predikstolen emellan 2ne förgylta Urner står Psalm: 51. v. 17 Herre upplät mina läppar etc. På Predikstols Dörren står allt med förgylta Bokstäfver: Till Guds ära och Hans huses prydnad är efter Kyrkans Patrons Kongl: Maj:sts Troman och Öfversten vid Lif Regementet till Häst, samt Riddaren af Kongl. Svärds Orden Högvälborne Grefven Herr Eric Brahes Christeliga befallning år 1753 denna Predikstol behörigen renoverad och med ny Crona försedde under Härads Prosten och Kyrkoherden Herr Arfvids Stures inseende. Til uppgången till Predikstolen står åt Kyrkan står (sic!): Esa: 52. v: 7 – omkring Predikstolens öfra kant står Luc: 11-48 – Predikstolen som är ganska vacker för århundrande tillbaka förfärdigat och med välgjorda Bilder Zirat och på dess side 4ra Taflor med följande Minnen: På första Taflan sitter Jesus och äter Nattvarden med sine Lärjungar – På andra Taflan hängar Jesus på korset och in under står gråtande Jesu moder och Maria Magdalena – På tredje Taflan står Jesu uppståndelse med sin seger fana på axelen hvaruti är ett rödt kors tecknad – stenen afvält, och krigsknecktarne af förskräckelse fallna till jorden. På fjerde Taflan: Jesu Himmelsfärd. Folkets seende efter honom till dess ej mer synes af honom än fötterna under skyn – Allt väl arbetat och med förgyllning.
Lydhimlen har form af en krone ligesom den i Hurve, ”väl gjort och förgyllt”.
Disse skulpturer er i privat eje.
Göransson 1977, s. 106 og 138-139.
Kalkmalerier #
Gudmundtorp kirke efter Nils Månsson Mandelgren. Regionsmuseet Skåne
Nils Månsson Mandelgren har under sit besøg i kirken lavet en hurtig skitse af Verdensdommen, som ”finns öfver altaret”. Kristus sidder på regnbuen med Maria på sin højre og Johannes på sin venstre side. Liljen og sværdet var også synlige. Derudover kunne et billede af Piskningen også ses. Billederne var efter al sandsynlighed sengotiske. Kirken havde en fuld udmaling.
Rydbeck 1904, s. 153.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 156.
Herskabsstol #
Herskabsstol fra 1573: ”Lod her Tomis Iacobsøn denne stol gøre”.
Thomas Jakobsen var præst ved kirken.
Cawallin 1854-1858, tredje delen, s. 59.
Epitafium #
Man har ment, at rammen stammer fra altertavlen. Men dels er den for stor, og dels stemmer rammen ikke med beskrivelsen af altertavlen. Der er derfor snarere tale om et epitafium. Det menes at være et nordtysk arbejde.
Øverst ses et relief, der forestiller opstandelsen, mens der er dyder på de tre andre side. Til venstre ses Caritas, kærligheden; til højre Fortitudo, tapperhed og mod; og forneden Temperantia, mådehold og selvbeherskelse.
Göransson 1977, 137-138.
Præstetavle #
Klokke #
Foto: Max Laserna. Licens: Creative Commons
Klokke fra første halvdel af 1200-tallet. Klokken hænger nu i Hurve kirke.
Ulldal 1906, s. 13.