Kirken er opført i midten eller sidste halvdel af 1100-tallet og bestod da af skib, kor og apsis. Omkring år 1200 blev der opført et tårn samt et våbenhus på skibets nordside. I senmiddelalderen blev der bygget et sakristi på korets nordside og et våbenhus udfor syddøren. I anden halvdel af 1200-tallet fik skib, kor og tårn hvælvinger.
1707 blev det sydlige våbenhus fjernet og døren muret til. Nogle år senere var tårnet i så meget forfald, at man valgte at rive det øverste ned. Fra tårnet findes en lille søjle med terningformet base og terningkapitæl. Den står nu inde i kirken ved siden af døbefonten. 1841 blev der opført et nyt tårn. 1891 bygges en korsarm mod nord. I hjørnet mellem tårnet og tilbygningen mod nord opføres et trappetårn.
Edenheim 1972, s. 209-212, 218-222.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Høgh 1286, 1334, Høy 1470, 1490, Høye 1503, 1524, Høyg 1573, Høy 1573, 1574, Høgh 1579, Høy 1590, 1592, Hiøgh 1604, Høigh 1609, Høy 1613, 1617, 1620, Høegh 1621, Høy 1621, 1624, 1634, 1638, 1645, Høye 1648, 1649, 1656, 1657.
Höy 1662, Höij 1670, Höy 1671, Höj 1796, Hög 1811, Höij 1840, Hög 1841, Höj 1909, Hög 1909, Höj 1970, Hög 1970, 1988.
Namnet Hög torde syfta på höjdpartiet norr om kyrkan. Det skrives Høgh i mitten av 1200-talet (LDG 156), Høygh 1314 (DS III s 187), Høig på 1570-talet och från och med 1600-talet omväxlande Höj (Höij) och Hög. Den nuvarande stavningen, Hög, fastställdes av kammarkollegiet på 1940-talet, men uttalet är fortfarande »Höj».
Edenheim 1972, s. 204.
Skib #
En bænkegavl findes på Lunds Universitets Historiska Museum. Den bærer navnet Anne Mikilsdotter. Hun har sikkert været gift med sognepræst Hans Didriksen, idet hans navn samt årstallet 1583 stod på en anden bænkegavl.
En lignende bænkegavl findes i Kävlinge kirke.
Otterstedt 1929, s. 189.
Edenheim 1972, s. 228.
Kor #
Alterstager #
Alterstager af messing fra 1600-tallet.
Edenheim 1972, s. 233.
Altertavle #
Altertavlen er en katekismustavle fra 1590’erne. Billederne er udført af Fredrik Krebs 1891. De oprindelige skriftsteder blev erstattet med billeder 1742. De oprindelige farver blev afrenset i 1891.
Storstyket har fire felter, hvoraf de to øverste er rundbuede, mens de to nederste er nærmest kvadratiske. De adskilles af tre glatte fritstående søjler, som står på konsoller. Vingerne er enkelt udført. I de to felter mellem konsollerne er der et skrftsted, som hidrører fra altertavlens restaurering 1891.
Bjælkelaget har en maske i begge ender og en gesims. Topstykket har et rundbuefelt og afsluttes foroven med en trekantgavl med tre kugler.
Edenheim 1972, s. 223.
Bebyggelseregistret
Døbefont #
Døbefont af sandsten. Der er udtømningshul, men ingen fals. Fire englefigurer er næsten fritstående. I venstre hånd bærer de en bog, som støttes af højre hånd. Vingerne bredes ud, så de fylder mellemrummene mellem figurerne.
Foden er rund med en kraftig rundstav øverst. Midt på den runde fod er endnu en kraftig rundstav. Udfra den går der skråkanter, som hælder svagt.
Tynell tilskriver den ikke nogen gruppe, men de fire engle har træk til fælles med døbefonten i Sakstrup og en engel i Lund domkirke. De tre værker er ifølge Monica Rydbeck udført af Mesteren fra Soest.
Tynell 1913-1921, s. 47, 141.
Rydbeck 1936, s. 146-148, 153.
Edenheim 1972, s. 228-231.
Prædikestol #
Prædikestolen er sikkrert fra 1583. Årstallet stod på den nu forsvundne lydhimmel. På lydhimlen stod også initialerne H H D (Hr. Hans Didriksen). Han var præst ved kirken 1570.
Ligesom altertavlen blev de oprindelige farver afrenset i forbindelse med en restaurering i 1891, hvorved den også blev ombygget. Lydhimlen er sikkert forsvundet ved samme lejlighed.
Storfelterne har et lille ansigt anbragt i et avanceret rulleværk. To af dem er engleansigter. Alle fire felter er forskellige. Rammen udgøres af et slyngbånd og listekapitæler. Slyngbåndene består af en eller tre kugler og i hjørnerne fire afvekslende med dobbelte felter. Sviklerne udfyldes af blade.
På hjørnerne står der fritstående søjler med joniske kapitæler og rigt udskårne prydbælter.
I smalfelterne står der skriftsteder, som hidrører fra restaureringen i 1891. På konsollerne mellem de nederste smalfelter er en løvemaske.
Edenheim 1972, s. 226-227.
Bebyggelseregistret
Kalkmalerier #
I koret er der kalkmalerier af Everlövværkstedet fra omkring år 1500. De er dog temmelig utydelige. I de fire kapper afbildes evangelisterne, som alle har vinger.
Østkappe: En vinget skikkelse holder en skriftrulle. Forneden til højre i billedet skimets det nederste af et skrivebord.
Sydkappe: En vinget person under et (ulæseligt) skriftbånd.
Vestkappe: Over evangelisten, som står i sydsiden, ses et skriftbånd med teksten: de [resur]rextione. I kappens nordside ses Markusløven. Under den er et skriftbånd: marc[us].
Nordkappe: Evangelisten sidder ved et bord. Tekstbånden ovenover er tomt. Resten er meget utydeligt.
Edenheim 1972, s. 215-218.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 202.
Præstetavle #
Klokker #
Den lille klokke er fra 1595.
Frits Uldall omtaler den ikke.