Hardeberga

Hardeberga

Harrebjerg

Torna herred, Skåne

Kirken er opført i 1200-tallet, og bestod formentlig af skib, kor og apsis. Den havde portaler mod syd og nord med sandstenskvadre. I 1500-tallet blev den forlænget mod øst, hvorved det romanske kor og apsis forsvandt. Skibets mure blev forhøjet, og portalerne blev muret til. Måske var det også ved den lejlighed, at skibet fik hvælv, og våbenhuset mod syd blev tilføjet. 1896 havde man flere forslag til bygning af en ny kirke, men det endte i stedet med en forlængelse af skibet mod øst i 1909.

Bebyggelseregistret

Stednavn #

Harbiæræ 1291, Harabiærgh 1304, Harabyergh 1387, Hareberge 1387, 1406, 1445, Harabergh 1447, 1460, Haraberg 1477, Hareberga 1492, Hareberg 1498, 1503, Harrebierg 1552, 1569, Harebierre 1611, Harrebiere 1619, Harrebierig 1628, Harebierg 1634, Harebierrig 1638, Harrebierig 1643, Harrebierg 1646, 1650, 1652, 1655, 1658.

Harebiere 1662, Hareberga 1670, Harreberga 1712, 1724, 1765, Hardeberga 1812, 1825, Harreberga 1825, 1831, Hardeberga 1834, 1840, 1849, 1859, 1909.

Skib #

Kor #

Døbefont #

Døbefonten er af sandsten. Kummen er glat og uden udsmykning bortset fra en tovstav foroven og en under midten af kummen, hvor bunden begynder at smalne ind. Den har afløbshul, men ingen fals. Foden er en terningkapitæl med en dekoration i hjørnerne, som ligner en pil.

Lars Tynell har ikke tildelt den nogen gruppe.

Tynell 1913-1921, s. 97.

Kalkristning #

På skibets nordvæg fandt man i forbindelse med restaureringsarbejder 2002-2003 en runeindskrift ridset ind i kalken. Den består af én lang linje og er dateret til perioden 1100-1400. Teksten anses for vanskelig at læse. Et tolkningsforslag lyder således: EK:NIKLIS:TUES:AF:HARABIARGI:OK: KNUT:HAS: OK:BROTHER:HAS(ES). Der er dog ikke enighed om tolkningen.

Slægten Has ejede hovedgården Harrebjerg i flere generationer fra sidst i 1200-tallet.

runer.ku.dk
Danell 2012, s. 26-33.

Klokker #

Den lille klokke, som er helt glat uden udsmykning, er fra anden halvdel af 1200-tallet.

Den større klokke, som blev ringet i stykker 1846 og derefter omstøbt, var fra middelalderen og havde en runeindskrift med tekst på latin – og på hexameter:

Per crucis hoc signum fugiet procul omne malignum. (Ved dette korsets tegn skal alt ondt flygte langt væk..)

Foran dette vers stod et større kors på en halvkugle med fire fødder. Det havde i korsskæringen en cirkel og i enderne små kors. Versets indhold refererer til dette symbol.

Brunius 1850, s. 582-583.
Uldall 1906, s. 13.
runer.ku.dk