Kirken er opført i midten af 1400-tallet. I 1460’erne fik skibet to krydshvælv. Den er opført af kampesten og delvis tegl. Vestgavlen er muret af tegl og har haft spidsbuede blændinger. Tårnet er opført i 1550’erne af kampesten og sandsten. Det havde kamtakkede gavle mod øst og vest. I senmiddelalderen blev der opført et gravkammer og et våbenhus mod syd.
Korsarmene blev opført i 1859. I den forbindelse blev det gamle kor revet ned tillige med gravkapellet og våbenhuset.
Stednavn #
Hellista 1501, Hellestadt 1514, Hellistade 1522, Helliested 1530, Hellested 1530, Helstsed 1555, Hellistad 1559, Helligstad 1559, Hellestedt 1573, Hellestad 1574, 1575, Hellestedt 1580, Hellested 1583, 1587, 1590, Helligsted 1590, Hellestedt 1590, Hellested 1593, Hellesta 1600, Heelstedt 1601, Hollestad 1603, Hellested 1604, Hellestad 1605, Hellestadt 1605, Hellestedt 1606, Hellested 1606, Hellestad 1608, Hellestedt 1609, 1611, 1612, Hellested 1615, 1619, Hellestad 1620, Hellested 1622, 1623, 1624, 1626, 1629, Hellestae 1633, Hellestedt 1633, Hellestad 1633, Hellested 1634, 1635, 1638, 1642, 1645, 1647, 1649, Hellestad 1650, Hellested 1651, 1654, 1657.
Hellestadh 1662, Hellesta 1684, Hellestad 1719, 1760, Hällesta 1812, Hellestad 1825, 1828, 1843, 1854, Hällestad 1909.
Torna-Hellestad 1878, Torna-Hällestad 1986, 1989, 1994, 2001.
Skib #
Prædikestolen er udført af Johan Ullberg, 1750.
Der er ikke kendt nogen døbefont fra hverken middelalder eller renæssance.
Kor #
Kalkmalerier #
Der er kalkmalerier i skibets 2. og 3. fag udført af Vittskövleværkstedet omkring 1460.
Provst Åkerman udgav 1828 ”Försök till Beskrifning öfwerHellestads Pastorat”. Her oplyser han, at da man indsatte et større vindue i skibets nordvæg i 1775, ødelagde man de malerier, der fandtes på væggen.
Gengivet efter Rydbeck, O. 1904, s. 71.
Der var ifølge Åkerman bevaret noget af en inskription: LX BIS DUO CENTUM, hvilket tolkes som en rimelig sikker datering til år 1460. Åkerman skriver, at ”hela Kyrkan warit på detta sätt utsirad med Bibliska framställningar i munkesmak eller efter någon målares egne idéer; nemligen, än med dylika teckningar, än med stjernor, blommor och träd, som allt vid hwitmeningar år 1778 och 1789 blifwit mer och mer öfwerstrukne”.
Man har haft kendskab til dem, selvom de har været overkalket. De er således omtalt 1828, men blev først afdækket og restaureret 1909-1914.
Søren Kaspersen anser kalkmalerierne i Hellested kirke for værkstedets bedste.
1. fag #
Dekoration i første fag.
2. fag #
Motiverne i 2. fag begyndende i nordkappen er Indtoget i Jerusalem, Jesus vasker disciplenes fødder, Nadveren og Getsemane Have.
Nordkappe #
Indtoget i Jerusalem. Jesus rider ind i Jerusalem efterfulgt af 10 disciple, hvoraf de fire er mere eller mindre skjult bag dem, der står foran. I byporten står en person klædt som en konge med armene over kors. Zakæus sidder opppe i et træ med kviste i hånden.
Af indskriften kan læses ordene ”super pullum asine”. De stammer fra Joh. 12,15, hvor hele ordlyden er:
Noli timere filia Sion: ecce rex tuus venit sedens super pullum asinae. (Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer, ridende på et æsels føl.)
I sviklerne er der stiliserede træer.
Østkappe #
Jesus vasker disciplenes fødder. Forrest sidder Peter med fødderne i vand, mens han peger på sit hoved. De seks ventende disciple holder hænderne over kors foran brystet.
Af indskriften kan følgende ord læses: si non lavero te [n]on. Hele sammenhængen, som er fra Joh. 13,8, lyder:
Dicit ei Petrus: Non lavabis mihi pedes in aeternum. Respondit ei lesus: Si non lavero te, non. habebis partem mecum. (Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.«)
Sydkappe #
Nadvermåltidet. Disciplene sidder omkring bordet. De fem i forgrunden vender ryggen til det. Den sjette, som vender profilen til, er Judas. Som den eneste er han uden glorie. På den anden side af bordet sidder Jesus midt for med Johannes. Alle disciplene med undtagelse af Johannes og Judas holder hænderne over kors foran brystet. Jesus holder et lille stykke brød i den ene hånd.
Teksten, hvoraf noget er gået tabt, stammer fra Biblia Pauperum, hvor der står:
Rex sedet in cena turba cunctus duodena. (Kongen sidder ved aftensmåltidet med de tolv.)
I den østlige flig er der to stiliserede træer, mens der er strøornamentik i den vestlige.
Vestkappe #
Kampen i Getsemane Have. Jesus knæler i bøn. Højt oppe i kappen ses en lille kalk indeholdende lidelsesredskaberne: kors, ris og pisk. Alle disciplene sover, idet de støtter hovedet med hånden. Indskriften er fra Mat. 26,39 og 26,41. I sin helhed lyder den:
Pater mi, si possibile est, transeat a me calix iste. Og: Spiritus quidem promptus est, caro autem infirma. (Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Og: Ånden er rede, men kødet er skrøbeligt.)
3. fag #
Motiverne i 3. fag er begyndende med østkappen: Judaskysset, Jesus for Herodes, Jesus for Annas og Kajfas og Pilatus vasker sine hænder.
Østkappe #
Judaskysset. Jesus står midt i kappen. Judas med en pung i bæltet er vendt imod ham. Foran står Malkus med sin lampe, mens Jesus holder hånden på hans øre. Mod nord stikker Peter sit sværd i skeden. Resten af personerne – fire – er soldater.
I tekstbåndet, hvor mange ord og bogstaver mangler, ses et citat fra Mat. 26,48-50. De lyder i sin helhed:
Qui autem tradidit eum, dedit illis signum, dicens: Quemcumque osculatus fuero, ipse est, tenete eum. Et confestim accedens ad Iesum, dixit: Ave Rabbi. Et osculatus est eum. Dixitque illi Iesus: Amice, ad quid venisti? Tunc accesserunt, et manus iniecerunt in Iesum, et tenuerunt eum. (Han, som forrådte ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: Det er ham, som jeg kysser; grib ham! Han gik straks hen til Jesus, hilste ham med et »Rabbi!« og kyssede ham. Jesus sagde til ham: »Min ven, nu har du gjort dit.« Da kom de hen og lagde hånd på Jesus og greb ham.)
Sydkappe #
Jesus for Herodes. Jesus føres frem af soldater for Herodes, som sidder længst til højre (vest).
Tekstbåndet er helt udvisket.
Vestkappe #
Jesus føres frem for ypperstepræsterne Annas og Kajfas, som sidder på en trone. Bødlen fører ham ledsaget af syv soldater.
Skriftbåndet er udvisket.
Nordkappe #
Pilatus vasker sine hænder. Bødlen fører Jesus frem ledsaget af fem soldater. Pilatus vasker hænder i et vandfad, der står på et bord.
Tekstbåndet er udvisket.
Væggene #
To billeder på nordvæggen og et på triumfvæggen er nu forsvundet. På nordvæggen i 3. fag var et uidentificeret motiv. På nordvæggen i 2. fag var en fremstilling af korsfæstelsen. Det blev ødelagt i 1775, da man indsatte et stort vindue. På triumfvæggen var et billede af Johannes Døber, hvorunder der stod: ”Sanctus Johannes Baptista ora pro nobis.” Muren blev revet ned i 1850.
Novum Testamentum Latine 1912.
Rydbeck, Otto 1904, s. 70-71, 151-152.
Rydbeck, Monica 1940, s. 243-246.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 184-186, bd. 4, s. 66.
Biblia Pauperum 1991, s. 74.
Danske Kalkmalerier 1986-1992, bd. 4, kap. 54.
Runesten #
Tre runesten blev opdaget 1668 i kirkemuren, hvor de var delvist dækket af jord. Den nøjagtige placering er ukendt. I forbindelse med ombygning af kirken 1854 blev de anbragt i korsarmenes østsider, deres nuværende placering.
Sten 1 #
Datering: 970-1020.
Der er indskrift på tre sider af stenen:
Eskil satte denne sten efter Toke Gormssøn, der var ham en huld herre. Han flygtede ikke ved Uppsala. (Drenge satte efter deres bror stenen på højen støt med runer. De gik Gorms Toke nærmest.)
Sten 2 #
Samme datering og fundomstændigheder som sten nr. 1.
Asgot rejste denne sten efter Ærre, sin bror. Men han var Tokes hirdmand. Nu skal stenen stå på højen.
Sten 3 #
Samme datering og fundomstændigheder som sten nr. 1.
Asbjørn, Tokes hirdmand, satte denne sten efter Toke, sin broder.