Kirken er opført af tegl i begyndelsen af 1200-tallet. Den er bygget i en blandingsstil med senromanske og tidliggotiske stiltræk som den spidsbuede syddør, der var flankeret af halvsøjler. Af disse stilistiske grunde mener man, den kan dateres til 1230’erne. Dette underbygges af fundet af en mønt fra Valdemar Sejrs tid, 1202-1241.
De oprindelige dele af kirken udgøres af skib, kor og apsis. På begge sider af skibet var der to vinduer, et på begge sider af koret samt to vinduer i apsis. På hjørner, listeværk, sokkel og rundt om vinduer er teglstenene riflede for at imitere huggede sten. Der er også eksempler på dette inde i kirken.
Et våbenhus blev bygget foran syddøren i 1300-tallet. Samtidigt eller lidt senere blev der bygget et tårn. Her blev der anvendt kampesten. Kun det nederste af tårnet er bevaret. I 1400-tallet fik koret hvælvinger, mens hvælvingerne i skibet først blev bygget i 1500-tallet.
Et sakristi på korets nordside blev bygget 1733, og vinduerne blev udvidet i 1739. 1773 blev tårnet genopbygget. 1797 byggede man en korsarm – en nykirke – langs hele skibets nordside. Det middelalderlige våbenhus blev fjernet 1870, da man flyttede indgangen til tårnets vestfacade.
Dør #
En oprindelige yderdør af egeplanker og jernbeslået på ydersiden.
Stednavn #
Hierttzaass 1390, Hierssaas 1396, Hiertzass 1410, Hierteass 1514, Hersaas 1548, Hiersaas 1569, 1584, Hiersaas Magle 1593, 1594, Hierssaass 1596, Hiersaasmagle 1597, 1601, Hiersaas 1610, Hersos 1610, Hirsaas 1610, Hiersaas 1611, 1614, 1618, 1622, Hierss Aas 1630, Hiersaas 1635, 1639, Hiersaasz 1643, Hiersaas 1645, 1650, 1653, 1657.
Hiersaas 1661, Hiersås 1672, Hierssåss 1675, Jarsaaes 1679, Hiersås 1684, Hiersåhs 1710, Hiersås 1745, 1754, 1767, Hjersås 1781, 1825, 1855, 1878, Hjärsås 1909.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Kummen er af en kalksten fra Gotland og udført 1939.
Foden, der er fra 1200-tallet, er rund med en kraftig vulst foroven. Den hører til Ravlundegruppen, men der er flere andre, der ligner. Se alle døbefontte i Skåne og i Halland.
På Lars Tynells tid befandt foden sig i præstegårdshaven.
Tynell 1913-1921, s. 44.
Bebyggelseregistret
Prædikestol #
På lydhimlen anføres årstallet 1593.
Prædikestolen er ottekantet med underbaldakin. Storfelterne er udsmykket med ranker. Over rundbuefeltet sidder en muslingeskal. Storfelterne adskilles af fritstående søjler med plante- og frugtornamentik. De står på konsoller prydet med løvehoveder.
I de øverste smalfelter står der ”Verbum Domini manet in æternum” (Guds Ord varer i evighed). Under smalfelterne er der volutformede hængestykker.
De nederste smalfelter er prydet med ranker, som er ens i alle felter.
På lydhimlens tekstfelter står der: ”Gloria in excelsis Deo” (Æret være Gud i det høje) samt ”Anno 1593”. Der er små trekantgavle med topfigurer i bevægelse eller modvind. Lydhimlen har volutformede hængestykker ligesom på prædikestolens øverste smalfelter.
Rygpanelet består af tre rundbuefelter med riflede pilastre.
Otterstedt 1929, s. 180-182, 214.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne findes i apsis og kor. Da korets kalkmalerier blev fundet i 1890, blev de kraftigt opmalede. Senere restaureringer i 1928 og 1939 søgte at rette op på skaden.
Kalkmalerierne er sengotiske. Der er enighed om at datere dem til 1520’erne. Billederne har renæssancetræk, men forekomsten af motiverne Marias Himmelkroning og Maria som himmeldronning indikerer, at de er malet før reformationen.
Hvælvingerne i skibet er undersøgt for kalkmalerier, men der er ikke fundet nogen.
Apsis #
Motivet i apsis og kor er Verdensdommen. Kristus sidder i apsis som verdensdommer. Det er næsten helt udvisket. Han har været omgivet af de 12 apostle, Jomfru Maria og Johannes Døber. Forneden i nordsiden er der bevaret en engel med to velsignede. Det tilsvarende område i sydsiden er udvisket.
Kor #
Østkappe #
I østkappen ses de velsignede mod nord og de fordømte mod syd. I kappens nordside fører en engel tre velsigende til Himlens Borg, som ses i nordkappen. I et tekstbånd står der: Hic status omnium bonorum aggregatione perfectus. Denne del af billedet fortsætter i nordkappen.
I sydsiden ses de fordømte. Tre djævle trækker en rig mand til Helvede: Mortuus est dives et sepultus in inferna Luce xvi (Lk. 16,22: Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet.) Yderligere to fordømte, en mand og en kvinde, står i sviklen. Denne del af billedet fortsætter i sydkappen.
Nordkappe #
Over det himmelske Jerusalem blæser to engle på trompet. Ved porten står to velsignede, som er på vej ind. Gennem et stort vindue står Kristus som pave med Maria som himmeldronning på hans højre side omgivet af tre engle. Længst mod øst i kappen står en engel med en af de velsignede: Curite felices in gaudia currite leti.
Sydkappe #
I kappens østside koges de dømte i en stor gryde. I vestsiden trækker en djævel de dømte ind i helvedesgabet. Højere oppe laver to djævle akrobatiske bevægelser i luften med en kvinde. Øverst ses helvedesfæstningen. Oven på den hænger en mand i en galge, ligesom der er en pæl med et hoved, der er trukket ned over pålen, og et lig på et hjul. Tekst: Ite procul miseri flammas sentire pereneas.
På væggen nord for apsisbuen står Peter og peger med den ene hånd ind i apsis på Verdensdommeren. I den anden hånd holder han nøglerne.
Vestkappe #
I vestkappen fremstilles Marias Himmelkroning. Hun knæler midt i kappen omgivet af treenigheden, der er fremstillet som tre skæggede personer med kroner. De holder alle tre et rigsæble / jordklode i den ene hånd og løfter den anden til velsignelse. Den siddende person ved Maria har vinger og er formodentlig Helligånden. Af de to andre er personen mod nord den yngste og dermed formodentlig Kristus, medens Gud Fader ligner Helligånden. Tekst: Dominus Filius Spiritus (Faderen, Sønnen, Helligånden).
Vestkappens svikkel mod syd er udfyldt med en pelikan, der fodrer sine unger med sit eget blod.
Vægge #
På korets sydvæg er der længst mod øst fragmenter af en uidentificeret helgen. – Vest for vinduet er en kriger med løftet lanse. Det kan være S. Jørgen, men dragen er væk.
På nordvæggen er en fremstilling af Opstandelsen og Kvinderne på vej mod graven. Bag Kristus ses en af de sovende soldater. Under vinduet ligger en anden soldat, og en tredje sidder øst for vinduet. Over vinduet ses Jerusalem i baggrunden og de tre kvinder på vej mod graven. Der er en ulæselig inskription.
Udvendigt #
Udvendigt på skibets sydvæg og på apsis er der kalkmalede dekorationer, som sikkert er samtidige med de øvrige kalkmalerier. Det er den eneste kirke i Skåne, der kalkmalede udsmykninger udvendigt. De kan være samtidige med dem inde i kirken.
Kommentarer #
Det er et usædvanligt træk, at Kristus er fremstillet ved Himlens Borg. Det er endnu mere usædvanligt, at han er er fremstillet som pave sammen med Maria som Himmeldronning. Det er måske det eneste sted, det forekommer. Det normale er, at Peter står ved porten med nøglerne og er parat til at låse op. Men her er Peter jo flyttet ned på østvæggen nord for tribunbuen.
Kalkmalerierne er beskrevet første gang af Otto Rydbeck i 1904. Her citeres hans beskrivelse in extenso:
I absidhvalvet fanns säkerligen hufvudbilden till den framställning af yttersta domen, som upptager de tre närmaste hvalffälten. Dessa bilder äro förskräckliga att skåda. Det vestra hvalffältet har ej med denna serie att göra utan visar oss jungfru Marias kröning. I östra kappan framställes själfva striden om själarna. Dess norra del upptages af djefvulsfigurer, som fara åstad med de fördömda, medan i södra hvalffältet framställes, huru dessa senare kokas i en kittel, medan andra omslutas af en kedja för att sedan uppslukas af ett väldigt odjurshufvud. Djefvulsfigurerna äro förskräckligt utstyrda med horn, klöfver och svansar, ja på en af dem fanns en väldig, nu bortretuscherad penis, i sanning en vacker prydnad för et korhvalf. I östra hvalfkappans norra hälft bortföras de saliga af änglar till den i norra hvalfkappan befintliga bilden af paradiset. – Hvalvets hjässa upptages af en väldig ros med kraftiga bladornament. Sådana utfylla också svicklarna, medan hvalfribborna siras med enkla slingor. Rydbeck, O. 1904, s. 125-126.
I sin bog om hvælv i skånske kirker fremhæver Monica Rydbeck de stilistiske træk, som er præget af renæssancen:
Även under medeltidens sista årtionden fortsätter det kyrklige muralmåleriet för att på 1520-talet representeras av mere renässansbetonade framställningar. Så t.ex. i Hjärsås kyrkas korvalv och i Krämarekapellet i Malmö S. Petri kyrka, där såväl figurbilder som utomordentligt rika ornamentala dekorationer fylla kapellets väggar och valvytor. Rydbeck, M. 1943, s. 324-325.
I den kunsthistoriske oversigt i A Catalogue omtales maleren som ”The Hjärsås Master … yet another noteworthy and distinctive master of the art of wall-painting”. I fremstillingen af personer og klædedragter har Hjersåsmalerierne træk til fælles med Åle-værkstedet. A Catalogue fremhæver blandingen af sengotiske træk med antydninger af den begyndende renæssance. Det himmelske Jerusalem og de små bygninger over Helvedesgabet er helt i renæssancestil, og videre hedder det:
A daring perspectival effect is attempted in the handling of the Celestial City and – by Scanian standards – it succeeds. A Catalogue 1976, bd. 4, s. 100.
Hjersåsmesteren har sandsynligvis også arbejdet i Enslev kirke, Djursland. Paralleller findes også i Udbyneder ved Mariager Fjord. Den nærmeste parallel findes dog i en altertavle i Kreuzkirche, Hanover. Hjersåsmesteren kan have stammet fra Tyskland eller være skolet i Hanover-Hildesheim området.
Endelig har Claes Wahlöö sin egen vurdering af kalkmalerierne:
De är bland de märkligaste i Skåne och anses vara utförda av ”Mikaelsmästaren” från Själland eller ”Vallenbäcksmästaren” från Jylland (sic). Wahlöö 2015, s. 122.
Værkstedsforbindelserne uddybes ikke yderligere. Det er lidt uklart, hvad der menes med Mikaelsmesteren, mens Vallensbækmesteren er et andet navn for Isefjordsmesteren, der var virksom omkring 1450. Af disse grunde bør man nok se på disse værkstedsforbindelser med forbehold. Men Wahlöö hæfter sig ligesom Otto Rydbeck ved den kraftfulde og skræmmende realisme i fremstillingen af Verdensdommen.
Rydbeck, O. 1904, s. 125-126.
Rydbeck, M. 1943, s. 324-325.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 170-172, bd. 4, s. 100-101.
Møller 1996, s. 146.
Wahlöö 2015, s. 121-122.
Gravsten #
På kirkegården står tre romanske gravkors.
Præstetavler #
To tavler, som hænger i nykirken, har rammer, som er genanvendt fra epitafier fra 1600- og 1700-tallet, mens den tredje har fået en moderne ramme.



























































