Kirken er opført omkring år 1100. Den romanske del af kirken består af skib, kor og apsis. Tårnet er romansk, men sikkert sekundært. Den øverste del af tårnet er dog fra midt i 1800-tallet. Apsis har udvendigt en række blindarkader med karakteristiske ”dråber”. Over indgangsdøren i apsis sidder et løverelief. På tårnets vestmur sidder 7 m oppe et løvehoved. Bygningen er uden sokkel med undtagelse af tårnets nordmur, der har en skråkantsokkel. Et romansk vindue findes i korets nordmur.
I 1300-tallet eller begyndelsen af 1400-tallet fik tårnrum, skib og kor hvælvinger. Et våbenhus blev bygget på nordsiden, mens syddøren blev muret til.
Fra 1661 findes en beskrivelse af kirken:
Howtorps Kirckes bygning. I. Howtorp Kyrkia er opbygt vd aff Kampesten, med et halft torn westan for kircken, med et half tag med hul tagsten, taect, paa den söndera side. 2. Kircke¬taget er lagt med hul tagsten, halfparten paa den söndra sida, halfparten med bly, offuer altaret med blÿ paa alla sider. Norden paa Kircken er taegt med hul tagsten altsammen. 3. Intet Sacresti men et Vaabenhus med et gammel lofft, oc taegt alt med hul tagsten, men Randen paa den Vestra sida er aff blÿ. 4. Innan er Kirchen hvelvet, oc 2 balcher indlagt udi muren: hafuer 3 faenster, 2 paa den söndra side oc et vestan til. 5. Der udi er et gammel altare, gammel predickstol, funt oc stoler. 6. It lidet klockerhus, tagt med fial ofwan ofr(sic) klockerne oc intet vidare: 2 Smaa klocker. 7. Kirchegaards muren er opmuret af kempesten, tagt med hul tagsten, 2 laager oc en port. Ingen Kirchelade. Hervius 1972, s. 118.
I 1700-tallet brød apsishvælvingen sammen, og det blev nødvendigt at bygge de kraftige stræbepiller. 1851 blev der bygget en korsarm mod nord. I den forbindelse blev våbenhuset revet ned og indgangen flyttet til tårnets vestmur.
Rydbeck 1936, s. 80, 84.
Hervius 1972, s. 94-99, 116-118.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Horto Thorp 1123, Hortethorp 1134, Hortæthorp 1325, Hortathorp 1341, Hortæthorp 1344, Hofterup 1358, Hortorp 1524, Houfftorp 1554, Houtrop 1562, Hoterup 1569, Houptrup 1574, Hotterup 1575, Hovtrup 1585, Hofftrup 1590, Houfftrup 1592, 1602, Hofterup 1606, Hoffterup 1609, 1611, Houterup 1616, Hotorp 1620, Hotterup 1621, Hotorp 1624, Hoffterup 1624, Houterup 1627, Houffterup 1630, 1640, Hofterup 1640, Houtrup 1650, Houffterup 1657, Hoffterup 1657, 1658.
Hoffteroph 1662, Hoffterup 1670, Hoterup 1670, Hottarp 1690, Hoffterup 1712, Hofterup 1812, Hottarp 1831, Hofterup 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Alterbordet har fået sin nuværende placering i 1836. Bemalingen på forsiden og siderne mod nord og syd er fra 1912.
Alterkalken er fra 1817. Kirkens gamle kalk – udseende og alder er ukendt, men den er omtalt 1662 – blev stjålet i 1814.
Hervius 1972, s. 103, 126.
Alterstager #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Alterstagerne er formentlig fra sidst i 1500-tallet. De to alterstager har lidt forskellig profilering.
Hervius 1972, s. 128.
Altertavle #
Altertavlen er fra 1597. Det var oprindelig en katekismustavle, men i 1754 fik den sit Golgatabillede. Det er udført af Christian Holst, Ørtofte. På båndet over korset står der: ”Tänck på Jesum Christum.” Under billedet står der ”Jesu Christi Guds sons blod renar oss af alla synder 1 Joh. 1,07.” Rammen om billedet er rundbuet og udsmykket med beslagværk og diamantbosser. Diamantbosser er der også i prydbælterne på de to kraftige halvsøjler, der flankerer billedet. Søjlerne har en kapitæl med æggestav. Vingerne har beslagværk og diamantbosser.
På bjælkelaget over storstykket står der: ”Gloria in excelsis Deo. Lu. II” og: ”Chris tia nus IV Dei gratia anno 1597”. (Ære være Gud i det høje. Luk. 2[,14]. Christian IV af Guds nåde. Anno 1597.)
Over en gesims med tandsnit og æggestav er et lille topstykke udsmykket i samme stil som vingerne. Det flankeres af to spir.
På predellaen står der:
Thi saa offte som i æde aff dette brød oc dricke aff denne kalck da skulle i forkynde Herrens død indtil hand kommer. Huo som nu æder uwerdelige aff dette brød eller dricker aff denne kalck hand er skyldig i Herrens legeme oc blod men huert meniske skal prøffue sig selv oc æde saa aff dette brød oc dricke aff denne kalck thi huo som æder oc dricker uwerdelige hand æder og oc dricker sig selv domen der met at hand icke gør førskel paa Herrens Legme. 1 Corinth 11. ANDREAS NICOLAI. EBP.HE. (Citatet er fra 1 Kor 11,27.)
Andreas Nicolai står for Anders Nielsen, som var præst i sognet sikkert efter forgængeren Jørgen Madsens død 1595.
Cawallin 1854-1858, Tredje delen, s. 231.
Hervius 1972, s. 121.
Døbefont #
Døbefontens kumme, der var skadet, stod en gang på gårdspladsen ved Barsebæks præstegård, men er nu forsvundet. Den havde en afbøjet profil, hvor den blev smallere opad, men meget smallere nedad. Den havde ingen udsmykning. Den havde et hul til udtømning, men igen fals.
Foden er en cylinder, der bliver smallere opad. Der er et udtømningshul gennem hele foden. Den er bevaret og findes nu på Lunds Universitets Historiska Museum.
Den nuværende døbefont er støbt af cement 1890.
Tynell 1913-1921, s. 47.
Hervius 1972, s. 124-125.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1751.
En ældre prædikestol omtales i regnskaberne og i beskrivelsen af kirken, som er citeret ovenfor, men der findes ingen beskrivelse af den.
Hervius 1972, s. 123.
Kalkmalerier #
Bortset fra en vrængemaske i skibet, som er fra 1450-1475, er alle kalkmalerierne udført af Finjagruppen og dateret til perioden 1125-1150. De findes i apsis, kor, tribunbue, korbue samt to billeder over hvælv i skibets andet fag.
Apsis #
Det øverste af kalkmaleriet blev ødelagt, da apsishvælvingen brød sammen i 1700-tallet. Kun det nederste af mandorlaen i sydsiden er bevaret. I nordsiden ses det nederste af tre stående personer. Fra nord er det muligvis en ærkeengel. Den anden person er en seraf, der står på et hjul med fire eger. Den tredje er sandsynligvis Jomfru Maria og dernæst Markus’ okse. – I den sydlige fragment af billedet ses Lukas’ okse med fire vinger og derefter det nederste af en stående person, som kan være Johannes.
Billederne afgrænses forneden af en bort bestående af en blomsterranke med et karakteristisk S-sving. Formen anvendes af Finjaværkstedet både i Finje og i Fledie, men også af andre værksteder andre steder.
Under borten med blomsterranke ses tre hoveder i nordsiden og et i sydsiden. Det er en apostelrække. Over det tredje hoved i det hvide bånd står der: sanctus Iohannes, sanctus.
Tribunbue #
I tribunbuen er der et delvist bevaret helgenbillede i nordvangen. Der har sikkert været flere – også i sydvangen. I nordvangen er der nederst et fragmnet af en glorie omkring et ansigt, som er helt forsvundet.
Kor, nordvæg #
Nordvæggen har en udsmykning, som er delvist bevaret, og som fortsætter over hvælv.
Over vinduet: en engel i en medaljon.
Øst for vinduet: Bebudelsen. Gabriel, der står mod øst, er næsten helt skjult af hvælvingen.
Vest for vinduet: Kongernes tilbedelse. Maria sidder med barnet på en trone. Konegrne / vismændene står mod vest. Det nederste af de for første er synlige, mens resten enten er ødelagt eller skjult af hvælvingen.
Under vinduet mod øst: Herodes beordrer Barnemordet. Herodes sidder i den vestlige side af billedet og giver ordren til en underordnet, der er på mod øst (højre) for at udføre den.
Under vinduet mod vest: Flugten til Ægypten. Josef med glorie er velbevaret.
Aller nederst til højre ses et lille stykke af en perspektivisk mæanderbort, som har afluttet billedrækken for neden.
Skib #
Over hvælv er der i skibets andet fag to motiver: En person med glorie og iført en kappe. Personen vender sig mod øst. Det andet består af rester af arkitektur herunder et hvidt tårn.
Begge hvælv i skibet er udsmykket med en gotisk murmesterbemaling, som består af en enkel ornamentik langs buer og ribber. I vesthvælvet er der tillige et træ mod øst og mod vest.
I andet fags sydkappe i sviklen mod øst er der en vrængemaske.
Hervius 1972, s. 104-115.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 174-175.
Stangier 1995, s. 97-98, 165.
Løver #
Relieffet blev fundet ved en restaurering af kirken i 1912, hvorefter det blev flyttet til sin nuværende placering. Bagbenene er snoede, og halen går mellem benene og op foran og over kroppen. Hovedet er drejet bagud. Den har et frygtindgydende gab med store tænder. Stilen minder om vikingetidens kunst. Relieffet er udført i kridtsten.
I tårnets vestmur sidder et løvehoved 7 meter oppe, hvor hovedet er i stykker. Den er lavet af kalksten fra Saltholm ligesom ”dråberne” i apsis.
Rydbeck 1936, s. 80, 84.
Hervius 1972, s. 94, 116.
Røgelseskar #
På Lunds Universitets Historiske Museum opbevares et røgelseskar af bronze, som sandsynligvis stammer fra kirken.
Hervius 1972, s. 127-128.
Gravsten #
Tre middelalderlige gravsten står op ad muren til apsis udvendigt. De er blevet genanvendt med ny tekst. Yderligere en gravsten indgår i kirkegårdsmuren (billede mangler).
Hervius 1972, s. 92.
Klokker #
Den store klokke #
Den store klokke er støbt af Hans Meyer 1654. Den bærer indskriften:
Soli Deo gloria in excelsis me fecit Hans Meyer. Anno 1654.
Derunder findes et bånd med ornamentik.
Den lille klokke #
Den lille klokke er taget ud af brug og står i våbenhuset. Den er også støbt af Hans Meyer og har samme indskrift som den store.
Nyrop 1882, s. 272-275.
Hervius 1972, s. 133.