Den romanske kirke var opført af Morten Stenmester i 1100-tallet. Denne antagelse bygger på fundet af en søjle med snoet skaft i 1939 og udsmykninger, der minder om den nærliggende Hammerlunde kirke. Den bestod af skib, kor og apsis. Et tårn menes først at være opført omkring år 1200. I senmiddelalderen blev der opført et våbenhus mod syd, og tårnet fik kamtakker mod øst og vest. Skib og kor havde krydshvælv og apsis et kuppelhvælv. Udvendigt var der snoede halvsøjler, der sammen med kragsten bar dobbelte buegesimser. På korets nordside lå et gravkammer.
1873 blev en ny kirke taget i brug. Kun tårnet fra den gamle kirke blev bibeholdt, mens byggemateriale fra middelalderkirken blev genanvendt. Om den gamle kirke hed det ellers så sent som 1864, at den var i god stand både hvad mure og tag angår.
Brunius 1850, s. 172.
Rydbeck 1936, s. 170, 194.
Fernlund 1982, s. 33.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Haulumbi 1290, Hulumby 1316, Holumby 1334, Holmby 1341, 1346, 1374, Hullumby 1397, Holmby 1483, 1491, 1525, Hullumby 1569, Holmbye 1569, Hollumbye 1593, Holmby 1603, Hollumby 1614, Holumbye 1615, Hollomby 1616, Hollmby 1617, Holmbye 1618, Holmby 1620, Holmbye 1630, Holmby 1633, Holmbye 1641, 1643, 1649, 1656, Holmby 1657, Holmbye 1658.
Holmby 1662, 1667, Holumby 1675, Holmbye 1680, Holmby 1690, 1754, 1859, 1881, 1909.
Skib #
Kor #
Altertavlen stammer fra Lund Domkirke, hvor den havde stået på højalteret. 1939 blev den deponeret i Holmby kirke.
Alterstage #
Altertavle #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Altertavlen minder i sin opbygning og i valget af skriftsteder om altertavlen i Gårdstange og er ligesom den udført af Jacob Kremberg og hans værksted. Den er noget medtaget. Alterbilledet mangler ligsom de figurer, der skulle have stået mellem søjlerne i storstykket.
På fodstykket og i feltet over gesimsen læses indstiftelsesordene til nadveren. På konsollerne, der bærer søjleparrene, ses et billede, som fremstiller …
Vingerne har Chr. IV’s og dronning Anna Catharinas våbenskjold. Da hun døde 1612, kan altertavlen ikke være senere. Søjlerne har korintiske kapitæler, glatte skafter og prydbælter. Nicherne har en rundbue med slyngbånd og et muslingeskalslignende mønter i buen. Der er en piedestal til figurerne.
På storgesimsen ses citater fra 1. Kor. 10 og 11.
I feltet i topstykket ses et citat fra 1. Kor. 11.
Altertavlen opbevares nu på Lunds Universitets Historiska Museum.
Göransson 1977, s. 80, 155.
nc
Døbefont #
Den ottekantede renæssance døbefont er udført af Jacob Kremberg midt i 1630’erne. Han har sikkert haft døbefonten i Malmø Skt. Petri kirke som forbillede. Der findes en række beslægtede fonte, som den ligner meget. Se Gårdstange.
Göransson 1977, s. 142, 157.
Göransson 2009, s. 28.
Dåbstavle #
På væggen bag døbefonten hænger en tavle med en holder til et håndklæde. Tavlen minder meget om den tilsvarende i Gårdstange kirke. Den er opbygget med vinger, understykke, overstykke og et relief med en dåbsscene. I en kartouche med rulleværk øverst på tavlen er et relief med Maria i Solgissel, idet hun står på månen med barnet på armen. Göransson: ”Att en madonnabild satts in här kan möjligen bero på att man ville hålla fast vid en gammal mariatradition i kyrkan.”
På arkitraven står der: ”Denne er min elskelige søn, som er mig velbehagelig, hannem skulle…” Fortsættelsen mangler. Det er ikke klart, hvor den skulle have stået. Ordene stammer fra Jesu dåb, Matt. 3,17.
Tavlen er udført af Statius Otto.
Dele af en fontehimmel, som også tilskrives Kremberg, findes på Lunds Universitets Historiska Museum.
Göransson 1977, s. 156-157.
Døbefont II #
Foto: Lars Tynell, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Fonten er af kalksten og er formodentlig fra Gotland. Fod og kumme er kløverbladsformede. Kummen har 16 rundbuede felter. Under overkanten findes en hulkehle. Der er hverken fals eller udtømningshul.
Den har i meget lang tid ligget udenfor kirken og slået i stykker, men opbevares nu på Lunds Universitets Historiska Museum.
Brunius 1850, s. 512.
Tynell 1913-1921, 13 og 24.
Prædikestol #
Prædikestol udført af Statius Otto omkring 1612. Den ligner prædikestolen i Gårdstange. Ligesom den har den underbaldakin og ingen støttepille. Den har en kraftig gesims med beslagværk og løvehoveder på konsollerne. Motiverne i storfelterne:
Disciplenes syn på påskedagen #
Det er formodentlig den situation, hvor disciplene møder den opstandne, og hvor han taler til dem og siger: ”Frygt ikke! Men gå hen og sig til mine brødre, at de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig.” Matt. 28,8-10.
Esajas’ syn #
Motivet bygger på Es. 6,1-8. I højre side af billedet står en gruppe personer, hvoraf den længst til højre holder sig for ørerne. Esajas står foran alteret, og derover ses Gud Herren på en trone omgivet af serafer. En seraf, der svæver foran Esajas, holder en tang med gloende kul, som han berører Esajas’ læber med, så hans skyld bliver fjernet. Esajas havde lige forinden erklæret, at ”jeg er en mand med urene læber”.
Ezekiels syn #
Motivet bygger på Ez. 1. Det ser ud til, at Ez. 1,23 har givet kunstneren særlig inspiration: ”Under hvælvingen var deres vinger strakt ud, så den ene nåede den anden. Hver af dem havde også to vinger, som skjulte ders kroppe.” Øverst ses Herren på en trone: ”Rundt om ham var der stråleglans; som regnbuen, der viser sig i skyerne en regnvejrsdag, sådan så den stråleglans ud, der var om ham (Ez. 1,27-28).
Johannes’ syn #
Motivet svarer til Jacob Krembergs i Gårdstange: Kristus står med udbredte arme mellem de syv lysestager. Foran ham knæler Johannes på skyerne. Motivet bygger på Johannes’ syn i Åb. 1,20: ”Hemmeligheden om de syv stjerner, som du så i min højre hånd, og om de syv guldlysestager er den: De syv stjerner er de syv menigheders engle, og de syv lysestager er de syv menigheder.”
Paulus’ syn #
Undervejs til Damaskus, hvor Paulus skulle forfølge de kristne i byen, havde han et syn: ”…netop som han nærmede sig Damaskus, skinnede et lys fra himlen pludselig om ham. Han faldt til jorden og hørte en røst sige: ”Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?”” Ap.G. 9,4-5. På relieffet ses Paulus, der faldet til jorden, og i skyen, Herren, der taler til ham. Kunstneren har gået ud fra, at han er kommet ridende, men i teksten er der ikke omtalt nogle heste.
På fremspringene står Peter og Paulus og evangelisterne. Peter står med nøglen, hans sædvanlige attribut, men ved hans fod står hanen, der galede tidligt om morgenen, da Peter havde forrådt Jesus.
Göransson 1977, s. 79, 158-160.
Dør #
Statius Otto har udført døren, mens Jacob Kremberg har udført gelænderet. Døren er en kopi. Den originale dør opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum. Selve døren er rigt udsmykket med beslagværksornamentik med diamantbosser og to spejle. Den flankeres af figurer af Moses og Johannes Døber, der står på høje piedestaler. Over døren står der:
Lex per Moysen data est gratia et Veritas per kristum Iesum facta est. Iohan. 1,17. (For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus.)
Topstykket består af en kartouche med rulleværk. Aller øverst ses en Helligåndsdue, der svæver i en ring af skyer over Kristus på korset. Korset står på en gylden kiste. Det kan være den gamle pagt, men det kan også være netop en kiste, for nedenunder ses en dødning med hovedet bøjet ned i hænderne, som om han sad i bøn, og bag ham ses en truende djævel med vinger og horn i panden. På overkanten ses evangelisternes attributter, men uden evangelister.
Den latinske tekst på indvendig side over døren er fra Es. 55,10:
For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, ver vil så, og brød til den, der vil spise…
Langs opgangen ses to skriftsteder:
Ne auteras de ore meo verbum veritatis usque-qua-que. psal 118. (Riv ikke sandhedens ord ud af min mund.)
Spiritus meus q… Esa. 59. (Min ånd som er over dig og mine ord som jeg har lagt i din mund skal aldrig forsvinde fra din mund.)
Göransson 1977, s. 160-161.
Lydhimmel #
På Lunds Universitets Historiska Museum findes nogle fragmenter fra Jacob Krembergs lydhimmel: tre hængestykker med englemasker, to topstykker med henholdsvis Chr. IV’s og dronning Anna Catharinas våbenskjold.
I felterne på lydhimlen står der:
- Ulæseligt.
- Benedicta tu … et benedictus fructus ventris tui. - Det er formodentlig en sammentrækning af Luk. 1,42: ”Velsignet er du blandt kvinder og velsignet dit livs frugt.”
- Regna firmat pietas. – Fromhed styrker rigerne. Christian IV’s valgsprog.
- Regere mig Herre Ved din Hellig aand.
- Tomt felt
Göransson 1977, s. 161.
Krucifix #
Krucifix fra begyndelsen af 1500-tallet.
Hovedet er drejet til højre. Tornekronen er snoet. Armene er udstrakt diagonalt. Hænderne er åbne med bøjede fingre. Sidesåret er lille og halvcirkelformet. Lændeklædet er bundet foran med et stort stykke stof, der står ud i højre side. Fødderne er vredet ind mod hinanden med højre fod øverst.
Korset er formet som en træstamme med sidegrene mellem stammen og de glatte kantlister. Midterpladen er rund. Endepladerne er firpasformede med evangelistsymboler og trefligede hjørneblade. Der er endvidere et tekstbånd.
Der er rester af oprindelig staffering under senere bemaling.
Krucifixet kan være enten være et indenlandsk arbejde eller importeret. Uanset hvad står det i den nordtyske tradition.
Liepe 1995, s. 199.
Liepe 1995-2, s. 283-284.
Peter og Paulus #
De to figurer af Peter og Paulus er ifølge Anna Maria Göransson udført af Statius Otto i 1610’erne. De kan have været tænkt til en større altertavle, som ikke er blevet færdig. I den altertavle, som nu er på museet i Lund, mangler to figurer i nicherne mellem søjlerne på storstykket, men figurerne er 80 centimeter høje, mens nicherne på altertavlen kun er 70 centimeter.
Göransson 1977, s. 116, 158.
Pulpitur og bænke #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Stykke af pulpitur med to felter fra 1600’erne. Tre hermer bærer et bjælkelag. Den tredje, den længst til højre, er blevet flyttet ind i det tomme felt. Det er de tre dyder: Fides, Caritas og Patientia. De er beslægtede med dem i Løderup, Herslev og Øster Vemmenhøj.
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Det lange stykke (nederst) er udført på Krembergs værksted i 1630’erne. Mellem hver anden bue er der placeret en herme. Bueformen er beslægtet med dem, Kremberg anvendte på prædikestole fra 1630’erne.
Foroven til venstre ses et par bænkegavle og til højre et stykke af pulpituret.
Göransson 1977, s. 157.
Præstetavle #
Runesten #
Stenen blev fundet 1650 og har siddet i kirketårnets sydvesthjørne. 1908 blev den taget ud og anbragt udenfor kirken.
Dateringen 970-1020 regnes for at være nogenlunde sikker.
Tekst: ”Sven rejste disse stene efter sin fader Thorger.” Det tyder altså på, at der har været flere sten.
På tværs af stenen ses en båd.
Rydbeck 1936, s. 30.