Kirken er opført i slutningen af 1100-tallet med skib, kor og apsis. En dendrokronologisk undersøgelse af taget på apsis daterer det til 1149-1150. Den har en skråkantsokkel med undtagelse af tårn og våbenhus. Koret har en rundbuefrise under tagfoden.
I anden halvdel af 1200-tallet fik koret et krydshvælv, og i 1300-tallet fik også skibet krydshvælv. I samme periode blev der opført et våbenhus ved norddøren og derefter et ved syddøren. Tårnet, der har samme bredde som skibet, blev opført i 1400-tallet. Det sydlige våbenhus blev nedrevet i anden halvdel af 1600-tallet, og døren blev muret til i 1728. I 1734 blev tårnrummet integreret i kirkerummet. Vinduerne blev udvidet i midten af 1800-tallet.
I 1897 blev der bygget en ny kirke i sognet, og den gamle blev taget ud af brug. Den blev i tidens løb anvendt til flere forskellige formål: gravkapel, brandstation og kornlager. I 1954-1957 blev den gennemrenoveret, hvorved blandt andet kaklkmalerierne blev fremdraget.
Rydbeck 1932, s. 6-13.
Bebyggelseregistret
Karlsson 2015, s. 395.
Stednavn #
Kyflingi 1120, Kyflinge 1332, 1343, Køfflinge 1503, 1524, Kiøflinge 1541, Kyflinge 1560, Kiøfflinge 1574, Kefflinge 1579, Kyflinge 1583, Kiøflinge 1584, Kyllinge 1587, Kiøfflinge 1594, 1602, 1615, 1624, 1634, 1641, 1648, 1655, Kiøflinge 1657.
Kiøflinge 1659, Kieflinge 1662, 1670, Käwlinge 1676, Kjeflinge 1684, Kiäflinge 1698, 1703, Kieflinge 1712, 1718, Kjeflinge 1811, Käflinge 1812, Kjeflinge 1819, 1825, Keflinge 1837, Keflinge 1841, Kjeflinge 1850, 1856, 1873, 1895, Käflinge 1909, 1917, Kävlinge 1964.
Skib #
Der findes flere gamle bænkegavle. En af dem er dateret 1581. De har spor af rød, grøn og blå farve. En lignende bænkegavl findes i Høj kirke.
Otterstedt 1929, s. 189.
Rydbeck 1932, s. 16.
Kor #
Alterbordet blev flyttet frem i 1779 sikkert for at få plads til et sakristi bagved. Det er genopført i næsten samme form som før. Bordpladen er sammensat af både sandsten og teglsten. Den har et relikviegemme, men ikke konsekrationskors. Den har skråkant i nord, vest og syd. Selve alterbordet er et blokalter bygget af kvadersten.
Rydbeck 1932, s. 13.
Karlsson 2015, s. 395-396.
Altertavle #
Altertavlen er fra 1598 og var oprindeligt en katekismusaltertavle. Billederne er udført af Carl Mört, Lund, 1742.
Storstykket har fire rundbuede felter af samme størrelse inddelt af tre søjler med glatte skafter. Vingerne har beslagværk, en løvemaske, en roset og lidt planteornamentik.
På fodstykket står der: ”Så achtar nu på altarens tienst. Num 18 v. 5. Åhr 1742.” I feltet mod syd: ”O herre, Hielp, O herre Låt Ps. 118, v. 24. Petrus Stevenius.”
På bjælkelaget over storstykket står der: ”Jag ingår till guds altare, till gud, som min glädie og frögd är. Ps.m. 43.v.4.”
Topstykket har et rundbuefelt i lighed med storstykkets, men med riflede pilastre. Feltet flankeres af to større pilastre også riflede. Vingerne er i samme stil som storvingerne. Yderst på gesimsen står et spir.
Altertavlen er nu opsat i tårnrummet.
Rydbeck 1932, s. 13.
Døbefont #
Døbefonten tilhører Dagstrupgruppen. Kummen er glat med en rundstav foroven og en ved kummens bund. Foden er rund med en rundstav midt på.
En fontehimmel fra midten af 1700-tallet hænger nu i tårnrummet.
Tynell 1913-1921, s. 47.
Rydbeck 1932, s. 16-17.
Prædikestol #
Prædikestolen er formodentlig udført af Jakob Krembergs værksted i perioden 1624-1636. Kremberg selv har ifølge Anna Maria Göransson kun udført figurerne af Johannes og Lukas, da de er skåret i en anden stil end de øvrige figurer.
Motiverne i storfelterne er: Jesu Fødsel, Korsfæstelsen, Opstandelsen, Himmelfarten og Pinseunderet. Under hvert billede er motivet anført i en kartouche.
Figurerne er frifigurer. De fremstiller Matthæus, Peter, Markus, Lukas, Johannes og sikkert Paulus. Matthæus mangler kapitæl. Peter har ikke en nøgle, men hanen, der galede, står ved hans fødder. Paulus har brækket en arm. Dermed er sværdet forsvundet.
Teksterne i de øverste smalfelter er på svensk: Ordet war kiött. Joh. 1,14. Utgiwen för wåra synder, Upstånden för wår rättfärdiggiörelse. Rom. 4, v. 25. Och uptagen i himmelen. Act. 1,11. Skal utgivfa sin ande öfwer alt kiött. Teksterne er sikkert blevet svenske ved prædikestolens renovering 1760. Se nedenfor.
I stedet for smalfelter forneden er der en gesims med beslagornamentik. Underbaldakinen har nogle små grotesker.
Et mellemstykke på væggen og i vinduessmigen forbinder prædikestol og lydhimmel.
Lydhimlen er syvkantet. Centralt på overkanten står Christian IVs monogram flankeret af Danmarks og Norges våbenskjold. Dertil kommer yderligere to våbenskjold. Teksten omkring lydhimlen er på dansk og lyder: ”Præstens læbe skal beuare lærdommen at mand skal søge lowen aff hans mund thi hand er den Herris Zebaoths engel Malac 2.” Mal. 2,7.
Undersiden er rigt dekoreret med beslagornamentik og englehoveder.
Døren til opgangen til prædikestolen har øverst en kartouche med Kristus, der bærer et får. På bjælkelaget over døren står der: ”Herren beware din ingång och utgång.” Døren har to felter Det øverste er et traditionelt renæssancerundbuefelt også her med beslagornamentik. Teksten oplyser om prædikestolens renovering: ”Denna Predikostol är renoverat år 1760, under dåwarande Kyrckioherde Petrus Stevenius.” – Det nederste felt er rektangulært og ren ornamentik indrammet af en tandsnitfrise.
Moses og Johannnes flankerer døren. De minder i deres udførelse om Peter og Paulus på altertavlens hovedstykke i Åhus samt Peter og Paulus på altertavlen i Hurve og hermerne Moses og Johannes på prædikestolsdøren i Hammerlunde.
Paulsson 1915, s. 163-164.
Rydbeck 1932, s. 14.
Göransson 1977, s. 109, 168-169.
Krucifix #
Hovedet er drejet mod højre og hælder forover. Tornekronen består af kraftige grene. Armene er udstrakt diagonalt og hænderne åbne med bøjede fingre. Lændeklædet er kort og bundet midt for. Højre fod er bøjet ind over venstre.
Korset har en svagt rundet forside, flade kantlister og brede runde knopper. Midterskiven er rund. Endepladerne er firkantede med evangelistsymboler.
Bemalingen er sekundær.
Lignende krucifixer findes i Sakstrup og Grummestrup.
Rydbeck 1932, s. 13-14.
Liepe 1995, s. 136.
Liepe 1995-2, s. 299.
Kalkmalerier #
Kirken har kalkmalerier fra to perioder: tidlig gotisk, 1325-1350, og sengotisk omkring 1500. De ældste kalkmalerier findes i apsis, men der er også spor af dem under de sengotiske billeder i skibet. De sengotiske kalkmalerier er udført af Lille Harrie værkstedet. De findes i skibet. Ved restaureringen i 1950’erne fandt man fragmenter i apsis, men fjernede dem for at få de bagvedliggende ældre kalkmaleir frem.
Apsis #
Verdensdommen øverst i apsishvælvet. Dommeren sidder på regnbuen med den korsfæstede foran sig. To sværd udgår fra hans mund. Under sværdet mod nord ses Helligåndsduen. Dommeren har korsglorie og er skægget. Mod nord ses to engle. Den længst væk blæser i trompet, mens den tæt på svinger et røgelseskar. Under englene ses Lukas’ okse – eller er det Markus’ løve? Længst mod nord i hvælvet står de døde op af gravene. Øverst i sydsiden ses Johannes’ ørn og under den rester af en person uden glorie, som kunne være Mathæus’ menneske. Resten af billedfladen er udvisket.
Ovenpå billedet af Verdensdommen havde Lille Harrie værkstedet malet sin egen version af motivet omkring 1500. De tilbageværende fragmenter blev fjernet.
Billedet afgrænses forneden af en kraftig rød streg. Under den ses en omviklet stav, som må tolkes som apostelrækkens afgrænsning foroven.
Apostelrækken under Verdensdommen er udført af Lille Harrie værkstedet. Apostlenes navne fremgår af skriftbåndet over hver af dem. Sydsiden er næsten helt udvisket. Hoved og skulder af en apostel kan ses. Dernæst det øverste af en kølle. Den bedst bevarede er Matheus længst mod syd. Han holder et sværd.
Koret #
Hvælvet #
Østkappe: Skabelsen af Eva. I baggrunden ses en by eller kirke.
Sydkappe: Adam og Eva gives til hinanden. Kun et hoved er bevaret. Det kan både være Adams og Evas.
Vestkappe: Her har Syndefaldet været, men billedet er gået tabt.
Nordkappe: Hvad der har været her, er ukendt.
Nordvæg #
Nordvæggen i koret.
Motivet øverst er Uddrivelsen af Edens Have. Adam og Eva kan ses ligesom englens sværd. Forneden i billedet længst mod øst ses en spade og en håndten, som rækkes ned til Adam og Eva, som ses i billedet nedenunder. Motivet er Adam og Eva sørger, men Eva peger op mod de redskaber, der rækkes dem.
De tre billeder er indrammet af en arkade. De to billeder mod vest viser det første arbejde: Adam pløjer, mens Kain hakker i jorden. I det midterste billede sidder Eva med tenen, mens Abel ligger i vuggen foran hende. Længst mod øst ses et fragment af Adam.
Skibet 1. fag #
Triumfbuen #
Mikael Sjælvejer og S. Jørgen. I nordvangen S. Kristoffer. Billedet i sydvangen er derimod næsten helt udslettet.
På skibets vestvæg spiller en engel på et strengeinstrument.
Nordvæg #
Billederne er disponeret på samme måde som nordvæggen i koret med ét stort øverst og derunder tre indrammet af en arkade.
Det øverste motiv er Verdensdommen. Det er ret udtydeligt. Man kan ane dommeren og Maria, der knæler mod vest. Længst mod vest står de døde op af gravene – herunder en biskop. Længst mod øst fører djævle de dømte ned i Helvedes gab.
Motiverne i arkaden er: Bebudelsen, Jesu Fødsel og Kongernes Tilbedelse.
Skibet 2. fag #
Kun et par små fragmenter er bevaret herunder ordet av[a]r[ic]ia, grådighed. Man kan således gå ud fra, at væggen har haft en fremstilling af de syv dødssynder.
Rydbeck, O. 1904, s. 152.
Rydbeck, M. 1932, s. 9-10.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 244-246.
Møller 1996, s. 78.
Hvælv i skib #
Ribberne i skibets hvælv bæres af små søjler med kapitæler af kridtsten formet som menneskehoveder.
Rydbeck 1932, s. 9.
Degnestol #
Degnestol fra o. 1600 med mange navne og årstal ridset ind i pulten. Den blev gjort kortere i 1779.
Rydbeck 1932, s. 15.
Præstetavler #
