Löddeköpinge

Skib og kor er romanske, 1100-tallet. Udgravninger viser, at den opført ovenpå en ældre bebyggelse. Det nederste af tårnet er også middelalderligt, men ikke opført samtidig med skib og kor – nok i senmiddelalderen. Et senmiddelalderligt våbenhus på kirkens sydside blev nedrevet mellem 1815 og 1822. Skib og kor er opført af marksten og en del flintesten. I hjørnerne er anvendt sandstenskvadrer. Den middelalderlige apsis blev revet ned mellem 1817 og 1822. Det nuværende apsis er opført 1868.

Hvælvingerne i skibet er fra 1400-tallet, mens hvælvet i koret menes at være fra 1300-tallet. Der er ikke fundet spor af middelalderlige kalkmalerier.

Det middelalderlige skib havde højtsiddende små romanske vinduer, som endnu er synlige over hvælvingerne. Den oprindelige egekarm sidder stadig i det tilmurede nordvindue. Der er stadig spor af de oprindelige døre i skibet mod nord og syd. I begyndelsen af 1700-tallet havde skibet stadig blytag. Nu har kirken kobbertag.

Liepe, A. 1972, s. 162-168.

Stednavn #

Luddekøpinge 1334, Luddekøpinge 1378, 1429, 1453, Løddakiøpinge 1501, Løddekiøbinge 1514, Luddekøping 1555, Lyddekiøbing 1590, Løddekiøbing 1606, Løedekiøbinge 1623, Løedekiøbing 1645, Luddekiøbing 1657.

Lydekiöbing 1660, Løddekiöbingh 1662, Lödekiöbinge 1670, Löddekiöpinge 1712, 1782, Kyddekiöpinge 1787, Löddeköpinge 1798, Lyddeköpinge 1815, Löddeköpinge 1825, 1856, 1909.

Skib #

Den nordøstligste pilaster hviler på et ældre alter. Der blev ved en udgravning 1986 fundet forholdsvis mange mønter, hvilket tilskrives alterets funktion som et sted for offer.

Karlsson 2015, s. 415-416.

Kor #

Det middelalderlige opmurede alterbord blev fjernet 1751. I alterbordet fandt man ved den lejlighed et relikviegemme, som indeholdt

1. Utj linne Klutar inlindade små silkeslappar, hår och naglar, med en dehr hoos Skrifwen lapp, reliquia Sanctarum undecim millium virginum (= relikvier fra de hellige elleve tusinde jomfruer).
2. Några små stenar såsom äfven lös sand, och var hoos en af pergament och munchestil skrifwen lapp. De lapide supergro = crucifixtum est Christus.

Ved ombygningen af alterbordet fik kirken en ny altertavle som erstatning for en ældre, kirken havde haft i mere end tre hundrede år. Der har altså været tale om en gotisk altertavle.

Liepe, A. 1972, s. 163, 168.
Karlsson 2015, s. 415.

Døbefont #

Døbefonten er af sandsten og forsynet med fals og afløbshul. Kummens sider er næsten lodrette med en let indsnævring nedad. Ved bunden er en skråkant og en kraftig tovstav, mens der er en mindre tovstav foroven. På kummens overkant er der tolv huller fyldt med bly. Den er ikke tilskrevet nogen gruppe.

Den oprindelige fod er gået tabt.

Tynell 1913-1921, s. 47-48.
Liepe, A. 1972, s. 181.

Prædikestol #

Prædikestolen er hugget i sandsten fra omkring 1625. I storfelterne og på opgangen er der alabastrelieffer. Den bæres af en skægget mandsperson med et sværd under venstre arm og en drueklase på højre skulder. Han skal muligvis fremstille Paulus.

Motiverne på billedfelterne er Indtoget i Jerusalem, Uddrivelsen af templet, Jesus forrådes af Judas med et kys, Pilatus vasker sine hænder og Jesus føres bort, Jesus på korset med soldaterne, der spiller terning, Gravlægningen og Opstandelsen.

Lydhimlen er femkantet og har kartoucheformede gavlstykker med fritstående putti på hjørnerne. Duen er skåret i træ og er en gave fra 1949.

Paulsson 1915, s. 117.
Rydbeck, M. 1950, s. 45.
Liepe, A. 1972, s. 172-179.

Messehagel #

Messehagel af rødt fløjl. På rygsiden findes et højt broderi, som forestiller Kristus på korset, to engle og to våbenskjold samt årstallet 1627. Broderiet er udført med guld- og sølvtråd samt silke i flere farver.

Korset står på en Golgatahøj og er fremstillet som et træ med afsavede grene. De to engle flyver begge med en kalk, hvori de opsamler Kristi blod fra hænderne. Under englene sidder våbenskjoldene med initalerne OL (Otte Lindenov) og IWP (Johanne Wiweka Podebusk).

Liepe, A. 1972, s. 185-187.

Kalkmalerier #

Liepe meddeler en omlysning om, at pudsen i korets krydhvælv ”enligt utsago” skjuler en form for dekorationer. A Catalogue nævner dem slet ikke. I dag er der dog synlige fragmenter af kalkmalerier både i hvælvet og på nordvæggen. Der er formodentlig tale om sengotiske kalkmalerier. I hvælvet er de fire evangelister med en i hver kappe. På nordvæggen er billederne for utydelige til at kunne tolkes.

Liepe, A. 1972, s. 161.

Processionskors #

På Lunds Universitets Historiske Museum, LUHM, findes et processionskors af forgyldt kobber, som er fra anden halvdel af 1000-tallet. På den ene side af korset ses den korsfæstede. Øverst på korsets stamme ses Guds hånd. Under hver af Kristi arme ses et lille hoved, som kan være Maria og Johannes. I korsarmens ender er en medaljon med en figur, der bærer to fakler. Over Kristi hoved ses bogstaverne IHC, som er et kristusmonogram.

På korsets anden side er der i korsmidten et Gudslam, og på de tre korsender er evangelistsymbolerne. Den nederste ende af korsstammen er gået tabt. På den nederste del af korsstammen ses en kvindefigur med en bog i hånden. På korsarmen ses bogstaverne IRENA, som betyder fred. Den endelige betydning af indskriften og kvindefiguren er dog usikker.

Liepe, A. 1972, s. 169-171.

Grave #

Otte Lindenov, som var kirkens patron 1596-1618, indrettede et gravkammer under koret for sig selv og sin slægt. Dér opbevares 18 kister fra 1600-, 1700- og 1800-tallet.

Liepe, A. 1972, s. 153, 163, 189-191.

Præstetavle #

Klokker #

Kirken har to klokker.

Den store klokke er omstøbt både i 1771 og 1948. Ifølge en oplysning fra 1730 skal den inden den første omstøbning have haft teksten: ”Anno Domini MDXII. Hielp Gudh ock Sancte martyn Hiens Gry.” Hiens Gry kan ikke være andet end Jens Grydestøber, der var fra Lund.

Den lille klokke har en indskrift delvist på latin: ”alpha et o deus et homo o rex glorie veni cum pace krenas hugo help M mi dat ik stede denne di anno domini MDV.” – ”Alfa og omega, Gud og menneske, og? Ærens konge kom med fred. Krenas Hugo. Hjælp Maria mig, at jeg stedse tjener dig . I Herresn år 1505.” (Oversættelsen af den latinske del af sætningen er usikker.)

Udtrykket ”jeg stedse tjener dig” forekommer ikke på andre klokker. Krenas Hugo kan være klokkestøberen. Uldall sætter et spørgsmålstegn ved det og siger, at hvis det er tilfældet, må han stå i forbindelse med klokkestøberen Matias.

Uldall 1906, s. 269-270 og 114.
Liepe, A. 1972, s. 193-194.