Lackalänga

Lackalänga

Lakkelenge

Torna herred, Skåne

Kirken er opført i 1100-tallet og består af skib, kor og apsis. Bygningen er opført af kampesten og sandsten. I 1400-tallet blev der bygget to våbenhuse, og kor og skib fik hvælvinger. Det nordlige blev fjernet allerede i 1600-tallet, mens det sydlige blev fjernet i forbindelse med en udvidelse af kirken 1851.

Både nord- og syddøren er sløjfet, og kirken har indgang gennem tårnet. Apsis har haft en lille vinduesåbning mod øst. C.G. Brunius stod for en udvidelse af kirken, hvorved skibet fik fordoblet sin længde. Det tårn, der blev opført ved denne ombygning, blev erstattet af et nyt 1888.

Brunius 1850, s. 187-188.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Lakkælengæ 1300, Lackelænge 1392, Lakkaelengae 1405, Lakkelange 1439, Lackelenge 1491, Lackelenghe 1522, 1539, 1546, 1569, 1590, 1597, 1603, Lakkelenge 1613, Lackelenge 1618, 1622, 1628, Lachelenge 1637, 1638, 1643, 1650, 1654, Lakkelenge 1657, Lachelenge 1658.

Lackelänge 1662, Lackalenga 1684, Lackelänga 1712, Lackalänge 1754, 1765, Lackalänga 1784, 1812, 1842, Lackalänge 1846, Lackalänga 1850, 1881, 1909.

Skib #

Kor #

Korbuen har på hvert hjørne en søjle med terningformet kapitæl. ”Å triumfbågens vederlagsmurer framstå fyrkantiga anslag och likartade stycken af sönderbrutna rundbågar, som svarat emot och sammanstött på en midtpelare. Vi se således der lemningar efter en skiljomur, hvilken haft två kordörrar.”

Brunius 1850, s. 187.
M. Rydbeck 1936, s. 204.

Kalk fra omkring 1500.

Altertavle #

Altertavlen, der er fra sidst i 1500-tallet, er udført at et ukendt værksted i Malmø, men i en stil, som er påvirket af Daniel Thomissøn.

Storstykket er delt af tre kanellerede søjler med høje prydbælter med ansigtsmaske, blade og frugtklaser. Storfeltet er inddelt i fire felter med fremstillinger af evangelisterne. Det er oprindeligt en katekismusaltertavle. Billederne – også Gudslammet i topstykket – stammer fra en renovering 1742. Vinger og prydbælter er rigt udsmykkede.

To felter i fodstykket beretter om renoveringerne 1742 og 1889. Ved en restaurering 1952 førtes farverne tilbage til de oprindelige.

Holmberg 2015, s. 4.

Døbefont #

Døbefonten tilhører Barsebæksgruppen. Kummen har en kedelformet udhulning med fals og udtømningshul. Forneden har den en rundstav. På den øverste kant findes en tovstav. Foden er cylinderformet.

Bruzelius skriver om døbefonten:

En dopfunt med rund skål och en repstaf finnes, äfvensom en öfverbyggnad af trä, lik den i Stäfvie.

Der menes sikkert en fontehimmel. Den findes ikke længere. Heller ikke den i Stevie eksisterer længere.

Bruzelius 1880, s. 29.
Tynell 1913-1921, s. 98.

Prædikestol #

Prædikestolen er fra anden halvdel af 1500-tallet og formodentlig lavet af samme snedker, som har lavet prædikestolen i Dalkøbinge kirke.

De øverste smalfelter bærer en tekst på latin fra Es. 55,10-11, som i sin helhed hedder:

10 Quomodo enim si desendat pluvia aut nix de coelo, et non revertatur donec inebriet terram, et generet, et oriatur, et det semen seminanti, et panem ad comedendum, 11. sic erit verbum meum, quod exierit de ore meo: non revertetur, donec compleat quæ volui, et prosperas faciam vias tuas, et præcepta mea.

På dansk: 10. For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise, 11. sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.

Teksten i smalfelterne er en sammentrækning af vers 11. Der er sandsynligvis et tekstfelt på den side, der vender ind mod væggen.

Storfelterne er indrammet af kannelerede pilastre og rundbuer. Motiverne er medaljoner med engleansigter, satyrmasker og bladværk.

De nederste smalfelter har bemaling fra 1742.

Ved en restuarering af kirken 1952 blev prædikestolens oprindelige farver afdækket.

Vetus Testamentum, 1839.
Holmberg 2015, s. 4 og 6.

Krucifix #

Krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet.

Hovedet er drejet til højre. Tornekronen er snoet. Lændeklædet hænger lavt og er bundet foran med en nedhængende snip.

Ingen staffering er bevaret.

Liepe 1995, s. 136.
Liepe 1995-2, s. 299f.

Kalkmalerier #

I apsis er der romanske kalkmalerier med Majestas Domini fra 1175-1200. I krydshvælvet i koret er rester af af en udsmykning fra omkring 1500. Disse sidste er udført af Lille Harrie værkstedet.

Romanske #

Majestas Domini. Kristus med glorie sidder på regnbuen omgivet af en mandorla. Højre hånd er løftet, mens han holder en bog i venstre hånd, som han støtter på knæet. Nærmest mandorlaen er evangelistsymbolerne med de firfodede, Markus og Lukas, nederst, og de vingede øverst, Matthæus og Johannes. Hele scenen flankeres af to gange to personer. Til venstre for beskueren står to kvinder med glorier. Den ene er Maria, mens den anden kan være Ecclesia. I billedets anden side står to mænd: forrest Johannes (Døberen) og bagerst en biskop med stav, men uden glorie – måske en donor.

Under Majestasbilledet ses en apostelrække, som er bedst bevaret i nordsiden. De sidder på en gennemgående bænk og er vendt mod Kristus på den himmelske trone med løftede hænder. I den anden hånd holder de en bog.

Der er anvendt to forskellige former for borte til indramning af billederne. Den lodrette er en palmettebort.

Den vandrette bort består af cirkler med en firbladsblomst inde i cirklen. Den svarer til en bort i Bjerresø / Bjäresjö. Draperiet forneden er ophængt på søm med tydelige sømhoveder.

Den senmiddelalderlige skjoldbue skærer gennem det romanske kalkmaleri. Midt for – i spidsen – ses en del af en medaljon med nogle små ansigter. Det kan være de velsignede i Abrahams skød. Over hvælvet i nordsiden er fragmenter af et billede, som måske forestiller Kains og Abels offer.

Gotiske #

I hvælvet i koret findes en udsmykning af Lille Harrie værkstedet fra omkring år 1500. Der kan anes nogle skikkelser i alle fire kapper. Det kan være en apostelrække. I tre af sviklerne ses en grotesk.

Rydbeck, Otto 1904, s. 26, 32, 105, 152.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 252-253.
Stangier 1995, s. 113, 146, 178.

Præstetavle #

Klokke #

Klokken er støbt 1634, men en inskription fortæller, at den blev omstøbt 1747 af M. Wetterholz, Malmø, da den gik i stykker på grund af skødesløs ringning.

Holmberg 2015, s. 9.