Den romanske kirke er opført med skib, kor og apsis. Den er opført af granit med hjørner og portaler af sandsten. Morten Stenmester har stået for byggeriet. Senere i middelalderen blev der opført et våbenhus mod syd, og i 1400-tallet blev der bygget hvælvinger i skib og kor. I 1500-tallet blev apsis revet ned dog uden, at der fandt nogen udvidelser af koret sted. Tårnet blev opført 1856, og våbenhuset blev fjernet. Det er sikkert også i den forbindelse, kirken har fået sine store vinduer. 1942 blev der opført et nyt apsis, som skulle fungere som sakristi. I pudset på kirkens nordside ses spor efter et oprindeligt vindue i skibet og et i koret.
Stednavn #
Harthakar litlae 1343, Harthakralithlæ 1353, Hardakra litlæ 1367, Little harthaagrae 1451, Haragher lille 1504, Lille Harager 1524, 1569, 1574, 1601, 1620, Lille Harriager 1623, Lilleharager 1636, 1646, 1651, Lille Harriager 1657.
Lilla Hariager 1662, Lilla Hargiager 1670, Lille Hariager 1670, Lille Harje 1676, 1754, Lilla Harje 1812, Lilla Harrie 1825, 1909.
Skib #
Kor #
Da apsis blev revet ned i 1500-tallet, må man formode, at alterbordet er blevet flyttet længere vestpå. Det nuværende alterbord er fra kirkens restaurering 2013 med indmurede sten fra det gamle alterbord.
En optegnelse fra 1729 oplyser om fund af en relikvieæske af bly. Den indeholdt et stykke silke, nogle stykker træ, flere små ben og en pergamentseddel med teksten: ”de xi milibus virginum” (af de 11.000 jomfruer). Æske med indhold eksisterer dog ikke længere.
Lysekronen i koret er fra 1600-tallet og er af messing og krystal.
Der findes et par malmstager med indskrifter (fem personnavne) og Christian IVs monogram. De bærer årstallet 1642.
Brunius 1850, s. 520.
Karlsson 2015, s. 480.
Folder om kirken.
Døbefont #
Døbefonten er udført af Morten Stenmester, som har signeret den på den øverste rand, som han plejer: Marten mik giarþi. (Morten gjorde mig.) Den har både fals og afløbshul. Kummens profil er rundet afsluttes forneden af en let rundet skråkant. Den er smykket med palmetter i lavt relief indrammet af tovstave.
Foden udgøres af et attisk base med hjørneknopper, som hviler på en plint.
Den hører til Hørgruppen.
Brunius 1850, s. 497.
Tynell 1913-1921, s. 46.
Rydbeck, M. 1936, s. 171, 173.
runer.ku.dk
Dåbsfad #
Dåbsfadet er fra 1500-tallet. Motivet i bunden er Mariæ Bebudelse.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1599 og bærer Christian IVs monogram på et af storfelterne. Storfelterne består af brede riflede pilastre med listekapitæler. De er forbundet med en smallere rundbue blandt andet med æggestav. De to andre synlige storfelter er udsmykket med en enkel bladornamentik. Storfelterne adskilles af søjler med korintiske kapitæler og bladskeder.
De øverste smalfelter har et englehoved med bladornamentik.
De nederste smalfelter er udsmykket med kartoucher med initialer: I M S, A M S og S W S. I den fjerde, som vender ind mod væggen og mod vinduet, ses det næsten helt udslettede årstal 1599. Konsollerne, som søjlerne står på, bærer beslagornamentik. Under smalfelterne er der ganske små hængestykker.
Kalkmalerier #
Kalkmalerierne blev opdaget i 1928 og blev afdækket og restaureret 1942. De er udført af Lille Harrie værkstedet omkring år 1500 og findes alle sammen i koret. På ribberne i skibet er der dekorationer af Tåstarp gruppen.
Østvæg #
På korets østvæg er der fragmenter af scener fra Verdensdommen. Øverst på væggen ses de døde stå op af gravene. Mod nord og mod syd er der fragmenter af henholdsvis de velsignede og de fordømte. Væggens billeder er komponeret sammen med Verdensdommeren i østkappen lige ovenover.
I vinduessmigen ses en mand uden glorie. Han er ikke identificeret. Måske er der tale om en profet.
Østkappe #
Verdensdommeren sidder på en regnbue omgivet af en mandorla. Han har korsglorie. Spydstikket og naglegabene i fødderne er synlige, men ikke i hænderne. Mellem fødderne ligger jordkloden. Han har korsglorie, og udfra hans hoved udgår liljen og sværdet for henholdsvis nåde og dom.
Foran Maria er en mand med tonsur på vej op af graven. Bag hende blæser en engel i et blæseinstrument. Maria selv holder sit nøgne moderbryst frem i en bøn om at være barmhjertig. Det skal sige: Husk på, at ligesom mennesker nu er afhængige af dig, har du også selv været afhængig af andre som den gang, da du diede dette bryst.
Johannes er traditionelt klædt i sin kameluldsdragt. Han har hænderne foldet i bøn. Også her er en person – med tonsur – ved at stå op af graven, ligesom en engel blæser i et blæseinstrument.
Sydkappe #
Paulus og Andreas. Deres navne står i tekstbåndene ligesom i vest- og nordkapperne.
Vestkappe #
Jakob den Ældre og Johannes.
Nordkappe #
Filip og Peter.
Sydvæg #
Skriftbåndet fortæller, at billedet viser Judas. Han er dog helt udslettet. På den vestlige del af nordvæggen har der været spredte fragmenter, som forestillede en nøgen kvinde.
Billedet findes ikke mere.
Skib #
Skibet har tre krydshvælv, som har en enkel dekoration udført af Tåstarpgruppen. Et af hvælvene har et konsekrationskors.
Rydbeck, M. 1952, s. 58-62.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 256-257.
Møller 1996, s. 149.
Tympanon #
Den originale tympanon på museum. Foto: Lars Tynell, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kopien, som hænger i kirken.
Kopi af tympanon er opsat inde I kirken. Den originale sad over en af kirkens indgange. Motivet er Kains og Abels ofre. Midt i billedet sidder Gud Herren med korsglorie og højre hånd løftet velsignende over Abel, der ofrer en vædder. I modsatte side ses Kain, der frembærer et neg eller knippe. Han har en fodlang kjortel på. Han har skæg og vender ansigtet væk fra Gud Herren.
Den oprindelige tympanon opbevares på LUHM.
Folder om kirken.
Klokke #
Klokke fra 1395 med indskrift:
Anno domini mcccxcv temporibus dominorum Idzardi cvrati et Goffonis et Lvdolfi advocatorvm. Harvmanivs me fecit.
I Herrens år 1395 på Hr. sognepræst Idzars og kirkeværgerne Golfosøns og Ludolfsøns tid støbte Herman mig.
Brunius 1850, s. 585.
Nyrop 1882, s. 170.
Uldall 1906, s. 276-277.