Kirken er opført af marksten og kalksten i første halvdel af 1100-tallet. Spærrene er årringsdaterede til 1165. De er dog ikke oprindelige, men hidrører fra en reparation efter en ildebrand. I tagværket findes der stadig rester af ældre brandskadet træværk. Den har et bredt tårn med gavle i nord og syd. Tårnet er temmelig højt og har fire etager. I den anden etage har der været et herskabsgalleri af den type, som kaldes ”kapellempor”. Der har været to åbninger ind mod skibet, som kan have været delt af en midtersøjle. Midt imellem åbningerne er der fundet en rundbuet alterniche med rester af kalkmalerier. Lignende kapelempor findes i Væ og Simris.
Tårnets øverste etage har to glugger på hver af de brede sider og en på hver af de smalle. Gluggerne på de smalle sider er ændret, men dem på de brede sider har bevaret deres todeling med midtersøjle og rundbuer. På tårnets vestside er der tydelige spor efter en smal, men høj indgang. En temmelig bred, men lav bueåbning forbinder tårnrummet med skibet. I tårnrummet er der også tøndehvælv med vederlag i øst og vest.
Skibet har to krydshvælv, mens koret har bræddeloft. Der er spor efter en apsis i øst, som er blevet fjernet på et ukendt tidspunkt. I koret er der to oprindelige vinduer på både nord- og sydsiden, hvor det vestlige på begge sider er placeret væsentligt lavere end normalt. Den teori har været fremsat, at det skulle være for at kaste lys på det usædvanlige antemensale.
På Brunius’ tid var der et våbenhus på skibets sydside og en tilmuret indgang på nordsiden. Triumfbuen er halvrund. På skibets nordside findes to og på sydsiden et tilmuret romansk vindue. I koret er et romansk vindue i nordsiden ligeledes tilmuret, mens et i sydsiden er udvidet.
Brunius 1850, s. 141-142.
Hansen 2013, s. 189-190.
Karlsson 2015, s. 414-415.
Skansjö 2020, s. 19-21.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Liungsø 1350, Lyongsø 1350, Liungsyø 1379, Lywngsiø 1419, Lyngsiø 1483, Liungsø 1551, Løngssø 1604, Lyngsø 1611, Løngsøe 1620, Liøngsiøe 1626, 1630, Løngsøe 1632, Liungsiø 1640, Løngsiøe 1643, Lyngsøe 1648, Lyngsiøe 1650, Lynngsiøe 1655, Lyngsiøe 1657.
Lyngsiö 1671, 1677, Lyngsöö 1677, Lyngsiö 1689, Lingsiöö 1717, Lingsiö 1718, Lyngsiö 1730, Lyngsjö 1758, Lynsiö 1767, 1783, Lyngsjö 1803, Lyngsiö 1805, Lyngsjö 1812, 1831, 1874, 1909.
Skib #
Kor #
Antemensale #
Antemensalet – eller frontalet – er et gyldent alter. Det består af en lueforgyldt kobberplade, hvor reliefferne er udhamret. Denne plade er fastgjort til træværk bagved. Man må forestille sig, at alteret i lighed med de gyldne altre i Sahl og Lisbjerg har haft et retabel bestående af en vandret planke på alterbordets bagkant, hvorover en halvcirkelformet bue har rejst sig med et krucifix i midten. Retablen kan være kasseret, da man anskaffede den store renæssancealtertavle i begyndelsen af 1600-tallet.
Det er altså af samme type som de jyske gyldne altre, men ikke samme stil. Det er et Mariaalter, hvor Madonna med barnet sidder på en tronstol i et sekssidet felt i antemensalets midte. Ryglænets stolper ender i et treblad, og det øvrige træværk i stolen er ornamenteret. Hun sidder på en mønstret pude. Hun er iført en fodlang dragt. Barnet sidder på hendes venstre knæ. Hun holder ham i hans højre arm, mens han holder noget i sin venstre hånd – måske rigsæblet. Hun har glorie. Han har korsglorier.
De øvrige personer på antemensalet bærer alle glorier. I cirklen til venstre for Madonna ses Moses med tavlerne og til højre Aron med staven, der sprang ud med friske blade. Over og under Maria er to halvcirkelformede felter begge med en konge. Det er David og Salomon. Personerne i de rektangulære felter er gammeltestamentlige profeter, som alle står med skriftruller.
De cirkel- og halvcirkelformede felter har dobbelte rammer. I den inderste ramme indgår palmetter. Tomrummet i sviklerne ved de runde felter er udfyldt af slyngornamentik udfyldt med blade og / eller blomster. En S-formet ornamentik indgår i rammerne omkring Maria, i de ydre rammer af de cirkelformede rammer og i den øverste række rektangulære billedfelter.
Alteret er som nævnt af samme type som de jyske, men stilen er anderledes. Det er sandsynligvis et importarbejde fra Tyskland – måske fra Sachsen. Men det kan også være udført af en indvandret kunstner.
Man kender til eksistensen af i alt 41 gyldne altre i Norden, hvoraf de 32 er fra det middelalderlige Danmark. I det gamle Lund stift er Lyngsø det eneste bevarede. Fra Gislev findes et relief, der forestiller Majestas. Dertil kommer, at gyldne altre er omtalt fra reformationstiden i Bækkeskov klosterkirke og Ravlunde.
De gyldne altre dateres som regel til perioden 1100-1250. Lisbjergalteret er stilhistorisk det ældste. En senere dendrokronologisk analyse har dateret det til 1135. Lyngsøalteret anses for at være fra midt i 1100-tallet.
I litteraturen nedenfor kan man finde oversigter over de gyldne altre, dateringen og spørgsmålet om, hvor de kommer fra. Hvorfor findes de kun i små landsbykirker?
Brunius 1850, s. 545.
Nørlund 1968, s. 211-213.
Gotfredsen og Frederiksen 1993, s. 30-36.
Stangier 1995, s. 115, 172, 182, 225-226.
Wienberg 1997, s. 59-76.
Wienberg 2020, s. 42-47.
Altertavle #
Altertavlen er fra begyndelsen af 1600-tallet, men har været genstand for flere ændringer. Det er en baldakinaltertavle. Baldakinen bæres af fire søjler. Skriftstederne i det tredelte hovedstykke er ændret. Alterbilledet er erhvervet fra Købinge kirke 1863. I topstykkets to felter ses Carl XI og dronning Ulrika Eleonoras mongrammer. Hun blev Sveriges dronning i 1680.
På predellaen står der: ”År 1899 förnyades detta Herrans hus och altare”. Farvesætningen stammer fra denne fornyelse.
Wahlöö 2014, s. 195.
Døbefont #
Døbefonten er udført af Hørsandsten. Øverst er en tæt flettet tovstav og derunder en rundbuefrise med 18 buer. Fortællingen om ærkebiskop Thomas Becket, Thomas af Canterburys martyrdød den 29. december 1170 optager ti af de 18 rundbuer. Motiverne i de resterende rundbuer er Kristus med Peter og Paulus, Marias Himmelkroning og Jesu Dåb. Foden er rigt udsmykket med en mand og en kvinde, en løve og en vædder.
På sin tronstol sidder en konge, som ifølge en indskrift er rex henricus, kong Henrik. Han er iført kongekrone og kappe. Med venstre hånd holder han sværdet, som han overdrager til en ridder. Med højre hånd peger han frem mod de begivenheder, der følger i de næste buer. Kongen er i samtale med en ridder, som er vendt imod ham, og som støtter sin højre hånd på et trekantet normannisk skjold.
Ligesom ridderen, der er i samtale med kongen, er yderligere to riddere iført ringbrynje og hjælm med næseskinne. De er på vej til mordstedet. Med dragne sværd går de til angreb på ærkebiskoppen.
Ærkebiskoppen er netop blevet ramt af et hug i hovedet, mens han stod for alteret og fejrede messen. Han har hænderne samlet i bøn. Kalk og disk står på alteret, og derover ses Helligånden i skikkelse af en due. Ved siden af alteret står en præst med ærkebispekorset. Med armen søgte han at afværge hugget mod ærkebiskoppen. Derved pådrog han sig et stort sår. Han hed Edvard Grim fra Cantebrige. Den ene af voldsmændene retter sit sværd mod ham.
To søjler indrammer det næste afsnit af fortællingen, som optager tre rundbuer. Her vises, hvorledes helgenen modtages af Kristus, som lægger hånden på hans hoved. Foran Thomas ses nogle tomme skriftbånd.
En søjle afgrænser dette afsnit i forhold til det følgende, hvis motiv er Kristus, der overdrager Paulus en bog og Peter en nøgle.
I to rundbuer fremstilles Marias Himmelkroning.
Endelig følger tre rundbuer med Jesu dåb.
Der er flere skiftbånd, men kun en med tekst som nævnt ovenfor. Måske har teksten på de andre været malet, ligesom døbefonten som helhed har været malet.
Foden er halvkugleformet med en kraftig tovstav for oven. Motiverne er i meget højt relief: en vædder; en kvinde, som giver die til to vingede drager; en mand med et tørklæde bundet om hovedet og hånligt sætter sine fingre i mundvigene; en løve. Et felt har et træ og et andet en akantusranke.
Historien om mordet på Thomas af Canterbury findes på kalkmalerier i flere kirker, men det skal være den eneste døbefont i hele verden, hvorpå motivet forekommer. Døbefonten er yngre end kirken, da kirken som omtalt ovenfor er opført omkring midten af 1100-tallet, og mordet på Thomas Becket fandt sted i 1170. Han blev kanoniseret allerede i 1173. Lars Tynell og Monica Rycbeck daterer den til tiden lige efter 1190, mens Elisabeth Reuterswärd daterer den til 1177 eller 1178 med den begrundelse, at den, der har bestilt fonten, må haft et personligt forhold til Becket. En sådan person er ærkebiskop Eskil. Roosval derimod mener, at den næppe kan dateres til før 1214, snarere senere. Det bygger han på en analyse af riddernes hjelme. Ifølge Frans Carlsson er detaljerne i hjelmen dokumenteret første gang 1197, så dateringen kan være omkring år 1200.
Ligså åbent spørgsmålet om datering er spørgsmålet om, hvem der har lavet døbefonten. Lars Tynell og senere Monica Rydbeck mener, at den er udført af Tove Stenmester. Lars Tynell anbringer den tillige i en lille gruppe bestående af tre fonte, som han kalder Lyngsjögruppen. Johnny Roosval fremhæver, at motiverne på foden er karakteristisk for de gotlandske fonte og finder forbindelser til både den anonyme mester Calcarius og nogle værker i Tyskland. Frans Carlsson bestrider forbindelsesn til Calcarius, men slutter sig til synspunktet om påvirkning fra Tyskland, hvori han også støttes af Monica Rydbeck. Han mener dog heller ikke, at det er Tove Stenmesters værk, men taler om ”Lyngsjömästaren”.
Døbefonten er beslægtet med et par kapitæler fra Dalby kirke.
Hildebrand 1878, bd. 3, s. 520-522.
Roosval 1918, s. 194-195.
Tynell 1913-1921, s. 11-12, 33-34 og 179.
Rydbeck 1936, s. 310-312.
Carlsson 1970, s. 318-326.
Dåbsfad #
Dåbsfad af messing med dobbeltørn i bunden og vinranker på randen. 1600-tallet.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet. Den er ottekantet og har fem storfelter med fremstillinger af evangelisterne og Paulus. Fælles for dem er det lidt usædvanlige, at de sidder ned. Felterne er indrammet af rundbuer med slyngbånd med en palmette ovenover. På konsoller med løvemasker og diamantbosser står fritstående søjler med prydbælte, glatte skafter og joniske kapitæler. De øverste smalfelter er udfyldt med beslagornamentik. På konsollerne er der ansigtsmasker med frugtklaser. Smalfelterne forneden har kartoucher med englemasker og nederste hængestykker og kugler under konsollerne. Underbaldakinen følger prædikestolskurvens mangekant.
Døren til opgangen har to blanke rundbuefelter med slyngbånd. To riflede søjler på høje postamenter bærer døroverliggeren. Topstykket har ét rundbuefelt udformet på samme måde som felterne i døren. To søjler med glatte skafter bærer et bjælkelag, hvorover der sidder et gavlstykke. Der er sidevinger og urner med spir.
Lydhimlen har kartoucher med englehoveder.
Otterstedt 1929, s. 166.
nc
Kalkmalerier #
Med undtagelse af et billede over hvælv, som er fra omkring 1300, er de alle udført af Finjaværkstedet, 1125-1150. Alle synlige kalkmalerier findes i koret og i triumfbuen.
Der er ingen kalkmalerier på korets østvæg, da apsis er blevet fjernet.
På korets nordvæg øst for det øverste vindue ses Bebudelsen. Englen er næsten helt bevaret. Af Maria er kun en hånd bevaret.
Øverst mod vest ses Jesu Fødsel. Billedet er meget fragmentarisk. A Catalogue kan se en del detaljer, som er svære at genkende som for eksempel, at barnet bliver badet.
Nederste række mod øst: Kongernes Tilbedelse. Maria sidder med barnet i en portal. Den forreste konge er bevaret fragmentarisk. – På østvæggen kan man se spor af tribunbuen med bemaling.
Nederste række mod vest: Fremstillingen i Templet. Mod øst kan man ane Marias og barnets hoveder. Mod vest ses to personer med glorier. Den forreste må være Simeon. I baggrunden en bygning med en åbning gennem en bue, hvor der hænger en olielampe eller et røgelseskar.
De meget fragmentariske billeder på korets sydvæg er blevet tolket som Peters historie.
Mod syd: Et meget fragmentarisk billede fra Peters historie. Over triumfbuen: En engel i medaljon. Mod nord: Forkyndelsen for hyrderne. En engel står til venstre i fuld figur. Kun det nederste af hyrderne er bevaret. Nedenunder dyrene i hjorden.
Foroven afgrænses disse motiver af en mæanderbort.
Fem engle i medaljoner. Den nederste i sydvangen er helt udvisket. Medaljonerne har skiftevis en grå og en rød ramme.
Rammen omkring korbuen er udfyldt af et S-formet ornament.
Over hvælv er der på begge sider af korbuen nogle figurer, som måske indgår i en fremstilling af Verdensdommen i lighed med Asmundtorp og Finja.
På skibets nordvæg over hvælv er der et billede af S. Kristoffer. Det er fra omkring 1300 og det eneste af kirkens kalkmalerier, som ikke er udført af Finjaværkstedet.
A Catalogue 1976, bd. 2, s. 278-280.
Stangier 1995, s. 95-96, 218, 221, 262, 269.
Runer #
Foto: Nationalmuseet, København
Runeindskrift ridset i den våde kalk, kalkristning, i tårnet. Datering 1100-1300.
”Jesus Krist (signe?) den som skrev mig.”
Indskriften er placeret på vestmurens indervæg i tårnets 1. stokværk, ca. 35 cm nord for den oprindelige lysåbning og 140-170 cm over gulvet.
Danske Runeindskrifter, Nationalmuseet
Af en anden runeindskrift også ridset i den våde kalk er kun bevaret ordet ”ristede”. Af bevaringshensyn er det atter blevet overkalket.
Danske Runeindskrifter, Nationalmuseet
Klokke #
Foto: Henrik Alm. Rikantikvarieämbetet. Public Domain.
Klokken, der er uden indskrift eller støbermærke, er fra 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet.
Uldall 1906, s. 135.