Kirken er opført i 1100-tallet og bestod af skib, kor og apsis. I 1200-tallet blev der bygget en hvælving i koret. Skibet fik først hvælvinger i 1400-tallet. I middelalderen blev der bygget et våbenhus ved begge indgange, og kirken fik en vestforlængelse. Et sakristi blev opført på korets nordside i 1630. Våbenhusene blev revet ned ved en udvidelse af kirken i 1783. 1822 blev der bygget et tværskib, og tårnet blev opført 1854.
En planke fra en stavkirke fra omkring 1060 er fundet indmuret i kirken. Et opslag i kirken fortæller historien kort.
Stednavn #
Hwithingy Nørre 1100, 1256, Norra Hwydinge 1256, Hwitinge Nørre 1285, Nørhwidinge 1325, Norhwithingæ 1352, Nørhwidinge 1400, Norhwitinge 1400, Nørhwitinge 1421, Nørrehwidinghe 1426, Nørr Hwidinge 1454, Norrehwidinge 1458, Nørre Huidinge 1503, Nørhwidinghe 1522, Nørrehuidinge 1528, Nørrehvidinge 1546, Nørre Huidding 1564, Norhuidinge 1569, Nørhuidinge 1573, Nør Huidinge 1574, Nørre Hviding 1582, Nørrehuiding 1592, Nørrehueddinge 1596, Nørhuidinge 1602, Nørre Hvidding 1606, Nørre Hvidinge 1609, Nørhuidinge 1613, Nørhuidinngh 1617, Nørhuidinge 1625, 1626, 1630, Nøre Huidinge 1632, Nørhuidinge 1636, Nørhuedinge 1641, Nørhuidinge 1646, 1649, 1650, 1656, Nør Huedinge 1658.
Norra Hwidinge 1662, Norre Hwijtinge 1670, Norre Hwedinge 1680, Norr Hwedinge 1690, Norre Hweddinge 1712, Norvedinge 1743, Norrvedinge 1744, Norrhvedinge 1781, Norrveddinge 1784, Norrhweddinge 1792, Norrvidinge 1813, Norrhviddinge 1825, Norrweddinge 1826, Norrviddinge 1837, Norrvidinge 1856, Norrhveddinge 1881, Norrvidinge 1909.
Skib #
I skibets sydøstlige hjørne under prædikestolen findes fundamentet til et sidealter. Det er bygget af teglsten.
Karlsson 2015, s. 424.
Kor #
Det middelalderlige alterbord blev fjernet i 1897 og blev erstattet af en trækasse. Et brudstykke af alterbordets bordplade blev fundet omkring 1954. Det havde et relikviegemme. Den havde skråkant på to sider.
Karlsson 2015, s. 423-424.
Altertavle #
Altertavlen, som nu står i sideskibet, er malet af Claus Giertsson 1694, mens konstruktionen må antages at være noget ældre.
Døbefont #
Døbefonten tilhører Dagstrupgruppen. Kummen har en bøjet profil, som snævrer ind foroven og forneden. I bunden har den en lav skråkant. Den har fals, og der er et meget lille udløbshul. Kummen er i øvrigt uudsmykket. Foden er rund med en kraftig tovstav midt på.
Tynell 1913-1921, s. 48.
Dåbsfad #
Dåbsfad med Marias Bebudelse. 1500-tallet.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra første halvdel af 1600-tallet. Bemalingen er udført af Claus Giertsson 1694 og ommalet 1744.
Motiverne i storfelterne er Christian IVs rigsvåben og de fire evangelister i rammer smykket af dukater på bånd og tandsnit i buen.
På hjørnerne står kvindelige hermer, der fremstiller dyder. Dydernes navne fremgår af de spidse konsoller nedenuder. Det er de tre teologiske dyder og tre kardianldyder: Justitia, Caritas, Prudentia, Spes, Fides og Fortitudo. De er fritstående og er fremstillet som hermer med rigt dekorede underdele såsom løvemasker, frugtgehæng og rulleværk.
I de øverste smalfelter står der:
Æterna, ut cognoscant te solum verum deum, et quem misisti Iesum Christu. Iohan. 17. Hæc est vita.
Sætningen er brudt i stykker. I Novum Testamentum latine står der: Haec est autem vita aeterna: Ut cognoscant te, solum Deum verum, et quem misisti Iesum Christum. (Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Joh. 17,3.)
Prædikestolen er sandsynligvis blev flyttet og ombygget. Den har sandsynligvis set sådan ud oprindeligt: Kongevåbnet har været anbragt midt for med to evangelister på hver side, så rækkefølgen har været: Matthæus, Markus, Kongevåben, Lukas og Johannes. Siden er Matthæus flyttet hen til sidst nærmest væg og vindue, og kongevåbnet har mistet sin prominente plads.
I de nederste smalfelter står kong Christian IVs valgsprog under kongevåbnet: Pietas firmat regna. Under de andre står der: Poenitentiam et credite evangelio. Marciagite (?). Mk.1,15: Poenitemini, et credite Evangelio. (Omvend jer og tro på evangeliet).
Krucifix #
Lille krucifix fra slutningen af 1400-tallet.
Hovedet hælder mod højre og er bøjet forover. Tornekronen har omviklinger. Sidesåret er kraftigt. Lændeklædet er knyttet foran med en flig i højre side. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset er sekundært ligesom bemalingen.
Liepe 1995, s. 137.
Liepe 1995-2, s. 317f.
Krucifix #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kruifix fra første halvdel af 1400-tallet.
Figuren hænger i en bue med overkrop og ben hældende mod højre og hoften mod venstre. Højre arm er strakt ud diagonalt med blodårer og sener. Fingrene er udstrakte og hånden åben. Lændeklædet er draperet diagonalt med store folder og en knude i højre side, mens en flig går rundt om højre lår. Højre fod er lagt ind over venstre.
Bemalingen er sekundær.
Figuren opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 127.
Liepe 1995-2, s. 317.
Kalkmalerier #
Der forekommer kalkmalerier fra fire forskellige perioder: 1250-1275, 1325-1350, o. 1500 og 1525-1550. De ældre kalkmalerier er præget af, at de er blevet opmalet og delvist ændret i senere perioder.
Apsis #
Romansk majestasbillede, 1250-1275, med overmalinger fra omkring år 1500. Dele af verdensdommerens overkrop mangler. Han sidder på regnbuen med fødderne hvilende på en fodskammel og omgivet af mandorla. I apsishvælvets sydside er kun bevaret et blåt farvespor fra denne periode. I nordsiden ses Maria med krone og en engel. Deres skikkelser er næsten helt udvisket.
Overmalingen o. 1500 udført af Lille Harrie værkstedet: På nordsiden mellem englen og mandorlaen ses en Markusløve. Kristus som verdensdommer er blevet ændret til en Nådestol. A Catalogue kan se Gud Faders venstre hånd holde om korsets tværbjælke. Den løftede højre arm må hidrøre fra det ældre romanske billede. Syd for manorlaen ses Markusløvens manke. Løven kan dog stamme fra renæssancen, 1525-1550. Længst mod syd står en helgen med en stav.
Under Majestasbilledet ses nogle små fragmenter af en apostelrække. Navnet Matias længst mod syd hører til apostelrækken.
Kor #
Kalkmalerierne i krydshvælvet i koret er ligesom overmalingen i apsis udført af Lille Harrieværkstedet o. 1500.
Nordkappe: Skabelsen af firmamentet med sol måne og stjerner. Skaberen holder et rigsæble i hånden og er ledsaget af en engel. Foran ham ses en ring med stjerner og en lille cirkel med stråler. Over den store ring ses solens stråler.
Østkappe: Planter og dyr skabes. Også her ledsages skaberen af en engel. Han holder en fisk i venstre hånd. Foran ham ses en skov med forskellige dyr. Fuglene sidder i trætoppene.
Sydkappe: Skabelsen af Eva. En engel står bag skaberen. Eva vokser ud af Adams side.
Vestkappe: Adam og Eva gives til hinanden.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 22-24.
Fattigblok #
Klokke #
Den store klokke bærer en indskrift på latin:
Anno Domini MCCCCLXXXVII stafen person stepthe mik io ni prest mater dei memento mei campana ecle bti andree norhwidinge. (I det Herrens år 1487. Stafen Person støbte mig. Hans Nielsøn præst. Maria, Guds moder ihukom mig. Hellige Andreas-kirkes klokke i Nørre Hvidinge.)
Ulldal 1906, s. 97.