Den nuværende kirke er bygget 1900-1901. Den er en af de sidste nye kirker, der er opført som erstatning for en middelalderkirke, der er nedrevet. Mens byggesagen var i gang, skrev et opråb: ”Huru vi skydda våra kyrkliga minnesmärken”. Hans artikel var med til at ændre holdningen til de gamle kirker. Se Karlin 1897.
Den gamle kirke #
Den middelalderlige kirke bestod oprindeligt af skib og kor. Senere blev der opført et tårn. Nils Gustaf Bruzelius beskrev den således i 1880:
Kyrkan är ganska gammal i rundbågstil och försedd med en gammal jerndörr med trälås, lik dem i Fjelie och Flädie.
De omtalte døre både her og i de to andre kirker findes ikke længere.
I et dokument fra en visitation i 1880 blev kirken kaldt for ”oprydlig och ruskig”.
Bruzelius 1880, s. 37.
Fernlund 1982, s. 124.
Bebyggelseregistret
Historik #
Af en skrivelse fra Kancelliet af 17. marts 1606 fremgår det, at kirken var temmelig forfalden, og at der måtte gøres noget:
Miss. til Fru Tale Ulfstands Arvinger. Kongen har bragt i Erfaring, at afdøde Fru Tale Ulfstand aarlig skal have oppebaaret Kirkens Part af Korntienden af Nøbølle Sogn, siden hun fik Helnekirke i Forlening. Da Kirkeværgerne for Kirken nu paa menige Sognemænds Vegne have klager over, at Kirken er aldeles bygfældig og forfalden, saa det maa formodes, at den vil falde helt ned, hvis den ikke i Tide faar Hjælp, og i den Anledning have begæret, at Fru Tales Arvinger maa faa Tilhold om at tilfredsstille dem paa Kirkens Vegne for Fru Tales Oppebørsel, paalægges det dem herved uden al Forhaling at betale Kirkeværgerne, hvad Fru Tale er bleven Kirken skyldig, saafremt de ikke ville staa til Rette for den Skade, som Kirken maatte lide ved deres Forsømmelighed.
Kancelliets Brevbøger 1603-1608, s. 380.
Stednavn #
Nybøle 1300, 1360, 1372, 1412, Nybølæ 1460, Nybele 1537, Nøbbølle 1605, Nebølle 1606, 1617, Nøbølle 1617, Nøbbølle 1618, Nybøllø 1620, Nibbølle 1623, Nøbelle 1625, Nøbbelle 1628, 1637, 1646, Nebelle 1648, 1651, 1652, Nøbbele 1653, Nøbbelle 1657, Nebele 1658.
Nöbbele 1662, Nöbbelö 1670, Nybbele 1672, Nyble 1684, Nöbbele 1691, Nöbelöf 1712, Nöbbelöf 1754, Nebbelöf 1767, 1803, Nöbbelöf 1812, Nebbelöf 1813, Nöbbelöf 1845, 1848, 1917, Norra Nöbbelöv 1909.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefonten er af sandsten og tilhører Dagstorpgruppen. Nær overkanten har den en tovstav og derunder fire palmetteornamanter. Ved bunden har den en rundstav. Kummen har fals og afløbshul. Foden er rund og har en kraftig rundstav midt på.
Bruzelius 1880, s. 38.
Tynell 1913-1921, s. 99.
Prædikestol #
Foto: Otto Rydbeck. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Opgang til prædikestol i den gamle kirke. Den beskrives som enkel i renæssancestil. I baggrunden ses to billedfelter fra et pulpitur.
Bruzelius 1880, s. 38.
Krucifix #
Tegning: N.G. Bruzelius 1880.
Krucifix fra slutningen af 1400-tallet.
Hovedet er drejet til højre og bøjet forover. Tornekronen har omviklinger. Armene er diagonalt udstrakte med åbne hænder og bøjede fingre. Lændeklædet er bundet foran med en lang flig i venstre side. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en svagt rundet forside, kantlister, rund midterskive og knopper langs kanterne. Endepladerne er firpasformede med evangelistsymboler.
Under en senere bemaling findes rester af den oprindelige staffering.
I den gamle kirke var krucifixet anbragt mellem koret og skibet, oplyser Bruzelius. Det betyder sikkert over korbuen på triumfvæggens vestside. I dag opbevares det på Kulturen i Lund.
Bruzelius 1880, s. 38.
Liepe 1995, s. 137.
Liepe 1995-2, s. 314.
Alterskab #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Helgenskab fra første halvdel af 1400-tallet.
Helgenskabet kan lukkes med to todelte døre. Baldakinen, der udsmykkes med arkitekturornamentik, bæres af to tynde søjler, som er sekundære. Figurerne i de fire felter i hver dør er borte.
Maria sidder frontalt. I højre hånd har hun haft et scepter. På hovedet bærer hun en krone med store spidser. Barnet, der vender fremad, sidder på hendes venstre knæ. I højre hånd holder han vingen på en fugl – en helligåndsdue?
Der er mange rester af staffering.
Skabet opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Ifølge inventarfortegnelsen af 1830 stod alterskabet på et sidealter i skibets nordøstlige hjørne nord for korbuen.
Bruzelius 1880, s. 38.
Liepe 1995, s. 140.
Liepe 1995-2, s. 313-314.
Karlsson 2015, s. 421.
Gravsten #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Gravsten med solkors fra 1200- eller 1300-tallet. Den lå i 1880 som dørtærskel mellem våbenhus og skib. Billedet, som er udateret, viser den som trappesten ved et hus i byen.
Bruzelius 1880, s. 37-38.
Præstetavle #
Klokker #
Klokke 1 #
En klokke fra anden halvdel af 1200-tallet blev overført til Statens Historiska Museum i Stockholm i 1901, da den nye kirke blev taget i brug. Den har aftryk af to trekantede sigiller uden tydelig indskrift. I midten ses klokkestøberens segl, en lille klokke. Aftrykkene findes cirka midt på klokken lige overfor hinanden.
Uldall 1906, s. 15.
Klokke 2 #
Foto: Harald Faith-Ell. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Den anden klokke er senmiddelalderlig – fra slutningen af det 14. århundrede til tiden omkring reformationen. Den ligner en klokke i Helsingborg Skt. Maria og har samme indskrift på plattysk:
Hilf got mit minir genade dat mi din verk vol gerade (Hjælp Gud med din nåde, at dit værk må lykkes godt for mig).
Fotos: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Teksten på klokken findes i to aftegninger.
Uldall 1906, s. 180.
Mindeplade #
Ved kirkens sydvestlige hjørne står en mindesten over soldatergrave fra slaget ved Lund 1676.