Odarslöv

Odarslöv

Oderslev

Torna herred, Skåne

Kirken er fra slutningen af 1100-tallet og bestod af skib, kor og apsis. I senmiddelalderen fik den hvælvinger, ligesom der blev opført et våbenhus. Tårnet er enten fra 1400-tallet eller måske fra tiden omkring reformationen.

1861-1863 blev kirken udvidet under C.G. Brunius’ ledelse. Det oprindelige kor og apsis samt våbenhus blev revet ned. Skibets mure blev forhøjet, og der blev bygget et tværskib og et nyt apsis, ligesom tårnet blev forhøjet.

På grund af sammenstyrtningsfare blev den taget ud af brug i 1990, og 2002 blev den afsakraliseret og anvendes ikke længere til kirkelige formål. Kirkegården er stadig i brug.

Löfberg 2010, s. 73-84.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Oterslef 1186, Oderslef 1462, Ottersløff 1492, Odhersløff 1492, 1494, Ottersløff 1494, Odersløff 1547, 1558, 1565, 1569, Otterslef 1570, Odersløff 1573, Odersløf 1575, 1586, Oddersløff 1590, 1593, 1616, Odersleff 1620, Odersløff 1620, Odersløuff 1626, Odersløff 1628, 1629, 1637, Odersleff 1638, Odirsleff 1640, Odersløff 1641, Odersløeff 1646, Oderslev 1646, Odersløeff 1648, Oderslef 1650, Odersløff 1651, Oddersløff 1653, Oderssløff 1658.

Oderslee 1684, Odaslöf 1823, Odarslöf 1909, Odarslöv 1964, 1970.

Skib #

Døbefont #

Døbefont af kvartssandsten. Den hører til Hørgruppen, men er uden udsmykning. Kummen har afløbshul, men ikke fals. Foden er en attisk base med hjørneknopper. Den er formodentlig udført af Morten Stenmester.

Brunius 1850, s. 497.
Bruzelius 1880, s. 53.
Tynell 1913-1921, s. 99.
Rydbeck 1936, s. 166.

Dåbsfad #

Der findes et dåbsfad, som ligner det i Igeløse, med en ørn i midten og hjorter på kanten.

Bruzelius 1880, s. 53.