Kirken, der blev indviet i 1906, erstattede en romansk kirke, som blev revet ned. Det blev den sidste middelalderkirke i Skåne, som blev revet ned og erstattet af en ny.
Den gamle kirkes prædikestol blev sat op i den nye kirke, mens det øvrige historiske inventar blev opbevaret og efterhånden taget i brug i kirken.
Stednavn #
Rhøge 1570, Røge 1574, Røgle 1584, 1594, 1596, Røege 1601, Røg 1611, Røige 1614, Røgge 1617, Røge 1619, 1620, Røgge 1621, 1624, Røge 1626, 1630, 1631, Røgge 1639, Røge 1640, 1641, Røege 1644, 1645, Røge 1646, 1648, 1651, 1655, 1657, 1658.
Röge 1658, Rögge 1658, Röge 1675, Røge 1677, Röege 1683 Röök 1684, Rööge 1713, Rödige 1745, Ræge 1745, Röke 1754, 1783, 1825, 1839, 1851, 1874, 1909.
Skib #
Kor #
Matias Karlsson beretter, at da Frits Uldall besøgte kirken 1896-1897, noterede han: ”Dæksten af det gamle Alterbord ligger i Chorets Gulv.” – Det er senere forsvundet.
Karlsson 2015, s. 430-431.
Altertavle #
Den gamle kirkes altertavle er placeret på skibets østvæg syd for triumfbuen og overfor prædikestolen. Den er fra 1652 og udført i bruskbarok.
Øverst på topstykket flankeres en maske af to våbenskjold. To pilastre bærer en gesims. Billedet forestiller den lidende Kristus med tornekrone. Topvingerne er smykket med bruskværk.
Storstykkets bjælkelag har to engle med udbredte vinger på konsollerne. På bjælken står der – med forbehold for den rigtige stavemåde: ”Joh. 1. Sii Guds Lamb som borttager verdens synd.” Yderst til højre står der noget ulæseligt, som måske kan være årstallet 1652.
Billedet forestiller Maria Magdalene med salvekrukke i venstre hånd. Hun knæler, da hun møder den Opstandne. Billedet flankeres af Moses og Johannes Døber. Storvingerne er ligesom topvingerne smykket med bruskværk.
På fodstykket står der: ”Jesu Christi Guds Sons blod renar os af … synder. 1. Joh. 1 v. 7.” Bag denne tekst kan man skimte en længere ældre tekst. Det kan se ud, som om det er nadverindstiftelsens ord på dansk.
Prædikestol #
Prædikestol og lydhimmel er fra 1635 og stammer fra den gamle kirke. Der har også været en dør til trappeopgangen.
Kurven består af fem felter med evangelisterne og Peter i frifigur plus et tomt felt på bagsiden. Markus mangler sin attribut. Figurerne står i en rundbue, som er rigt udskåret med bruskværk og figurer, som dels er fugle dels mennesker. I sviklerne sidder flyvende engle. Søjlerne har prydbælter med engle. De øverste smalfelter har et skriftsted. I stedet for smalfelter forneden er der en dekoreret gesims. Underbaldakinen er godronneret og hviler på fire søjler, som stammer fra 1906.
Opgangen er udført i samme stil som storfelterne. Det nederste felt er muligvis Kristus, da han står med en globus i højre hånd. Denne disposition antyder, at prædikestolen kan være ombygget, da den blev opstillet i den nye kirke. Et kvalificeret gæt er, at den har stået i sydsiden i den gamle kirke, hvorfor man har måttet dreje den.
De tre felter langs trappen er har rundbuer i samme stil som de andre bortset fra, at de er tomme. Baggrunden er beklædt med rødt fløjl.
Lydhimlen har æggestav og opsatser med spir.
Et overstykke fra døren er bevaret og opsat over døren i væggen til sakristiet. Det bærer Christian IVs monogram samt årstallet 1635.
Wahlöö 2014, s. 249.
Krucifix #
Krucifix fra første halvdel af 1400-tallet.
Hovedet hælder ned mod højre skulder. Lændeklædet er anbragt diagonalt, og en ekstra flig går rundt om højre lår.
Al staffering er væk.
Krucifixet, som hører hører til Kågerød-gruppen, opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 127.
Liepe 1995-2, s. 329f.
Dør #
Jernbeslået dør fra 1200-tallet.
Wahlöö 2014, s. 249.
Præstetavle #
Klokker #
Den lille klokke, som er uden særlige kendetegn, er støbt i det 15. århundrede.
Uldall 1906, s. 135.