Den nuværende kirke stod færdig i 1895. Ifølge en protokol fra en bispevisitats 1878 hed det om den gamle kirke, at den ”bland stiftets allra sämsta kyrkor”. Ti år senere hed det, at den var ”i synnerligen oprydligt skick”. Det blev besluttet at rive ned og bygge nyt.
Om den gamle kirke, se nedenfor.
Fernlund 1982, s. 64-65.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Ruthmerlef 1346, Ryttmarløf 1367, 1399, Rødmarløf 1399, 1400, Rødmerløff 1480, 1489, Rømersløff 1559, Rødmerløff 1569, Randerslef 1570, Rødmerløff 1573, Remmersløf 1574, Rødmerløff 1602, 1611, Remmerløff 1612, 1616, Rødmerløff 1618, Remmerløff 1624, Rimmerløff 1624, Rømmerløff 1626, Remerløff 1636, Rimmerløf 1637, Remmersløff 1639, Remmerløff 1645, Remmerløff 1647, 1650, Remmerløf 1656, 1657.
Remmerlöff 1662, Remerlöf 1670, Remmerlöf 1712, Remmarlöf 1784, Remarlöf 1790, Remmarlöf 1812, 1852, 1913.
Skib #
Kor #
Alterstager #
To alterstager af malm fra 1500-tallet stammer fra den gamle kirke. Lysestagerne hviler på tre løvefødder.
Døbefont #
Fonten har fals og udtømningshul. Kummen vider sig udad foroven og har svagt bøjede sider. Bunden har hulkehle. Den har dobbelte tovstave foroven og forneden. På kummens side ses et bånd med tre løkker samt et bånd med fire løkker omkring en ring. Skaftet, der er cylinderformet, men snævrer ind foroven, står på en firsidet plade, hvis overkant er afrundet. På skaftet findes et bånd med fire knuder, en lilje og et firbladet ornament.
Den er ikke tilskrevet nogen gruppe.
Tynell 1913-1921, s. 48.
Henrik Nilsson 2016-4, s. 11-12.
Prædikestol #
Prædikestolen har fået sit nuværende udseende af Petter Löfberg i Gullarp 1753, idet han har genanvendt storfelterne fra en ældre prædikestol. Figurerne står på en konsol i en ramme af bruskbarok. Bruskbarokken havde sin storhedstid 1630-1660. Det hænger stil- og periodemæssigt sammen med, at lydhimlen bærer Christian IV’s monogram. Den må altså være lavet før 1648.
På hjørnefremspringene står der volutter og spir med kugler. Det hører stilmæssigt ikke til hverken bruskbarok eller renæssance og må derfor tilskrives Petter Löfberg.
Prædikestolen var oprindelig malet, men da den blev overflyttet til den nye kirke, valgte man at brunbejdse den. Underbaldakinen stammer fra overflytningen.
Da prædikestolen var malet stod kong Adolf Frederiks navn på lydhimlen. Han var konge af Sverige 1751-1771, så det må henføres til Petter Löfbergs hånd. I de øverste smalfelter kunne man læse ”Lk. 11,28. Segud Langvagen 1753”. Det er uklart, om det blot har været en skrifthenvisning, eller om hele skriftstedet har været gengivet. I Lk. 11,28 står der: ”Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.” Segud Langvagen var pastoratets præst.
Utrykt og udateret brev fra Allan Arvastsson.
Inventarliste. Besiktning av Remmarlövs kyrka den 27/9 1830. Utrykt.
Folder om kirken.
Henrik Nilsson 2016-4, s. 11.
Nøgle #
På væggen i skibet hænger et billede af den gamle kirke og derunder nøglen til kirken. Et lille skilt fortæller nøglens historie:
Denna nyckel har tillhört Remmarlövs gamla kyrka. Den omhändertogs vid kyrkans rivning av baron E. Ehrensvärd. År 1950 återlämnades den av Ehrensvärds sterbhus till Remmarlövs kyrkoråd för att förvaras i kyrkan.
Klokke #
De to klokker er støbt 1895 af K.G. Bergholtz & Co i Stockholm. En middelalderlig klokke indgik som en del af betalingen og kan således være genanvendt i de nye klokker.
Henrik Nilsson 2016-4, s. 12.
Den gamle kirke #
Fotos optaget lige inden nedrivningen i 1890’erne. Ukendt fotograf.
Den middelalderlige kirke, der var opført omkring år 1200, var ganske lille og bestod af skib og kor. Den havde bevaret sit oprindelige udseende. Den eneste større ændring var et våbenhus på skibets sydside, som blev opført i senmiddelalderen. Under krigene i 1670’erne fik kirken en hård medfart, men blev genopbygget midt i 1700-tallet. Murene var hvidkalkede, og på koret var der en tandsnitfrise under tagfoden. På billederne er den synlig på nordsiden. Koret var blytækket, mens skibet var tækket med træspån og våbenhuset med tegl.
I inventarlisten fra 1830 beskrives den sådan her: ”kyrkan är byggd med stark gråstensmur, afdeld i chor under stenhvalf och kyrka under trädhvalf, har i sitt simpla innanrede till 7 stolar å ena och 11 å andra sidan, intet ovanligt eller märkligt.”
Foto: Ukendt fotograf.
Koret havde altså et krydshvælv af teglsten. På billedet ovenover kan man ane en pilaster og noget af skjoldbuen.
Den oprindelige norddør er på et ukendt tidspunkt blevet tilmuret. Den havde ligesom sydindgangen en rundbuet åbning. Sydindgangen er blevet tegnet og opmålt. Den bestod af en stor ydre bue og inde i den to mindre buer. Døren var beslået med jern og kan have været middelalderlig.
I kirkens sydvestlige hjørne ved indgangen fra våbenhuset var opgangen til pulpituret, hvorpå man kunne læse: ”År 1753 gjordes denna målning på kyrkans bekostnad, dåvarende kyrkoherde Jonas Seehusen.” Med teksten henvises til, at det var bekostet af en indsamling – formodentlig i sognet – af ”Christmilde menniskor”.
Gulvet bestod af teglsten og var lavere beliggende end niveauet udenfor, hvilket medførte, at der i perioder kunne stå vand på gulvet. Der var to små vinduer på nordsiden og to på sydsiden. Et nyt vindue blev indsat i vestgavlen 1778.
Bag alteret var et sakristi med egen indgang fra korets østgavl. Prædikestolen, som nu findes i den nye kirke, stod i kirkens sydside. Døbefonten, der ligeledes blev overført til den nye kirke, var anbragt i koret.
Foto: Ukendt fotograf.
Altertavlen var udført af Petter Löfberg 1753. Den blev skænket til kirken af sognepræst Segud Langvagen og hans hustru Katarina Nelander. Den opbevares nu på Kulturen i Lund. Storstykket består af et billede af Kristus på korset med af Maria og Johannes. Billedet flankeres af to korintiske søjler. Vingerne har planteornamentik. På topstykket ses den Opstandne. I fodstykket findes et citat fra 1. Kor.
Prædikestolen stod i kirkens sydside.
Inventarlisten af 1830 nævner to gravsten inde i kirken. Den ene er af granit og ret stor, men uden indskrift. Den anden er over provst over Harjager herred, Joans Seehusen, født 1739. Dødsåret fremgår ikke af stenen.
Den gamle kirke lå nogle hundrede meter øst for den nuværende. Kirkens omrids er markeret.
Inventarliste. Besiktning av Remmarlövs kyrka den 27/9 1830. Utrykt.
Karlsson 1934.
Karlsson 1939, s. 70-71.
Arvastsson 1945.