Kirken er opført i 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib og kor. Tårnet menes at være opført kort tid derefter, men også i 1100-tallet. Dette bygger på, at lydhullerne er bygget i romansk stil. Våbenhuset på kirkens sydside er opført i 1500-tallet. Skib og kor fik hvælvinger i 1400-tallet.
Stednavn #
Selagher 1494, Silagra 1501, Sellager 1546, Sillager 1550, Søllagere 1552, Syllager 1569, Sølagger 1574, Sølagre 1583, Sølagger 1590, Sølffager 1594, Sølfagger 1598, 1605, 1606, Sølffager 1607, 1612, Søllager 1614, Sølfager 1616 1618, Silager 1619, Sylager 1620, Sølffagger 1620, Sølffagger 1623, Sølager 1624, Sølffager 1626, Sølagere 1628, Sølffagger 1631, 1635, Sølffager 1635, 1638, Sølager 1642, Søllager 1643, 1644, 1646, 1650, 1651, 1654, 1657.
Sölfagra 1662, 1670, Sillagra 1684, Sölfåkra 1749, 1765, Silfåckra 1802, Silfåkra 1812, Sölfåckra 1818, 1825, Silfåkra 1832, 1881, 1909, 1917, Silvåkra 1964.
Skib #
Kor #
Døbefont #
Døbefont af sandsten. Den har fals og udtømningshul. Kummen har næsten lodrette sider. Foroven har en række palmetter. Forneden stående rundstave. Foden, der er rund, er lidt bredere end kummens bund. En kraftig rundstav afslutter den foroven. I formen står den Barsebækgruppen nær.
Tynell 1913-1921, s. 100.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1578. 1738 blev den restaureret af Johan Ullberg. Bebyggelseregistret nævner, at han tilføjede flere nye detaljer uden at nævne hvilke. Men der tænkes formodentlig på ”pilastrene” mellem storfelterne og planteornamentikken mellem smalfelterne både foroven og forneden.
I de øverste smalfelter står der:
Ite in mundum universum predicate evangelium Marci XVI. (Gå ud i alverden og prædik evangeliet. Mk. 16,15b.)
De to midterste storfelter har hjelmede våbenskjold for Ove Brahe (1550-1587) og hans hustru Karin Thott, død 1617. De er markeret med initialerne O B og K T.
Det første og det fjerde storfelt har et citat fra Es. 58,1:
Clama Guture necesses qvasi tuba exalta vocem tuam et annuncia populo meo scelera eorum et domui Iacob peccata eorum. Esaiæ LVIII. (Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen, løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder. Es. 58,1.)
I Vetus Testamentum latine (LXX) er ordlyden dog således: ”Clama in fortitudine, et ne parcas: quasi tuba exalta vocem tuam, et annuntia populo meo peccata eorum, et domui Jacob iniquitates eorum.”
Efter citatet i det fjerde storfelt står en datering af prædikestolen:
Anno ab incarnacione Domini nostri Iesu Cristi MDLXXVIII. (År 1578 efter Vor Herre Jesu Kristi fødsel.)
Teksten og våbenskjoldene i de fire storfelter er indrammet af en rød linje. Under denne linje er en gennemgående tekst:
Beati qui audiunt verbum Dei et custodiunt illud. Luce XI. (Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det! Luk. 11,28.)
I de nederste smalfelter står der to skriftsteder. De skal læses som to gennemgående linjer:
Qui ex deo est verba dei audit. Iohan VIII. (Den, der er af Gud, hører Guds ord. Joh. 8,47).
Hodie vocem domini audiveritis nolite obdurare corda vestra. Hebræ III. (Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde. Hebr. 3,7b-8a.)
I Novum Testamentum Latine står der audieritis i stedet for * audiveritis*. Formen på prædikestolen må være en fejl, da der ikke findes andre læsninger af ordet. Den danske oversættelse svarer ikke helt til den latinske tekst.
Krucifix #
Der findes et krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet.
Hovedet hælder til højre. Tornekronen er snoet. Armene er udstrakt diagonalt med åbne hænder og strakte fingre. Lændeklædet er kort og bundet foran. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en rundet forside. Korsstammen har for oven en rund endeplade med hjørneblade.
Krucifixet opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 136.
Liepe 1995-2, s. 338.
Middelalderlige træskulpturer #
Madonna #
Madonna fra midt i eller slutningen af 1200-tallet. Maria sidder frontalt på en stol med profilerede ben. Ansigtet er drejet lidt mod venstre. På hovedet bærer hun en krone. Hun er iklædt kjortel og kappe over skuldrene. Kjortelen ses også bag kappen over fødderne. Barnet er iført en lang kjortel. Han sidder på hendes venstre knæ og vender ind mod højre. Hans højre hånd er løftet til velsignelse. I venstre hånd holder han jordkloden, der hviler på knæet.
Bruzelius 1880, s. 79.
Liepe 1995-2, s. 337.
Skt. Martin #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Skt. Martin fra slutningen af 1400-tallet.
Martin sidder overskrævs på en hest, som nu mangler. I venstre hånd holder han en flig af sin kappe. Højre hånd, som mangler, må have haft sværdet, han brugte til at dele kappen med.
Bemalingen er sekundær.
Liepe 1995, s. 152.
Liepe 1995-2, s. 338.
Kalkmalerier #
I kirken er der kalkmalerier fra to perioder. På skibets østvæg (over og under hvælv) og i korbuen er der romanske kalkmalerier udført af Finjeværkstedet. I skibet er der sengotiske kalkmalerier udført af Gislevmesteren, 1500-1525. Sidstnævnte er malet oven på et ældre lag kalkmalerier, som nogle steder er synlige.
Romanske kalkmalerier #
Triumfvæggen #
På triumfvæggen ses på begge sider af triumfbuen nogle farvespor, som udgør det nederste af kalkmalerierne over hvælv. Her ses blandt andet en bispehelgen (mod nord) og en engel (mod syd).
Korbuen #
I nordvangen ses en ærkebispehelgen, mens helgenfiguren i sydvangen er delvist ødelagt. Malerierne afsluttes under kragstenene med en dekorativ bemaling.
Sengotiske kalkmalerier #
Skibet, 1. fag #
Malerier fra 1500-1525 udført af Gislevmesteren. I de tre kapper mod øst, nord og syd er en fremstilling af Verdensdommen, mens den vestlige viser Indtoget i Jerusalem.
Skibet, 1. fag, østkappe #
Verdensdommen. Kristus sidder på regnbuen. Bag Johannes Døber rejser en død sig fra graven. Foran Maria knæler en mand med tonsur (?), og bag hende en kvinde. Det kan være donatorer. Under Maria sidder en munk, som gribes bagfra af en djævel. I sviklen mod nord ses en vrængemaske.
Skibet, 1. fag, nordkappe #
De frelste. Peter låser op til det himmelske Jerusalem. To personer ses i vinduet. Det kan være Adam og Eva. Over bygningen (byen) spiller en engel på et blæseinstrument.
Skibet, 1. fag, sydkappe #
De fordømte. Djævle presser de fordømte frem mod helvedes gab. Under dette ses Satans hoved med horn. I kappens østside rider en djævel med løftet pisk og svunget hale på en nøgen kvinde.
Skibet, 1. fag, vestkappe #
Indtoget i Jerusalem. Otte disciple ledsager Jesus. Ved byporten tager fire mænd imod ham. Den forreste spreder sin kappe ud på vejen. Bagest i et træ sidder Zakæus. Nederst i kappens nordside ses Maria Magdalene med salvekrukke. Under disciplene i sydsiden findes rester af en indskrift: inde (mange bogstaver mangler) [s]anctam hyerusa[le]m su[per] pullum asine.
Skibet, 2. fag #
Motiverne i 2. fag er Adam og Eva: Evas Skabelse, Syndefaldet, Fordrivelsen og Det første Arbejde. Disse billeder er suppleret med flere helgenskikkelser. Flere af billederne er vanskeligt tilgængelige på grund af orglet.
Skibet, 2. fag, østkappe #
Evas skabelse. Både Adam og Eva bærer glorier. Adam sidder halvt, mens Eva endnu er liggende. I billedets venstre side (kappens nordside) står Skaberen med korsglorie og rigsæble i hånden.
I kappens sydside står Jakob den Ældre med en vandrestav i højre hånd og en bog i venstre. Muslingeskallen er udvisket.
Skibet, 2. fag, sydkappe #
Der er tre motiver i kappen: S. Johannes med giftbægeret. Syndefaldet, som er temmelig udvisket, men Skaberen fremtræder midt i. Længst mod vest ses en uidentificeret kvindelig helgen.
Skibet, 2. fag, vestkappe #
Uddrivelsen af Edens Have.
Skibet, 2. fag, nordkappe #
Det første arbejde. Forneden gynger Abel vuggen med Seth. Ovenover flyver en engel med tøj til Eva. Midt i kappen sidder hun og spinder. Længst mod øst står en helgen med et sværd.
Bruzelius 1880, s. 79.
Rydbeck, O. 1904, s. 102.
Stangier 1995, s. 149, 294.
Møller 1996, s. 154.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 68-69.
Stenkiste #
Middelalderlig (1100-tallet) stenkiste står i våbenhuset. Den blev fundet i korets nordvæg i forbindelse med, at man rev et tøndehvælv ned i 1839. Den havde da været indmuret i hvælvet, da det blev bygget i 1400-tallet. Tidligere havde kisten et låg, som dog gik i stykker i 1914.
Bruzelius 1880, s. 79.
Bebyggelseregistret
Klokker #
Klokken er fra 1648 og menes at være støbt af Jeremias Ludovig.
En klokke skal være overført til Utterslev kirke på Lolland under krigene i 1640’erne.