Kirken er opført 1869-1870 og ligger på samme sted, hvor der lå en romansk kirke. Den gamle kirke bestod af skib, kor, apsis, våbenhus mod syd og en tilbygning mod vest. Den gamle kirke havde ingen tårn, men en klokkestabel. Den blev betegnet som ”en tämligen liten gråstenskyrka i rundbågsstil” (C.G. Brunius).
Stednavn #
Wethinge 1336, Synderhwidinge 1370 1404, Syndre Hwidinge 1404, 1454, Sønderhwyddingæ 1507, Synderhwidinghe 1522, Sønder Huidinge 1557, Sønder Hvidinge 1562, Sønderhuidinge 1573, Sønder Huiddinghe 1590, Sønderhuedinge 1601, Sønderhuiding 1602, Sønder Huidinge 1604, 1609, Sønnderhuidinge 1611, 1618, 1622, Sønderhuidinge 1627, Sønderhuiddinge 1647, Sønderhuidinge 1656.
Söndre Hwidinge 1662, 1670, Sönder Hwidinge 1670, Söndre Hwijdinge 1670, Sönderhvidinge 1712, Söder Weddinge 1765, Söderhweddinge 1784, Söderhviddinge 1805, Södervidinge 1909.
Skib #
Kor #
Alterkalk fra 1604.
Alterstager #
Døbefont #
Døbefonten er udført af Morten Stenmester. På kummens øverste kant står der med runer: Marten mik giarþe (Martin gjorde mig). Skriften daterer fonten til 1150-1200. Sproget er gammeldansk med påvirkning fra latin i ordstillingen.
Kummens sider er smykket med en palmettefrise indrammet af en tovstav foroven og forneden. Inde i palmetterne gemmer sig to mandshoveder samt to andre hoveder. Mandshovederne har langt skæg og spids hue.
Rundt om foden er der relieffer. På den ene side ses en mand, der med begge hænder holder i bagbenet på en løve. Den ene løve bider over hovedet på en væder, mens den anden løve bider over et mandshoved.
Fonten hører til Hørgruppen.
Til fonten hører et låg af eg. Håndtaget midt på låget er formet som en løve. Ud fra løven går tolv stråler, som skiftevis er lige og bøjet. Rundt om kanten står der: Jesus Nasaren. Skrifttypen er fra begyndelsen af 1500-tallet. Det er det ældste af sin art i Skåne.
Brunius 1850, s. 496.
Tynell 1913-1921, s. 49, 157.
Rydbeck 1936, s. 166, 171.
runer.ku.dk
Dåbsfad #
Motivet i bunden er Mariæ Bebudelse. En række bogstaver omgiver billedet. Fadets rand er smykket med springende og løbende hjorte.
Krucifix #
Del af Krucifix fra begyndelsen af 1400-tallet.
Hovedet er let foroverbøjet mod højre. Der er furer i panden. Tornekronen er snoet. Lændeklædet er knyttet i siderne med kraftige diagonale folder foran. Fødderne er samlet. Der er rester af original staffering. Udover armene mangler korset.
Figuren har mange træk til fælles med krucifixet i Maglarp - Maglerup.
Liepe 1995, s. 127.
Liepe 1995-2, s. 347.
Klokker #
Den ene klokke er fra 1637, og den anden er fra 1653. Begge har inskriptioner.