Saxtorp

Kirken er romansk fra første halvdel af 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib, kor og apsis. Den har ikke haft tårn fra begyndelsen, hvilket et tilmuret romansk vindue i skibets vestgavl vidner om. Senere i middelalderen blev der bygget våbenhus på både nord- og sydsiden af skibet. Som det fremgår af Mandelgrens tegning fra 1840’erne, havde våbenhuset mod nord blændinger i gavlen. I 1300-tallet blev der bygget hvælvinger. Et lavt tårn blev opført i 1400-tallet. 1860 blev våbenhuset, koret, apsis og sakristiet revet ned, og skibet blev forlænget mod øst, og der blev bygget et nyt apsis. Samtidig blev der opført en korsarm mod nord.

Kirken set fra nord før ombygningen. Tegning: Nils Månsson Mandelgren o. 1840, Alvin portal. Public Domain.

Søjleportal af Helsingborg-sandsten på skibets sydside. De to bevarede kapitæler er foldekapitæler, der er i slægt med nogle fundet i Helsingborg. Bueslaget har en zigzagbort, som er et anglonormannisk stiltræk fra midt i 1100-tallet.

Stilen kendes ikke andre steder i Skåne, mens detaljer kan genfindes i flere kirker især Lund domkirke. På sydmuren findes også et tilmuret romansk vindue.

Sundnér 1973, s. 52-54.
Nyborg 2011, s. 19.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Saxsthorp 1267, Saxtorp 1274, Saxthorp 1283, Saxtorp 1341, 1361, 1400, Saxtorp 1444, Saxstrop 1509, Saxstrup 1525, 1569, 1601, 1611, 1618, 1628, Sakstrup 1629, Sagstrup 1630, Saxstrup 1640, 1646, 1648, Sagstrup 1649, 1657.

Saxstrop 1662, Sagstorp 1670, Saxtorp 1670, Saxstrup 1676, Saxtorp 1677, 1691, 1718, 1794, 1835, 1859.

Skib #

Inderside og yderside af indgangsdør. Tegning: Nils Månsson Mandelgren. Alvin-portal. Public Domain.

Kor #

Altertavle #

Altertavlen er en katekismusaltertavle fra slutningen af 1500-tallet, som senere har fået billeder i stedet for skriftsteder. Den stammer oprindelig fra Kågerød kirke. 1745 skænkede grevinden på Knutstorp altertavlen til Sakstrup kirke. I den forbindelse blev billederne malet af Carl Mörth, og teksterne blev svenske.

Storstykket består af to gange to felter, hvoraf de øverste er rundbuede. Felterne flankeres af to glatte søjler med joniske kapitæler og prydbælter med beslagornamentik, ligesom der også er beslag på de forholdsvis små vinger.

Over bjælkelaget er et topstykke med lignende mindre vinger, et rundbuet felt og pilastre.

Ifølge Uno Otterstedt hører den til Lomma gruppen.

Otterstedt 1929, s. 133.
Bebyggelseregistret

Døbefont #

Døbefonten er af sandsten. Kummen har en rundet form, som bliver smallere nedefter. En tovstav danner overgang til den firkantede afslutning, som passer til foden. Foden er en firkantet blok, som er lidt højere end bredden.

Motiver:

• Bebudelsen. Englen står med udbredte vinger. Højre hånd er løftet. I venstre har den en bog. Maria løfter begge hænder afværgende. Mellem englen og Maria ses en blomst.
• Besøgelsen. Både Maria og Elisabeth har et tætsiddende hovedtørklæde. Mellem Besøgelsen og Bebudelsen ses en blomst.
• Kristus som lærer. Han har korsglorie. Håret er samlet i en tung fletning. Han løfter højre hånd og holder en bogrulle i venstre.
• Engel. En tjenende engel med udbredte vinger og fletning ned ad ryggen.

Foden har på alle fire sider rundbuer, som er båret af søjler. Palmetter fylder sviklerne ud. Motiverne er en palmette, en solrose, et lam med korsglorie foran en kilde og en mand med hænderne løftet i bedestilling.

Lars Tynell formulerer det på den måde, at den ”står nära Hylliegruppen”.

Døbefonten har lighed med døbefonten i Høj og en engel i domkirken i Lund. Monica Rycbeck ser adskillige lighedspunkter med en westfalisk skulpturgruppe i Soest og Erwitte.

Brunius 1850, s. 508.
Tynell 1913-1921, s. 48-49.
Rydbeck, M. 1936, s. 144-154.
Edenheim 1972, s. 229.

Dåbsfad #

Dåbsfad med Syndefaldet.

Fontehimmel #

Jessica Fröberg, Statens Historiska Museum. Licens: Creative Commons (CC BY 2.5 SE)

Fontehimmel fra 1600-tallet.

Prædikestol #

Prædikestolen er ikke dateret, men ligner prædikestolen i Bårslev fra 1598. Den er blevet hårdt restaureret, og den oprindelige farve er fjernet.

Storfelterne har fremstillinger af evangelisterne. Evangelistfigurerne er små i forhold til feltets størrelse og er indrammet af en rundbue. Ornamentikken i storfelterne er forskellig fra felt til felt. Der er planter og frugter, fugle og grotesker, putti og rulleværk. Nederst i hvert felt er en kartouche, hvor man sikkert har kunnet læse evangelistens navn. De rundbuede rammer er udsmykket forskelligt heraf to med bladornamentik, en med dukatbånd og en med et bølgemotiv med kugler.

På hjørnerne står mandlige og kvindelige hermer. På underdelen har de frugtklaser, og de fire midterste har forkellige masker.

I de øverste smalfelter står der: ”Salige ere de som høre Guds Ord, og bevare det Luckas XI vers XIIII.´”

På de nederste smalfelter står der: ”Guds Ord Bliuffuer Evindelig. Soli Deo Gloria.”

Underbaldakinen har volutbøjninger.

Lydhimlen er femkantet med en sjette ind mod væggen. Den midterste af opsatserne har Christian IVs monogram, mens de to på hver side har et ansigt. Af de to sidste har den ene en vrængemaske, mens den anden er blevet ændret og forsynet med en oplysning om, at lydhimlen og sikkert også prædikestolen er blevet renoveret i 1861.

På lydhimlens kant står der: ”Raab af Struben, spar icke, opløft din Røst som en Basune, Kundgjør mit Folk deris Offuertrædelse, oc Jacobs Huus deris Synder.” (Råb af fuld hals spar ikke på stemmen løft din røst som hornet! Forkynd mit folk dets overtrædelse og Jakobs hus dets synder. Es. 58,1.)

Paulsson 1915, s. 216.

Krucifix #

Krucifix fra anden halvdel af 1400-tallet.

Hovedet er drejet mod højre. Tornekronen er snoet. Armene er næsten horisontalt udstrakte med knyttede hænder. Sidesåret er diagonalt. Lændeklædet er kort og bundet foran. Højre fod er lagt ind over venstre.

Korset har en rundet forside med lige kantlister og halvrunde knopper. Midterskiven er rund, mens endepladerne er firpasformede med runde hjørneblad (den øverste og den nederste mangler).

Bemalingen er fra en senere tid.

Lignende krucifixer findes i Køvlinge / Kävlinge og Grummestrup.

Liepe 1995, s. 136.
Liepe 1995-2, s. 335.

Figurer fra skabsaltertavle #

Sort/hvide billeder. Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.

Figurer fra en skabsaltertavle fra den første del af 1500-tallet. Den apokalyptiske madonna, pavehelgenen og Skt. Ivo af Bretagne findes i kirken. De øvrige figurer findes på Statens Historiska Museum, Stockholm.

Figurerne er udført på et værksted i Stralsund. Figuren af Nådefaderen ligner i detaljer en tilsvarende figur i Nokolaikirkche i Stralsund.

Lignende figurer kendes fra Kågerød kirke.

Da C.G. Brunius var på besøg i kirken før 1850, stod alterskabet der endnu. Derfor skal hans beskrivelse citeres in extenso, så man kan danne sig et intryk af det:

Vid korets norra sida i Saxtorps kyrka står ett altarskåp med två dörrar, hvilket, 3 2/3 fot bredt 4½ högt, innehåller jungfru Maria, som bärande Christusbarnet har krona på utslaget hår och trampar på månen. Till höger om henne står en påfve med hög mössa, fibula oc pallium; till venster en andelig med en bok i hvardera handen. I den högra dörren märkes inunder jungfru Maria, som framvisar det heliga barnet för en ankommande qvinna med krona; deröfver ses Gud Fader, hvilken håller den döda sonen på sitt knä. I den venstra dörren märkes inunder S. Christoffer, som bär Christus, deröfver står en grupp nakna menniskor, som med bäfvan se berg störta öfver sig. Alla figurer äro helupphöjda. Brunius 1850, s. 532.

Brunius 1850, s. 532.
Liepe 1995, s. 213-216.
Liepe 1995-2, s. 336-337.
Bringéus 1998, s. 227.

Kalkmalerier #

Der er kalkmalerier i skibets tre fag i hvælvene, på nordvæggen i 1. fag og på vestvæggen i 3. fag. De er udført af Snårestadværkstedet 1350-1375. De fleste er dog rent ornamentale.