Kirken nævnes i ærkebiskop Absalons testamente 1201 og er formentlig opført sidst i 1100-tallet. Den består af skib, kor og apsis med skråkantsokkel og tagfrise. Den er opført af tilhuggede kampesten og sandstsen i hjørnerne. Kirken fik hvælvinger i 1400-tallet. De brød sammen i forbindelse med ombygning i 1800-tallet. Et senmiddelalderligt våbenhus på skibets sydside blev fjernet 1843, mens en ny indgang blev lavet i skibets vestgavl. Da vestmuren blev gennembrudt, fandt man en stor rundbuet åbning, som sikkert skulle have forbundet skibet med et kommende tårn. Åbningen var opført af tilhuggede sandsten. Det nuværende tårn er opført 1869, da skibet blev forlænget mod vest.
Brunius 1850, s. 188-189.
Fernlund 1982, s. 176.
Bebyggelseregistret
Tympanon #
Foto: Elin Öberg, Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Tympanon fra den gamle kirkes sydside med løve og mandsperson. Løvens hale er svunget i S-form. Den har en stor dusk i enden. I hvert hjørne en roset. Stenen er udført af Skarholtmesteren.
Rydbeck 1936, s. 275-279.
Stednavn #
Stangbi 1123, Stangby 1200, 1201, 1228, 1234, 1269, 1285, 1348, 1361, 1462, Staangby 1469, Stangby 1478, Stangbye 1514, Stangby 1522, Stonngby 1522, Stangbøy 1537, Stanby 1543, Stangbye 1558, Stangby 1563, 1569, Stangbye 1573, Stanngbye 1574, Stanngby 1580, Stangbye 1583, Stangby 1590, Stangbye 1598, 1605, 1607, 1613, 1614, Stanngbye 1615, Stangbye 1616, 1619, Stangby 1620, 1622, 1624, Stanngbye 1625, 1626, Stangbye 1626, 1628, 1629, Stangby 1632, 1633, 1636, Stangbye 1637, 1638, Stangby 1639, 1642, 1643, Stangbye 1644, 1646, 1647, 1648, 1650, Stangbye 1651, 1655, 16561657, Stangby 1657, Stangbye 1658.
Stångby 1662, Stangby 1662, Stångby 1670, 1684, 1754 1804, 1909, 2001.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Altertavlen er en katekismusaltertavle fra sidst i 1500-tallet. Billederne i de seks felter blev malet ovenpå teksterne i 1729. Billedfelterne omgives af fire korinthiske halvsøjler med kannelerede skafter, som står på konsoller. Vingerne består af bladranker og en rose øverst. De tre felter i predellaen har skriftsteder. På bjælkelaget i altertavlens overstykke står: ”Detta altare, som år 1729, då Jacob Benzelius var Församlingens Pastor, blifvit renoveradt, blef åter renoveradt och ommåladt år 1859.” Tavlen afsluttes foroven af to store volutter.
Døbefont #
Foto: Lars Tynell, Riksantikvareieämbetet. Public Domain.
Rød finkornet sandsten. Kummen har udtømningshul, men mangler fals. Den er cylinderformet, men bliver smallere nedefter. Bunden er næsten horisontal. Fonten står på en kvadratisk plade, som er forholdsvis høj. Skaftet, der har et firkantet hul til udtømning, er profileret og rundt. (Se Tynell 1913-1921 s. 150-151 for en diskussion af det firkantede udtømningshul.)
Lars Tynell har ikke tilskrevet den nogen gruppe, men den ligner døbefonten i Stevie / Stävie.
I mange år har den stået i en have nær kirken, men opbevares nu på Lunds Universitets Historiska Museum.
Tynell 1913-1921, s. 100.
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1630’erne. Storfelterne har relieffer med fremstillinger af Abrahm og Isak, Jesu fødsel, Bebudelsen og Besøgelsen. Mellem felterne står dyder: Fortitudo, tapperhed, med søjle, Spes, Håb, med anker og Prudentia, klogskab, men en slange om armen.
I de øverste smalfelter står der: ”Jag behåller dina ord i Mitt Hjerta på thet Jag icke skall synda emot dig. Psalm. 119,11.”
I stedet for nedre smalfelter er der en gesims, som er udsmykket med beslagværk. På konsollerne er der masker. Nederst er der hængestykker i bruskbarok.
Krucifix #
N.G. Bruzelius skriver: ”Ett krucifx från slutet af katolska tiden förvaras … på skolhusloftet.”
Der er ikke yderligere oplysninger om det.
Bruzelius 1880, s. 33.
Præstetavle #
