Kirken er opført i 1100-tallet og bestod oprindeligt af skib og kor. Tårnet er fra senmiddelalderen. I 1200-tallet fik koret et krydshvælv, mens skibets krydshvælv først blev bygget i 1400-tallet. Våbenhuse mod nord og syd blev bygget i samme periode. 1848 blev kirken ombygget af C.G. Brunius med store korsarme mod både nord og syd.
Stednavn #
Staføghe 1260, Staewøghe 1349, Stewighe 1367, Stæffwie 1377, Stæwie 1447, Stæwy 1490, Steffye 1509, Stevie 1514, Steuige 1554, Steffuie 1573, 1583, Stefvie 1594, 1595, Stefver 1597, 1601, Steffuie 1603, 1607, 1608 1615, 1619, 1628, 1633, 1645, 1653, 1657.
Steffwie 1662, Stäfwie 1670, Stefie 1684, Stäfwie 1698, 1754, 1808, Stäfvie 1812, 1859, 1917, Stävie 1964.
Skib #
Kor #
Foto: Riksantikvariatämbetet. Public Domain.
Kalk fra o. 1600.
Altertavle #
Altertavlen er fra sidst i 1500-tallet og ligner altertavlen i Store Råby. Det er en katekismusaltertavle, hvor tekstfelterne senere er erstattet af billeder. Der er fire felter i storstykket med to firkantede forneden og to med rundbuer foroven. Felterne er indrammet af æggestav inderst og slyngbånd yderst. Felterne er adskilt af korintiske søjler med glatte skafter og prydbælter. Vingerne er små og smykket med bladornamentik. På arkitraven står der: ”Guds gåfwa är Thet Eviga Lifwet genom Jesum. Rom 6 v 23.”
Topstykket har et rundbuefelt med samme indramning som runbuefelterne i storstykket. Det flankeres af hermer og har vinger. Øverst er et gavlfelt med en urne. Topstykket flankeres af to spir yderst på gesimsen.
Altertavlens malerier er udført af Johan Noléen, 1746. Teksterne er sikkert fra samme lejlighed.
Døbefont #
Kummen er glat med næsten lodrette sider, mens bunden er horisontal. Den har afløbshul, men ikke fals. Foden er rund og profileret. Den ligner døbefonten i Stangby / Stångby, men Lars Tynell har ikke tilskrevet den nogen gruppe.
Brunius 1850, s. 499.
Bruzelius 1878, s. 26.
Tynell 1913-1921, s. 100.
Prædikestol #
Prædikestolen er formodentlig fra 1630’erne. Den har fem sider, hvor de fire er fremstillinger af Jesu Fødsel, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten. Den femte side har ingen billedfremstilling. Billederne er indrammet i en enkel ramme med rundbue og engle i sviklerne. På hjørnerne står evangelisterne.
De øverste smalfelter har et fortløbende skriftsted:
ESA 55 kap. Ord som Udgaar aff min mund, det skal icke komme Tomt igen til mig, men hiøre det mig wel Behager oc det skal Hannem Lyckis til hvilcken Jeg sender Det. (Es. 55,11).
I den autoriserede bibeloversættelse hedder det: ”… sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.”
Gesimsen forneden er udsmykket med ornamentik med antydning af begyndende bruskværk. På konsollerne er der løvemasker.
Prædikestolen hører ifølge Gregor Paulsson til en skole, som er opstået med inspiration fra Statius Otto og altertavlen i Malmø: ”Ingen betydamde (skola) visserligen, den består av andra rangs träsnidare, men tillräckligt markant för att göra sig gällande. En verkstad uppstår i Malmö som upptager och utvecklar mästarens formförråd.” Udover denne prædikestol hører prædikestolene i Kävlinge / Køvlinge gamle kirke, Reslev og Hammerlunde samt altertavlen i Hørby. Kun de to sidste er daterede: 1636 og 1632.
Paulsson 1915, s. 163.
Krucifix #
Der findes et krucifix fra begyndelsen af 1400-tallet.
Hovedet hælder mod højre og er bøjet forover. Der er furer i panden. Tornekronen er snoet med pigge. Venstre arm er diagonalt udstrakt. Fingrene er ligeledes udstrakt. Der er et sidesår. Lændeklædet er knyttet i siderne, og store folder går diagonalt for forsiden. Fødderne er strakt nedad med højre fod lagt ind over venstre.
Korset har en svagt ophøjet forside, og knopperne langs korsets kanter ligner blomster. Endepladerne er firkantede med evangelistsymboler.
Bemalingen er ikke oprindelig.
Krucifixet hører til den gruppe af krucifixer, som ligner det i Maglarp – Maglerup.
Det opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 127.
Liepe 1995-2, s. 344-345.
Kalkmalerier #
Korets nordvæg. Tegning/akvarel af Salomon Sörensen 1880 fotograferet af Lars Kennerstedt. Riksantikvariatämbetet. Public Domain.
Korets nordvæg. Foto: Nils Lagergren. Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Nogle fragmenter af kalkmalerier er bevaret på korets østvæg over hvælv, men ellers er der ikke bevaret noget. Malerierne er udført af Finjaværkstedet, 1125-1150.
På korets nordvæg – begge billeder – ses øverst mod vest Besøgelsen, som er skåret igennem af buen. Der er konstateret nogle farvespor vest for dette billede. Det kan have været Bebudelsen.
Jesu Fødsel. Maria hviler sig til højre for krybben med barnet. Øst for Maria er barnet i bad. Krybben er fremstillet som et alter. Dyrene står bagved. Josef sidder ned og hviler hovedet i hånden.
I den nederste række fra vest (fra venstre) sidder kong Herodes og giver ordre til barnemordet. I næste scene ses soldaterne udføre ordren. Den lodrette ramme, der adskiller Herodes og Barnemordet er sikkert en fejlfortolkning. Den første soldat øst (til højre) for Herodes har fået den ene fod vendt forkert, idet han i lighed med Hofterup sikkert har været drejet halvvejs mod Herodes for at modtage ordren. Øst for ham er barnemordet i gang. En engel bærer to sjæle væk.
Øst for vinduet ses fragmenter af flugten til Ægypten.
På skibets østvæg over hvælv er der to hoveder med glorier. En af figurerne tolker Brunius som S. Jørgen og dragen. Men da motivet indgår i en scene med Verdensdommen, er det snarere Mikael Dragedræber.
Brunius 1850, s. 610.
Bruzelius 1878, s. 24-26.
Rydbeck 1904, s. 25, 105.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 122-123.
Stangier 1995, s. 78, 176.
Runeindskrift #
En runeindskrift blev fundet 1877 i den nederste del af et kalkmaleri i koret. Kun ordene ”bonus … Gud” har kunnet tydes. Indskriften er ikke længere synlig.
Bruzelius 1878, s. 25-26.
kulturarvsdata.se
Riksantikvarieämbetet