Träne

Träne

Træne
Se på kort

Gärds herred, Skåne

Den romanske kirke består af skib, kor og apsis. Tårnet er samtidigt med kirken eller måske lidt senere og har samme bredde som skibet. Grundplanen er kvadratisk. Byggematerialet er kampesten. Der er anvendt tilhuggede kvadre af sandsten og granit omkring vinduer, døre og i hjørner. Der er spor i murværket af de tilmurede nord- og syddøre, i nordsiden en trappesten og i sydsiden en markering i sylden. I middelalderen blev der bygget et våbenhus på skibets sydside. I senmiddelalderen – 1400- eller 1500-tallet – blev der bygget hvælvinger, som erstattede et fladt bjælkeloft. De oprindelige vinduer sad så højt, at de kom til at sidde over hvælvene, hvorfor man lavede nye vinduer. I 1600-tallet blev der indrettet et gravkammer under koret til ejerne af Ovesholm, som ligger i sognet. Våbenhuset blev fjernet en gang efter 1830.

Jacobsen 1993, s. 150.
Bebyggelseregistret

Stednavn #

Trænæ 1347, Trænæ 1349, Træne 1480, 1490, Trenæ 1499, Trennæ 1508, Trane 1532, Trenne 1548, 1551, 1559, Trene 1572, Threnne 1574, Trene 1577, Trenne 1579, 1610, Threne 1613, Threnne 1616, Trenne 1617, 1619, Træne 1620, Threnne 1622, Træne 1624, Traenne 1626, Traene 1626, Trenne 1626, 1628, Thraenne 1630, Traenne 1631, Threnne 1631, Trenne 1632, Threne 1638, Traenne 1639, Thrane 1640, Traenne 1641, Thraene 1642, Traenne 1642, Traene 1643, 1644, Trene 1646, Trenne 1647, Trene 1647, Traenne 1649, Trenne 1649, Thraenne 1650, Threnne 1651, Trene 1655, Traene 1657.

Threnöe 1665, Träne 1671, Träne 1713, 1783, 1820, 1858, 1874, 1909.

Skib #

Kor #

Antemensale #

Antemensalet består af fire tomme rundbuefelter med kraftige baser og kapitæler og riflede pilastre. Felterne adskilles af større pilastre, ligesom der også er pilastre på hjørnerne – alle riflede.

På postamenterne ses et årstal: Anno … 5 … 3. Det er blevet læst som 1553, men skal ifølge Uno Otterstedt måske snarere forstås som 1593.

Otterstedt 1929, s. 133, 144.

Altertavle #

Altertavlen har baldakin, som bæres af to kraftige søjler, der står på høje postamenter. Baldakinen er blåmalet med stjerner og en due. Topstykket har tre ornamenterede felter og et lavt gavlstykke med volutter.

Storstykket består af tre høje rundbuefelter, hvoraf de to har billeder af henholdsvis Korsfæstelsen og Opstandelsen, mnes indstiftelsesordene kan læses på det midterste felt:

Om Christi Nadens Sackramente.
Vor Herre Jesus Christus I Den Nat Der Hand Bliff førraad Tog hand Brødet Tackede og brød det Gaff sine Descipler oc sagde Tager dette hen oc æder Det er mit legem Det som gifwis før eder Det gøren i min hukommase (sic!).
Lige saa tog hand oc Kalcken effter Derens (?) Maaltid Tackede gaff dennem oc sagde Dricker alle der aff Denne er den ny Testamentis kalck i mit Blod Som udgÿdis før eder til syndernis forladelse Dette giører saa ofte som i Drickee i min Hukommelse.

Under teksten er der billeder af både en disk og en kalk.

Rundbuefelterne flankeres af søjler med glatte skafter, bladskeder og jonisk prægede kapitæler. Over felterne er en frise med seks felter med en engel og ornamentik.

Postamentfeltet består ligeledes af seks felter, men med våbenskjold.

Storstykket har nogle ganske små vinger, som er af en ældre type med blade i kanterne.

Altertavlen er enten fra 1553 som antemensalet eller måske mere sandsynligt fra 1590’erne. Ifølge Uno Otterstedt kan baldakinen være kommet til i forbindelse med en renovering i 1620’erne.

Det første af våbnene på postamentet er for Skovgaard. De næste fire er for Johan Ridderschantz og Sophia Maria Ulfeld samt Ebbe Ulfeld og Hedevig grevinde til Slesvig-Holsten. Det sidste er slægten Kaas’.

Søjlerne, storfelterne og udsmykningen af smalfelterne ligner prædikestolen så meget, at man må antage, at de er udført samtidigt og af samme værksted.

Otterstedt 1929, s. 133.
Gravstenogepitafier.dk

Døbefont #

Døbefonten hører til Gennerup- Genarpsgruppen. Kummen er udsmykket med en høj palmettebort, som afsluttes med en tovstav på overgangen fra side til bund. Bunden er udsmykket med en omvendt rundbuearkade.

Foden er en attisk base med hjørneknopper, der omsluttes af tre fugleklør.

Tynell 1913-1921, s. 35.
Rydbeck, M. 1936, s. 305.

Prædikestol #

Udover kurven består prædikestolen af lydhimmel og dør.

Storfelterne har malede billeder af de fire evangelister i en rundbuet ramme med riflede pilastre. Storfelterne adskilles af fritstående søjler med bladskeder af samme type som på altertavlen. De hviler på fremskudte konsoller. Smalfelterne foroven er udsmykket med rulleværk. Konsollerne er udsmykket med blade. Tre af de nederste smalfelter har englehoveder med bladranker ligesom på altertavlen. I det fjerde felt er der et hoved uden vinger. Forneden er der hængestykker med volutter og blade og under konsollerne kugler.

Lydhimlen har opsatser med dragehoveder og hængestykker. Opsatserne er sandsynligvis en senere tilføjelse.

Døren flankeres af riflede pilastre med høje postamenter. Døren har to rektangulære felter. Den eneste udsmykning i det nederste er et rhombeformet felt. I det øverste er et malet billede af Kristus i et rundbuefelt.

Søjlerne med bladskeder, storfelterne og udsmykningen af smalfelterne ligner prædikestolen så meget, at man må antage, at de er udført samtidigt og af samme værksted. De samme træk genfindes i prædikestolen i Lille Harager – Lilla Harrie kirke.

Otterstedt 1929, s. 177-178.

Gravsten #

Urup og Kaas #

Gravsten over Ove Urup og Kirsten Kaas (til højre) og sønnerne Bjørn og Axel Urup – eller Ugerup. Opsat på korets nordvæg.

De to brødre og forældrene står i en flad rundbue indrammet af deres 16 våben. To tekstfelter fungerer som sokler. På Ove Urups og Kirsten Kaas’ sten – til højre – står der:

Her ligger begrafven erlig och velbiurdig mand Ofve Ugerup til Ofvitsholm som døde paa Ovisholm den 24 martii anno 1622 der klochen var 9 formidag met sin kierre hustrue erlig oc velbiurdig frue fru Kirstine Kaas som død …… Gud almegtigste forlene dennem begge en ærefuld oc gledelig opstandelse.

I tekstfeltet på brødrenes gravsten står der:

Her ligge begrafne erlige och velbiurdige mend Bjørn Ugerup til Biersholm som døde ÿ Kiøbenhafn ano 1612 den første iunÿ der klochen varit epter middag erlig och velbiurdig mand Axel Ugerup til Biersholm som døde paa Biersholm anno 1621 den 10 november der klochen var 4 om aftenen: Gud gifve dennem met alle tro christne en ærefuld och gledelig opstandelse.

Gravkammer #

I 1600-tallet blev et gravkammer indrettet under koret for ejerne af Ovesholm. Gravkammeret blev renoveret 1945. Nogle af kisterne blev bevaret, mens andre var i så dårlig stand, at de blev begravet på kirkegården.

Bebyggelseregistret

Middelaldergravsten #

Op ad kirkemuren udvendigt står to middelalderlige gravsten. Den ene med et centralt placeret ligearmet kors, mens den anden er helt udvisket.

Klokker #

Den lille klokke er støbt 1620 i Helsingør.

Bebyggelseregistret