Kirken er opført i første halvdel af 1100-tallet og bestod da af skib, kor og apsis. Tårnet er lidt senere, men også romansk. Kirken er opført af tilhuggede kampesten med sokler og hjørner sandsten. Tårnet er (eller har været) gennem en stor bueåbning forbundet med skibet. Opgangen til tårnet har været gennem sydmuren, som er tykkere end de andre. Skibet har krydshvælv. 1844 og 1845 opførtes korsarme. 1907 gennemgik kirken en stor ombygning, hvorved samtlige hvælv blev fjernet undtagen i apsis og tårnrummet.
Brunius 1850, s. 158-159.
Bebyggelseregistret
Stednavn #
Walkerle 1134, Walkærle 1200, Valdkærle 1268, Valkærle 1460, Valkerle 1478, 1490, Vallker 1537, Wallker 1558, Valkerle 1569, Vallekierre 1572, Walckier 1573, Valkier 1579, 1590, Waldkier 1606, Walkier 1606, Walkier 1614, Valkier 1614, 1619, Waldkier 1626, Vallekier 1627, Waldkier 1628, 1629, Wallkier 1638, Valdkier 1642, Waldkier 1646, 1648, 1650, 1655.
Walkier 1662, 1670, Wallkärra 1677, Wallker 1684, Walckier 1712, Wallkärra 1754, Wallkjärra 1804, 1812, Valkerla 1815, Wallkärra 1825, 1852, 1881, Vallkärra 1909.
Skib #
Kor #
Altertavle #
Altertavlen fra slutningen af 1500-tallet har oprindelig haft baldakin og latinsk eller dansk tekst i alle seks felter. Den fik nye billeder 1773 udført af Pehr Hollbeck fra Malmø. Tavlen hænger nu højt oppe på nordvæggen i skibet.
Døbefont #
Foto: Lars Tynell. Riksantikvareieämbetet. Public Domain.
Døbefonten er af sandsten. Den har fire sider og hører til Munkerupgruppen. Der er afløbshul, men på grund af skader på kanten kan det ikke afgøres, om den har haft fals. Den har været anvendt som vandtrug. Siderne skråner let indad og har forneden en rundbue eller halvcirkel med en kugle eller en rund plade. Alle de smalle plader, som går ind mod rundbuefelter og rundstave er hugget med skråkanter. Det er gjort på en måde, som minder om kapitæler og baser på den nedrevne Tryde kirke.
Soklen, der længe har manglet, er nu identificeret og ført sammen med kummen.
Døbefonten befinder sig nu på Lunds Universitets Historiska Museum.
Tynell 1913-1921, s. 100-101.
Rydbeck 1936, s. 303.
Bebyggelseregistret
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1590’erne og tilskrives Daniel Tommisen. Den har fem felter, hvoraf de fire har relieffer af evangelisterne. På det femte felt oplyses, at Aage Nielsen, Hagæus Nicolai, var præst ved kirken i 1591 og at prædikestolen blev opsat, mens Peder og Svend Larsen var kirkeværger. Ifølge oplysning på præstetavlen var Aage Nielsen præst i Stangby-Vallekær pastorat 1568-1594.
Storfelterne adskilles af søjler med glatte skafter, prydbælter med maske og frugt samt frugter, der hænger i en ring midt på søjleskafterne. Søjlerne står på fremspring.
I de øverste smalfelter står der: ”Ut plantes coelum et fundes terram”.
De nederste smalfelter har et citat fra evangelisten, som er afbildet ovenover: ”Parate viam Domini, rectas facite semitas eius, Mat. 3.” – Ban Herrens vej, gør hans stier jævne. Mat. 3,3.
”Instat regnum dei recipiscite et credite evangelio. Marc. I.” – Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet. Mk. 1,15.
”Beati qvi audiunt verbum dei et custodiunt illud. Lu. 8” – Salige er de, der hører Ordet og bevarer det. Lk. 8,15.
”Hoc est opus dei ut credatis in eum que misit ille. Ioh. 6” – Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt. Joh. 6,28.
Det sidste storfelt fortæller som nævnt ovenfor, at Aage Nielsen var præst ved i kirken i 1591, og smalfeltet derunder, at Per og Svend Larsen var kirkeværger.
Ved renoveringen 1976 fandt ved en renovering under feltet med Lukas to bomærker, en greb og en plov, initialer og årstallet 1595.
Krucifix #
Foto: Lunds Universitets Historiska Museum. Public Domain.
Fragment af krucifix. Det relativt fyldige mellemgulv og de parallelt stillede ben viser, at krucifixet er af 1100-tals type. Det kan dog være lavet lidt ind i 1200-tallet, fordi det er skåret i eg.
Krucifixet opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum.
Liepe 1995, s. 74.
Kalkmalerier #
Alle fotos er Public Doamain fra Riksantikvarieämbetet. De er med få undtagelser fotograferet af ukendt fotograf. Hvor fotografens navn er kendt, er det anført ved det enkelte billede. – Nogle af billederne har det desværre ikke været muligt at placere.
En stor, men fragmentarisk udsmykning af Finjeværkstedet blev taget ned i 1908-1909 og overført til Lunds Universitets Historiska Museum, hvor den er udstillet. Inden nedtagningen blev kalkmalerierne dokumenteret fotografisk, ligesom man lavede nogle akvareller.
Kalkmalerierne er fra 1125-1150. I apsis var Majestas Domini over en apostelrække. Motiverne er Paulus’ martyrium (måske), Kristus i en medaljon, to donorbilleder og Verdensdommen med Abrahams skød. Det sidste er gået tabt. Endvidere er et gotisk billede fra hvælvet i skibets første fag gået tabt. En rist kunne ses. Det har sikkert været Laurentius’ legende.
Rydbeck 1936, s. 291.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 172-173.
Stangier 1995, s. 263, 265.
Præstetavler #
Præstetavler over sognepræster og hjælpepræster.
Klokke #
Kirkens ældste klokke fra 1621 hænger nu i klokkestaplen ved Bosebo kirke, Kulturen i Lund.