Den nuværende kirke er opført 1825. Den erstattede en middelalderlig kirke, der lå på samme sted. Den gamle kirke bestod af skib, kor, apsis og våbenhus mod både nord og syd. Et tårn var fra 1724.
Stednavn #
Karlebui 1085, Karlaby 1120, Karlebye 1224, Karlaby 1270, 1341, 1349, Karlæby 1419, Karleby 1496, 1524, 1569, 1574, 1596, Karlebye 1602, Karby 1606, Karleby 1606, 1611, 1616, 1620, Karlebye 1623, 1631, Kallebye 1638, Karlebye 1642, 1646, 1648, Karebye 1648, Karlebye 1649, Karleby 1653, 1654, 1656, 1657, 1658.
Karleby 1670, Wästre Carleby 1670, Vestra Caraby 1714, Wästra Karraby 1754, Wästra Karaby 1811, V. Karaby 1825, 1856, Vestra Karleby 1878, Västra Karleby 1904, 1909, V. Karaby 1917, Västra Karaby 1917, 1970.
Karleby og Vester Karleby og de tilsvarende svenske former forekommer side om side:
Westerkarlleby 1504, Vester Karlebye 1572, Westre Carlebye 1623, Westere Karlebye 1626, Vester Karlebye 1630, 1631, 1634, Westerkarlebye 1645, Wester Karlebye 1646, Wester Karlebye 1649, Vestre Karlebye 1652, Wester Karlebye 1655, 1657.
Wästre Carleby 1662, 1670, Wäster Carleby 1671, Vestra Caraby 1714, Wästra Karraby 1754, Wästra Karaby 1765, 1784, V. Karaby 1825, V. Karraby 1834, Westra Karaby 1835, W. Karaby 1837, 1838, 1841, V. Karaby 1852, 1854, 1856, 1859, V. Karleby 1890, Västra Karleby 1904, 1909, V. Karaby 1917.
Skib #
Kor #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Kalk med givernes navn, Jens og Anders Nielsøn i Karleby. 1600-talet.
Altertavle #
Altertavlen er en katekismustavle fra 1596 og hører til Lommagruppen. De fem billedfelter har oprindeligt indeholdt skriftsteder, indstiftelsesordene, trosbekendelsen eller lignende. Uno Otterstedt mener at kunne se den gamle skrift bag de malede billeder. Billederne er udført 1703 af H. Lütken. Felterne er anbragt i to rækker, hvor de nederste er firkantede og de øverste rundbuede. De er adskilt af tre joniske søjler med glatter skafter og englehoveder på konsollerne. Topstykket har et billedfelt med rundbue, som er flankeret af pilastre. Det afsluttes foroven af et gavlstykke. Topstykket har små vinger og storstykket lidt større vinger. Topstykkets gesims, storgesimsen, felterne mellem konsollerne og predellaens to felter har alle skriftsteder.
Otterstedt 1929, s. 60, 133.
Bebyggelseregistret
Døbefont #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Døbefonten er af kalksten og opbevares på Lunds Universitets Historiska Museum. Den har syv sider. Øverst har den en rundstav og derunder to perlestave. På hjørnerne er der mandspersoner, og på siderne er der fabeldyr eller heste under rundbuer. Den hører til Falsterbogruppen, som af Johnny Roosval kaldes Fröjelgruppen. Se døbefonten i Malmø S. Petri.
Fod og skaft er efterreformatoriske. På skaftet er der et skjold med rulleværk samt initialerne LO. Det kan være giveren.
Tynell 1913-1921, s. 47, 188.
Otterstedt 1929, s. 195-196.
Medeltidens Bildvärld
Prædikestol #
Prædikestolen er fra 1600-tallets første halvdel og står på et fundament med marmorsokkel. Storfelterne har fremstillinger af evangelisterne og er rigt udskårne med et væld af rulleværk, frugter og fugle. På hjørnerne står der kvindelige hermer med langt bølget hår og en pude på hovedet under de joniske kapitæler.
Krucifix #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Krucifix fra slutningen af 1400-tallet eller omkring 1500.
Hovedet er drejet til højre og bøjet forover. Tornekronen er snoet med omviklinger. Sidesår i højre side. Lændeklædet er kort og bundet midt for. En endeflig hænger på højre side. Højre fod er lagt ind over venstre.
Korset har en svagt rundet forside med kantlister. Knopperne er halvcirkelformede blomster. Midterskiven er rund. Endepladerne er runde med hjørneblade.
Under den senere overmaling er der rester af den oprindelige staffering.
Liepe 1995, s. 137.
Liepe 1995-2, s. 368-369.
Epitafium #
Niels Christensøn #
Epitafium over sognepræst Niels Christensøn opsat 1654. Topstykket har et bomærke og initialerne NC for Niels Christensøn og TAD for Troene Andersdaatter. Øverst på topstykket står Kristus. Armene er brækket af, men han kendes på sårmærkerne i siden og på fødderne. På topstykkets S-bøjninger sidder to putti med henholdsvis et timeglas og et dødningehoved. Yderst ses Peter og Paulus.
Storstykket indrammes af hermer og flankeres af Moses og Kristus. På storstykket står der:
Her huiler hæderlig och vellærd Mand, Her Niels Christensøn, fordum Sognepræst til karlebÿ och saxtorp Sogner med sin kiere Hustrue Troene Andersdaatter som i deris Ecteskab afflede 8 Sønner som vaar: H. Hans Nielsøn fordum Sognepræst til Høy oc kiøblinge (= Kävlinge) Sogner, Christen N. fordum Skrifuer paa Helsinborrig Slot, Otthe N. Erich N. Erich N. Anders N. fordum …stands Skrifuer paa Helsinborrig Slot, En Tuilling Kaldit Tÿge N. Jens N. ss. Theolog Studios. Och 8 Døttre som vaar: Marne Nielsdaatter, Gertrud N. Anna N. Sophia N. Sophia N. Kirstine N. Boild N. Et døfød Pigebarn Tuilling; Saa och H. Laurids Knudsøn som efter H. Niels Christensøns Afgang blev hans Efterkommere baade udi Embedit oc hans Ecteseng Gud giffue Dem alle én Glædelig opstandelse.
På den nederste tavle står der:
Iohan V. Hvo Som hører mit ord, och Troer Dend som mig udsende Hand Haffuer det æuige Liff och Kommer iche til dommen men hand er gaaen igiennem fraa Døden til Liffuit.
Anno 1654: Haffuer Troene Andersdaatter Ladit opsette dette Epitaphium til Guds ære kirken til Ziirat, sine afdøde Hosbonder och Børn til Ihukommelse.
Hr. Niels var pastoratets præst fra 1613 til sin død 1639. Det hedder om ham, at han ved bispevisitatsen 1616 prædikede temmelig godt. Ved visitationen 1636 var ”nadverbørnene” – sikkert en forløber for konfirmanderne – ikke uvidende.
Hr. Laurids Knudsøn, som efterfulgte ham 1639 døde allerede i 1644.
Cawallin 1856, s. 215-216.
Figur #
Renæssancefigur, der forestiller Kristus, er opsat på væggen.
Præstetavler #
Klokke #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
På klokken står der, at den er støbt af Borchart Gellegeter 1593, da Erik Nielsøn var sognepræst.
Erik Nielsen nævnes første gang som præst i sognet 1569. 1596 var han herredsprovst. Han omtales som provst 1610. Han døde 1613.
Cawallin 1856, s. 215.