Kirken er bygget midt i 1100-tallet af Morten Stenmester og bestod af bredt tårn, skib, kor og måske apsis. I tårnet var der et herskabsgalleri med tre søjler til kirkens patron på det nærliggende Ellinge gods. Omkring år 1300 blev apsis revet ned, og koret blev forlænget mod øst, så det fik hvælvinger i to fag, mens skibet fik tre. I senmiddelalderen blev triforiet muret til, og herskabet fik pladser i koret.
I senmiddelalderen fik koret en udbygning mod nord, som sandsynligvis blev anvendt som gravkapel for ejerne af Ellinge gods. Senere blev det anvendt som sakristi, men blev fjernet i forbindelse med en restaurering i 1950’erne.
I 1600-tallet blev tårnet forhøjet og fik ny hætte (tornhuv). Kirken led stor skade under krigen sidst i 1670’erne. I 1700-tallet var den stærkt forfalden. Tårnet styrtede sammen og ødelagde skibets vestlige hvælv. Midt i 1700-tallet blev den restaureret, og 1793 fik den en korsarm mod nord. Samme år fik tårnet sit nuværende udseende.
Den lille landsby Eslöv (Eslev) i sognet var i løbet af 1800-tallet vokset til et vigtigt jernbaneknudepunkt med dertil hørende befolkningstilvækst. Allerede 1878 havde biskop Vilhelm Flensburg udtalt, at han ville ”inga smärra förbättringar föreslå”, eftersom menighedens behov ”tilfullo kunde tillgodeses endas genom fullständigt ny kyrkas uppförande”. Det blev 1888 besluttet at bygge en ny stor kirke i Eslev. Samtidig ansøgte man om tilladelse til at nedrive Sallerup kirke. Tilladelsen blev givet 1889. Derefter opstod der betænkelighed i sognet. På et menighedsmøde i 1890 var der overvældende flertal for at bevare den gamle kirke. Kirken kom dog til at stå øde, men blev restaureret i årene 1946-1947.
Rydbeck 1936, s. 170.
Fernlund 1982, s. 67 og 97-100.
Laserna 2016-4, s. 3-5.
Stednavn #
Saxulstorp 1200, Saxeltorph 1283, Saxilthorp 1305, Saxoldorp 1347, Saxilthorp 1430, Saxeldorp 1451, Saxildrop 1514, Sallerup 1542, Saxildorp 1569, Salderup 1569, Sallerup 1573, 1580, Sallerup 1590, 1602, 1611, 1620, 1624, 1628, 1637, 1645, 1648, 1651, 1657, 1658.
Saxildorp Vaestra 1389.
Sallerop 1662, Salerupp 1670, Sallerupp 1670, Sallarp 1675, 1684, Salderup 1712, Sallerup 1754, 1784, 1858, 1917.
Wästre Sallerup 1712, Wästra Sallerup 1754, 1784, Westra Sallerup 1825, W. Sallerup 1830, 1837, V. Sallerup 1840, 1841, 1845, 1848, W. Sallerup 1851, 1853, V. Sallerup 1857, Westra Sallerup 1881, Västra Sallerup 1909.
Skib #
På skibets vestvæg er en tilmuret tredelt arkade, triforium, efter et herskabsgalleri for kirkens patroner. Der er to søjler og tre rundbuer. Fra rummet har der været godt overblik over kirken. Triforiet er blev tilmuret senest midt i 1400-tallet, da de yngste kalkmalerier blev malet.
Hansen 2013, s. 181-182.
Kor #
Døbefont #
På kummens sider, som er næsten lodrette, sidder en palmetagtig frise, hvor mellemrummene er fyldt med blade og vinklaser. I sviklerne ses treblade. En tovstav omkranser frisen foroven og forneden. Foden er rund, men står på en plade med fire hjørneknopper.
På kummens rand findes en runeindskrift: Marten mik giarþe. Morten gjorde mig. Indskriften er dateret til 1150-1200. Den blev første gang beskrevet 1650 af Ole Worm.
I årene 1891-1953 stod den i Eslev kirke, hvorefter den blev tilbageført til Sallerup.
Fonten hører til Hørgruppen.
Tynell 1913-1921, s. 48.
Brunius 1850, s. 496.
Danske Runeindskrifter
Laserna 2016-4, s. 9.
Prædikestol #
Prædikestolen er udført af Jacob Kremberg og ligner den i Munkerup. De to prædikestole har samme motiver i storfelterne: Hyrdernes Tilbedelse, Korsfæstelsen, Opstandelsen, Himmelfarten og Pinseunderet.
Prædikestolen blev ombygget af arkitekt Salomon Sörensen, Malmø, i 1892, da den blev overført til den nye Eslöv kirke. Reliefferne er uskadte, men afsyrede. Den kraftige gesims under reliefferne er også oprindelig. Søjlerne omkring reliefferne, underbaldakinen og søjlen, prædikestolen står på, er derimod nye. Måske har der oprindeligt stået karyatider mellem reliefferne.
På en tavle ved siden af prædikestolen oplyses det, at den 1615 blev skænket af Eskil Bille.
Jacob Kremberg lavede også den store lydhimmel med våbenskjold for slægterne Bille, Brok, Gjøe og Krabbe.
Da Eslev kirke blev bygget, besluttede byggekomitéen, at prædikestolen skulle restaureres ”på grund af dens kunstneriske værdi” og overføres til den nye kirke. Friherre Wrangel, der havde patronatsretten til kirken, betingede sig dog, at den skulle føres tilbage til Sallerup kirke i tilfælde af, at man en gang i fremtiden skulle beslutte at tage den i brug igen. En ”billigst mulig prædikestol” blev så bestilt til Sallerup kirke.
Fernlund 1982, s. 99-100.
Göransson 1977, s. 82-85.
Laserna 2016-4, s. 10.
Herskabsstole #
Gavlene har våbenskjold for Eskil Bille og Hellevig Gjøe – de samme som på lydhimlen. Stolene er udført af Jacob Kremberg. Han har formodentlig også lavet bænke til hele kirken – måske samtidig med, at han lavede prædikestolen.
Göransson 1977, s. 85.
Løve #
Den løse løveskulptur, som nu står på gulvet i våbenhuset, har været indmuret i kirken. Det er dog uvist, hvor den oprindelig har siddet. Løven har Morten Stenmesters stiltræk: manken består af lokker formet som tovstave, og den bider over en vædder. Vædderens horn ses på billedet, hvor løven vises forfra.
Rydbeck 1936, s. 181.
Kalkmalerier #
Kirken har kalkmalerier fra seks perioder.
Læsningen af kalkmalerierne vanskeliggøres af, at de er malet oven på hinanden. Herunder følges opstillingen i A Catalogue.
1. periode omkring 1250 #
Nordvæg i korets 1. fag.
S. Martin og tiggeren. Martin er i færd med at dele sin kappe med tiggeren. Ved vinduet ses en tårnlignende bygning. Bag bygningen ses en søjle. Mod vest er billedet delvist skjult af hvælvingen.
Nederst i billedet ses en runeindskrift. De første ord betyder: ”Her siger”. Det er tvivlsomt om runeteksten har noget med kalkmaleriet at gøre.
S. Martins legende. Under et billede fra den 6. periode ses det bageste af en hest, mens resten er skjult bag skjoldbuen.
Øverst over S. Martin-billedet ses det nederste af en medaljon. Vest for det et springende dyr.
Under S. Martin-billedet ses dele af en række på måske fem medaljoner med en mand. Kun en kan skelnes. Se også oversigtsbilledet ovenover af hele væggen, hvor der kan ses spor af flere medaljonger. – Nederst et draperi.
2. periode: omkring 1275 #
På skibets østvæg over hvælv er der bevaret dele af to motiver: mod nord det øverste af S. Kristoffer, og mod syd Mikael Dragedræber.
3. periode: 1303 #
Hvælvet i koret, 1. fag. Vedrørende datering, se nedenfor.
Når man zoomer ind på billedet, kan man skimte Agnus Dei i issefeltet.
Koret, 1. fag, østkappe. Majestas Domini. Kristus har glorie og sidder på en tronstol med højre hånd løftet på baggrund af en strålekrans. Bag denne er en endnu større strålekrans med symbolerne på evangelisterne. De har tekstbånd med angivelse af deres navne.
Øverst ses et fragment af et billede fra den 6. periode.
Koret, 1. fag, nordkappe: Peter står med en overdimensioneret nøgle i venstre hånd, mens han rækker højre hånd over mod Majestas Domini i østkappen.
Koret, 1. fag, sydkappe. Paulus med sværd i venstre hånd. I højre holder han en bog.
Koret, 2. fag.
Koret, 2. fag, østkappe. Jomfru Maria med barnet og en donor. Hendes og barnets hoved er synlige. Bag dem ses et vævet mønster, som kan være en trone. Mod nord skimtes en knælende person, som kan være en donor. Over donoren skimtes bogstaverne NTVS. Betydningen er uvis.
Koret, 2. fag, sydkappe. S. Quintinus. Han har begge hænder løftet med bart bryst, ben og arme. To spyd stikker ham i skuldrene, og blodet strømmer fra sårene. Blodet strømmer også fra benene, men her er der ingen spyd.
Koret, 2. fag, vestkappe. S. Catharina med sværd og hjul.
Koret, 2. fag, nordkappe. S. Blasius med bispehus, bispestav og pallium.
Der har været en inskription rundt om hele hvælvet, som kun var afbrudt af ribber og figurer i kapperne. Der er en del bogstaver tilbage, men ikke nok til, at det kan give nogen mening. Det eneste er dateringen: ANNO D…NI (M)CCCIII (1303).
Koret, 2. fag. Atlanter. På kapitælerne i hjørnerne er malet atlanter, der bærer ribberne med begge hænder.
4. periode: 1325-1355 #
På et ældre lag under den yngste vismand på billedet af Vismændene og donorer ses på en tegning udført af H. Erlandsson et våbenskjold for slægten Galen. Det kan være Peder Jensen Galen, som var ærkebiskop 1334-1355. Skjoldet skjoldet prydes med en mitra, og dets form er karakteristisk for midten af 1300-tallet. Denne opfattelse understøttes også af, at kirken hørte under domkirken. Desværre er det ikke synligt i dag. Se Raneke 1976.
5. periode: gotisk #
På gjordbuens vestside mellem de to fag i koret findes en række våbenskjold fra forskellige perioder. I gjordbuens topfelt ses et våbenskjold for Kalmarunionen. Det er opbygget i fire felter som et kors med det danske og svenske våben øverst. Forneden til venstre ses det norske våben, mens feltet forneden til højre er restaurators rekonstruktion med de gothers og venders våben.
Øverst på buens sydside ses et lille våbenskjold med rester af en rød sparre på hvid baggrund.
De tre nederste skjold på buens sydside er velbevarede. Ved den øverste læses bogstaverne sw og ved den nederste Per Nielsøn.
På nordsiden er et skjold med en hvid opretstående løve på gul baggrund. Ved siden af det er et skriftbånd med teksten Fru Pernillæ, hvilket er Pernille Pedersdatter Thott, gift med Niels Svendsen Sparre, som i kraft af ægteskab 1395 blev ejer af Ellinge gods, der ligger i sognet. Den opretstående løve hører ikke til Thott familien. Øverst på sydsiden mangler et skjold, som må have været Niels Svendsen Sparres.
På nordsiden ses en hvid opretstående løve på rød baggrund, som kan have hørt til Serlin og Breide slægten, som er Pernilles slægt.
Ved det næstnederste våbenskjold på nordsiden ses teksten Cecilia.
Nederst ses våbenskjold for slægten Drefeld.
- Ovenstående er kun en løs og mangelfuld præsentation af våbenskjoldene. For en uddybende beskrivelse og indgående diskussion, se litteraturlisten nedenfor.
6. periode: 1434-1452 #
Koret, 1. fag, østkappe: Marias Himmelkroning.
Formålet med afdækningen af kalkmalerierne har været at få de ældste lag frem. Derfor er billedet af Marias Himmelkroning, som motivet formodes at være, temmelig fragmentarisk. I hjørnet over Majestas Domini ses Kristi hoved med korsglorie tegnet kraftigt op. Mod nord ses noget af tronen med draperi og en siddende person, som formodes at være Maria.
Koret, 1. fag, sydkappe: Mariæ Bebudelse
Billedet er malet ovenpå billdet af Paulus med sværd fra 1303, som restaurator har valgt at fremdrage på bekostning af det yngre billede. Maria har glorie. Mod øst ses Gabriel og et tomt skriftbånd. Mod vest ses et kor af engle med bøger.
Koret, 1. fag, vestkappe: Besøgelsen.
Billedet er meget fragmentarisk og motivet er ikke helt sikkert.
I den nederste flig mod nord ses et våbenskjold for slægten Bing. På samme billede i nordkappens flig mod vest ses et tomt våbenskjold.
På gjordbuen og skjoldbuen er et fragment af et Kristusbillede med korsglorie.
Koret, 1. fag, nordkappe: Fødslen.
Lige over S. Peter fra 1303 skimtes en glorie. Fragmentet af et draperi lige vest for S. Peter kan være Jomfra Maria. Vest for hende ses det nederste af en knælende mand, som kan være Josef.
Våbenskjoldet i vestfligen er tomt, mens våbenskjoldet i østfligen er for Dode slægten.
Koret, 1. fag, nordvæg. Vismændene og donorer.
Længst mod vest knæler en donorfamilie for Jomfru Maria og barnet. En knægt iklædt rustning knæler med hænderne i bedestilling. Bag ham står hans kone i en dragt med løse ærmer. Hun bærer en stor hat over et slør. Mellem dem står/knæler et barn. Over ham står der klaos. Ved siden af knægten knæler en mand iført en kjortel med en rem om livet og derover en mørk kappe. Han frembærer et ciborium til den yngste af vismændende. Han står midt i billedet iklædt en fornem dragt og en krans med klokker. Det meste af denne person er en rekonstruktion. Figuren har kvindelige træk, hvilket kan skyldes restaurator. De to øvrige vismænd kan dårligt skelnes. Umiddelbart øst for den yngste af vismændene står en person, som kan være en page, der holder den ene af vismændenes krone. Længst mod øst ses Jomfru Maria med barnet. Deres glorier er synlige. Bag donorfamilien ses et landskab og en gruppe soldater, som sikkert er en reference til Barnemordet i Betlehem.
Der er flere fortolkninger af, hvem donorfamilien er. Se litteraturen nedenfor.
På vestsiden af gjordbuen mellem de to fag i koret ses et fragment ved det nederste våbenskjold, som kan være Andreas’ korsfæstelse.
Ved de tre Sparre-skjold på buens sydside ses et fragment af et ellers uidentificeret motiv.
Koret, 2. fag, østkappe: Uidentificeret motiv.
Øverst i kappen ses et mandshoved og forneden mod syd fragmenter af noget, der ligner møbler.
Samme kappe har i det nordvestlige hjørne to tomme våbenskjold.
En række apostle er spredt over hele kirken.
Koret, 1. fag, østvæg, mod nord: Uidentificeret. Kun farvespor er synlige.
Koret, 1. fag, østvæg, mod syd: S. Andreas med X-formet kors. Ellers meget fragmentarisk. Et våbenskjold for slægten Drefeld.
Koret, 2. fag, sydvæg: S. Jakob den Ældre. Kun dele er bevaret. Over hans venstre skulder hænger en pilgrimsflaske.
Korbue, nordvange: S. Jakob den Yngre.
Korbue, sydvange: Judas Thaddæus. Begge er kraftigt restaureret.
Triumfvæg, nord: S. Mathias peger mod sin økse.
Triumfvæg, syd: S. Peter med overdimensioneret nøgle.
Skibet, sydvæg ved prædikestol: Apostel, fragmentarisk, uidentificeret.
Skibet, sydvæg ved prædikestol: Uidentificeret apostel, som holder en bog.
Koret, 2, fag, nordvæg: Paulus. Kun en fod og noget af hans kjortel er bevaret. Men et gammelt fotografi viser en apostel med bog og sværd.
Koret, 2. fag, nordvæg: Erasmus’ legende.
Øst for vinduet ses kun Erasmus’ hoved med mitra og det øverste af en krumstav.
Under vinduet en scene fra legenden. Erasmus med glorie sidder til højre i billedet. Han er kun iklædt lændeklæde. To bødler er i færd med at hamre søm ind under hans negle.
Skibet, 1. fag. Vest- og nordkapperne har kun strøornamenter.
Skibet, 1. fag, østkappe: Marias Himmelkroning.
Maria og Kristus sidder på en trone, der har form som en lang bænk. Med højre hånd sætter han kronen på hendes hoved. I venstre holder han jordkloden.
Skibet, 1. fag, sydkappe: En nordisk kongehelgen og S. Catharina.
Kongen holder en jordklode / rigsæble i højre hånd. I venstre holder han en stav, lanse eller langøkse. Der er ikke bevaret tilstrækkeligt mange detaljer til at identificere ham.
I kappens vestside ses S. Catharina. Hun bærer krone og glorie. I sin venstre hånd, som er dækket, holder hun et lille hjul, og i højre hånd en blomstrende gren.
Skibets vestvæg, triforium.
Som nævnt ovenfor blev triforiet tilmuret i senmiddelalderen. Motiverne fra syd til nord er:
S. Georg slår dragen ihjel. Den nederste del med dragen er dog helt udvisket.
Mikael Sjælevejer. Vægtstangen er synlig, men ikke vægtskålene.
En djævel lænket til en søjle.
Tårnrum, østvæg: Kristus på korset med Maria og Johannes. Dele af billedet er udvisket.
A Catalogue 1976, bd. 3, s. 204-215.
Klokker #
Klokken i Ny Kirke, Bornholm. Foto: Ukendt fotograf.
Kirkens to klokker er støbt henholdsvis 1753 og 1840. Men der findes en klokke, som er støbt til kirken i 1639. Den hænger nu i Nyker kirke, Bornholm. På halsen har den to indskrifter:
Mester Claves vam (!) Dam me fezit (Mester Claves van Dam gjorde mig).
Denne klocke er bekostet af Sallerup tiendes ofverlob oc sognens tilleg anno 1639. Patron Frederich Gunther, presten her Henrich Wreden, kirkewerger Oluf Troisen Oluf Ibsen.
Claves van Dam var klokkestøber i København. Henrik Wreden var præst ved kirken 1638-1662.
Hvorfor klokken er kommet til Nyker står hen i det uvisse. En sandsynlig forklaring er, at der har været problemer med betalingen.
I et avisudklip fra Bornholms Tidende findes en artikel om klokken. Da klokken var færdig i 1639, blev en mand fra Sallerup sendt til København med penge for klokken, men soldede dem op og måtte rejse tomhændet hjem. I 1658 havde man samlet penge igen, og for en sikkerheds skyld sendte man to mand af sted. Men på grund af krigen med Sverige og freden i Roskilde havde myndighederne indført en embargo, så de to mænd måtte rejse hjem med uforrettet sag. Klokkestøberen så sig da nødsaget til at sælge den billigt på grund af teksten, der var støbt på klokken, og således kom den til Bornholm.
Hvorvidt denne historie står til troende, står hen i det uvisse, da der ikke forekommer nogle kildehenvisninger.
Friis 1853-1856, s. 154-155.
Cawallin 1856, s. 222.
Arvastson 1952, s. 15.
Danmarks Kirker 1954, bd. 7, s. 218-219.
Arvastson 2003.
Jørgen Hammer: Klokken i Ny Kirkes klokketårn, i: Bornholms Tidende, 9. juni 2012.