Varberg har en dramatisk historie. Det skyldes ikke kun krige, men også ildebrande og tilsandning af havnen. Kirkerne, der beskrives nedenfor, har afløst hinanden i den rækkefølge, de forekommer i: Gedekær, Ny Varbjerg, Klosterkirken, Varbjerg på Pladserne, Carolikirken og den nuværende kirke. Klosterkirken eksisterede kun i den forholdsvis korte årrække 1462-1531, mens Slotskirken – altså kirken på fæstningen – har eksisteret og fungeret sideløbende med de andre med de andre fra anden halvdel af 1500-tallet til 1830.
Varbjergs historie #
Ved Gamla Köpstad, som ligger 7 kilometer fra centrum i det nuværende Varberg, lå den første handelsplads i vikingetiden. Man ved ikke meget om den. Byen synes at have været i tilbagegang i begyndelsen af middelalderen. I slutningen af 1200-tallet overtog byen Gedekær, der ligger nordøst for Varbjergs fæstning.
Navnet Gedekær eller Getakärr, som det hedder i dag, er blandt andet bevidnet hos Saxo samt i dokumenter fra 1309 og 1343. Senere overtog navnet Varbjerg, da slottet blev opført på en baun, hvor man tændte bål for at varsko om en fare.
Havnen i Gedekær sandede til, og det var formodentlig derfor, man i 1400-tallet anlagde en ny by et stykke nordvest for den tidligere by. Herefter kom Gedekær til at hedde Gamle Varbjerg eller bare Gamleby, mens den ny blev kald Ny Varbjerg eller Nyby.
De to byer levede side om side frem til slutningen af 1500-tallet. Under Syvårskrigen blev Ny Varbjerg 1565 stormet af svenskerne og brændt ned. For at få fart på genopbygningen, fik borgerne i Gamleby ordre på at flytte ind i den nye by, og 1584 blev alle privilegier frataget den gamle by.
I 1612 under Kalmarkrigen brændte svenskerne igen Varbjerg ned. Christian IV bestemte, at byen skulle genopbygges i umiddelbar tilknytning til fæstningen på de såkaldte Pladser. Stedet er i dag en del af det moderne Varberg og hedder stadig Platsarna.
Den nyopbyggede by blev ødelagt af en ildebrand i 1666, og byen blev atter flyttet – denne gang et stykke ind mod land og væk fra fæstningen.
Stednavn #
Wartberg 1345, Vardhbærgh 1405, Wordhbergh 1409, Wardbergh 1419, Wordbergh 1425, Wardbergh 1440, Wardhbærgh 1447, Wardbergh 1458, Wordberg 1459, Vordberg 1459, Vordbergh 1462, Vardberch 1463, Wardberge 1465, Wardberch 1466, Wordbiergh 1471, Vorberig 1475, Wardbierg 1486, Wardbergh 1496, Wordbierg 1496, Vordberg 1502, Vardbergh 1505, Wardberg 1505, Warberg 1506, Worbiergh 1506, Wardberg 1508, Worbiergh 1508.
Ståhl 1980, s. 67.
Kirken er opført 1769-72 til erstatning for Caroli-kirken, der blev ødelagt ved byens brand den 18. maj 1767. Det er Varbergs kirke i dag, og den eneste ændring i det ydre siden opførelsen er et sakristi, der blev opført på kirkens nordside i 1969.
Skib #
Skibet har fået sit nuværende udseende 1998-2000. Bænkene stammer dog fra en renovering 1965-66.
I midtergangen nærmest pulpituret hænger en lysekrone med følgende indskrift:
Anno 1635 den X oktobris hafver Jørgen Jacobsen / denne chrone til Warbiergs kirche forærit.
I koret og skibet hænger i alt 6 lyseskjold fra 1600-tallet.
Bennett og Forsström s. 86-89.
Kor #
Kalk #
Kalk af forgyldt sølv. Foden er ottepasformet med en gennembrudt frise på kanten. Skaftet består af to ottekantede led med indgravering af samme mønster, som er gennembrudt i foden. Den store knude på skaftet er ottekantet med en ring i bjergkrystal. Knudens over- og underside har filigranmønster. På foden findes endvidere Kristus på korset.
På fodens underside findes to inskriptioner: ”Warbers Kyrkas Kalk Wäger 38 lod”, En ældre inskription lyder således: ”frater Christiernus laurentij condam scriba in antw … me fecit fieri pro vsu capelle divi Joannis baptiste perpetus In nyburgh 152…” Kalken er med andre ord udført på foranledning af broder Christiern, Laurentii, skriver i Antvorskov kloster, for at blive brugt i Johannes Døberens kapel i kirken i Nyborg 152… Et hjørne af foden er brækket af, så det sidste tal i årstallet er væk.
Der findes en tilhørende disk.
Spørgsmålet er, hvordan kalken er kommet fra Nyborg/Antvorskov til Varbjerg. En mulighed er, at kalken har været en af de genstande, der lå i en kiste, der 1568 blev overdraget til kong Frederik II på Fredensborg Slot, og som han selv har kvitteret for. Den indeholdt ”møntede oc umøntede Guld og Sølv” fra Antvorskov Kloster. Kongen kan da efterfølgende have skænket kalken til Ny Varbjerg i forbindelse med genopbygning af byen efter Syvårskrigen. En anden mulighed er, at der er tale om svensk krigsbytte taget i Nyborg 1658.
En anden kalk fra 1655. Bægeret er fornyet 1726. Foden er ottekantet. På den lodrette kant er der balusterlignende figurer skifende med tre lodrette streger. På foden sidder et krucifix. Skaftet har en knude med seks knopper med bogstaverne IHESVS. Knoppen er dekoreret med blomster og ranker. Over og under knoppen er en række x-formede kors. På bægeret står der ”Ecce Agnus Dei, Qvi tollit Peccata mundi, miserere nobis.” Og et andet sted: ”Med Probsten Dahlberg haar Sig flere Guds Barn funnit, Som der till warit fahr, Jag till rätt Stoorlek hunnit. Ao. 1726.” Under foden står der: ”Varbiers kirkis 1655 veyer 86 lod”.
Bennett og Forsström 1980, s. 81-84.
I koret findes fire glasmalerier af Johan Thomas Skovgaard, 1960.
Alterstager #
To malmstager fra 1587 med indskrift: ”H + K anno 1587 heft Hans Kampen van Hildensem dvsse tve lvchter tho Warborch in de kercken in de ehr gades gevn.” Der menes nok Hildesheim i Neder-Sachsen.
Fra 1600-tallet findes to andre lysestager med kvadratisk fod.
Bennett og Forsström 1980, s. 90.
Døbefont #
Døbefonten er af eg og forgyldt. Den blev reddet fra ildebranden 1666, da byen og kirken brændte. I hvert hjørne på den syvsidede kumme er der skiftevis en mandlig og en kvindelig herme. Hertil kommer diverse ornamentik.
Kummen menes at være identisk med den kumme, som Svend Snedker lavede til kirken i 1619 og er meget lig den, der står i Sibberup (Sibbarp) kirke. Farverne, forgyldningen og indskriften er ikke originale.
Dåbsfad #
Foto: Riksantikvarieämbetet. Public Domain.
Dåbsfad af kobber og er antagelig samtidig med døbefonten. I bunden ses en kvindelig figur med krone, hvis underkrop deler sig i to fiskehaler.
Bennett og Forsström 1980, s. 79f.