Se mere om byens historie her.
Byens andre kirker:
Slotskirken blev indrettet i en længe fra o. 1300 af lensherre Anders Bing, død 1589. Den blev ved med at fungere som slotskirke, til fæstningen blevet taget ud af militært brug i 1830. Fra 1848 blev fæstningen brugt til fængsel, og man indrettede en kirkesal i en anden længe. Fra 1925 har Varbergs Museum holdt til i den gamle slotskirke.
Der har ikke været hvælvinger, men fladt bjælkeloft. Om altertavlen og prædikestolen hedder det i en beskrivelse fra 1770, at den er med billedhuggeri og det danske våben.
Den oprindelige indgang til kirken.
I 1819 beskrev Bexell slotskirken således:
Ibland byggnader på fästningen förtjänar slottskyrkan sin särskilda uppmärksamhet. Utvändigt uppförd med ganska tjocka gråstensmurar, är hon invändigt fordrad med tegelsten, äger endast en ingång, och den igenom vapenhuset, har tre fönster åt borggården och ett ovantill på västra sidan utåt vallen. Taket av bjälkar och bräder vilar på brädslagna stolpar å ömse sidor av .gången. Golvet av tegelsten. Över kyrkan äro trenne våningar, vilka begagnas till spannmålsmagasin.. Tornet av trä är på nedra avdelningen täckt med bräder och på den övra ändan till spiran spåntäckt. Uti en i tornet inbyggd kammare är ett gammalt tornur, som visar åt tvenne sidor. Bexell 1817-1819, s. 399f.
Da svenskerne overtog fæstningen 1645, blev lidt af kirkens inventar overført til Københavns slot. Oktober samme år har slotsforvalteren kvitteret for følgende genstande:
• En kalch och en disch forgylt bege stycher som brugiss paa alltared i kierchen
• En stoer sölff nöegell ring wegeth thiuffue och halfftredie loed
• Ehn messhaegell med guld snoerer ochpaa
• Ehn gammel blae sielche forheng for altered med store guld fröndzer om den ene side
• En læriss messserch som presten tager ochpaa for altered
• Eth par liusse staager som brugiss paa altered, den ene war i sönder
En svensk fortegnelse fra samme år omfatter: ”…predikostooll, tafla för alltaret, … én bookstool, én sångebook, tvenne danske psalmböcker, 13 manfolkzstolar och 15 qvinnfolkzstoolar…”
Skib #
Kirkerummet anvendes i dag som udstillingslokale på Varberg Fæstning.
Af inventarfortegnelsen 1645 fremgår det, at der var 15 bænke i nordsiden og 13 i sydsiden. Af regnskabet 1625-1626 fremgår det, at en snedker arbejdede med bænkene. I 1824 var de ”alldeles obrukbare”.
Et pulpitur omtales 1684.
Altertavle #
Øverst på altertavlen sad det danske rigsvåben. Over våbnet kunne man læse Christian IVs valgsprog: ”Regna firmat pietas”. Hovedbilledet forestillede nadverens indstiftelse, og på begge sider var der figurer, der repræsenterede henholdsvis Troen med teksten ”Fides 1624” og Tapperheden med teksten ”Fortitudo”. Under maleriet fandtes Fadervor på dansk.
I lensregnskaberne for 1622-1623 omtaler lensherre Mogens Gyldenstierne d.y., at han har indkøbt altertavlen af Suend Snedicher (Svend Snedker) i Varbjerg. Det fremgår, at tavlen ikke var lavet specielt til slotskirken, men at Svend Snedker har haft behov for at sælge den.
Af regnskaberne for 1623-1624 fremgår det, at maleren Jenns Søffrensenn i Helsingør har fået til opgave at staffere tavlen og udføre maleriet af nadveren. Maleren fik 80 daler for sit arbejde, snedkeren 60.
Årstallet 1624 henviser da til, at tavlen er blevet færdig og opstillet i kirken.
Da fæstningen gik af brug som militærforlægning, skulle altertavlen flyttes til Vanäs og senere til Karlsborgs fæstning ved Vättern, men den findes sandsynligvis ikke mere.
Altersæt #
Kirken har haft to altersæt. Det ene antages at være skænket til kirken i 1570’erne af Frederik II. Det var den, der 1645 blev overført til Københavns Slot. Den kom senere til Antvorskov Kloster og menes at være identisk med en, der befinder sig på Nationalmuseeet i København.
Det andet nadversæt var oprindelig lavet til Brøserup kirke i Skåne. Måske forsvandt det derfra under Gustav Horns krig 1645. I Varbjerg blev det anvendt i slotskirken frem til kirkens nedlæggelse 1830, hvorefter det ligesom altertavlen kom Karlsborgs kirke. 1977 blev det tilbageført til Brøserup kirke.
Kalken har følgende indskrift:
Anno Domini 1591 lod H. Hans Jensen Provist i Raulunde oc Nils Jensen i Brosserup oc Morten Monsson i Syndre Börntorp oc Anders Monsen kirkevere till Brösserup kirke. Bexell 1817-1819, s. 400.
Alterstager #
Forvalteren på Københavns Slot kvitterede 1645 for et par alterlysestager. Ifølge lensregnskaberne blev de indkøbt 1621-22 af Heinne wann Damb, Lübeck. De erstattede to andre, man havde lånt fra Toager kirke.
Døbefont #
Der kendes ikke nogen døbefont fra 1600-tallet, men en enkelt udført døbefont af træ omtales 1743.
Dåbsfad #
Dåbsfadet er fotograferet på en særudstilling på Varberg Fæstning.
Derimod kendes et dåbsfad af den sædvanlige type fra Nürnberg. Motivet er Marias Bebudelse. Det opbevares nu på Statens Historiska Museum, Stockholm.
Prædikestol #
Ifølge regnskabet af 1624-1625 bestilte lensherre Mogens Gyldenstierne en prædikestol hos Svend Snedker, som fik 84 daler 3 skilling for sit arbejde. Året efter blev den malet og forgyldt af Jens Sørensen, som nu opholdt sig i Varbjerg.
Prædikestolen havde fire sider med udskårne figurer i to rækker. I den øverste række sås Jesu bøn i Getsemane Have, det danske rigsvåben og forskellige provinsvåben, i det tredje Korsfæstelsen og i det fjerde Opstandelsen. I den nederste billedrække sås et ornament, en kvindefigur, som muligvis var Utugten, en ”mand omviklet af en slange, som sugede hans hjerteblod”, og til sidst ”Bacchus på sin tønde med vinløvkrans om panden og ranker i hænderne”.
På den øverste kant stod et citat fra Hebræerbrevet:
Lyder Eders Lærere och følger dem. Thj De Waage offwer eders Sjæle som de der skulle gjøre regenskab for dem at de kunde gjøre det met Glede oc icke Met Suck, Thj det är Eder icke Gut. Hebr 13. Anno Domini 1626.
På lydhimlen var anført en række bibelcitater: Ap.G. 18, 19 og 20. Ps. 27,4, Joh. 15,26.
Da slotskirken blev nedlagt, blev prædikestolen flyttet over i kirkesalen i en anden fløj. Her blev den ødelagt ved en voldsom brand 1872.
Tårnur og klokker #
Et tårnur nævnes første gang 1610 og omtales som nyt. Frem til 1645 forekommer det tit i regnskaberne, og 1637 fik det en hovedreparation. Det hører med til de genstande, der blev overført til København.
I 1610 var der to klokker, men da klokkerne blev taget ned og overført til København 1645, var der tre.
Bennett og Forsström 1980, s. 36-43.